DKK vandt LM for hold foran Madholdet og SDU Krolf.
LM i Malling - et samarbejde mellem DGI og DKU - blev spillet lørdag den 14. september i dejligt vejr.
Stort set hele dagen havde vi godt eller i hvert fald opholdvej, så det var perfekt. Først da vi nående til finalen kom der lidt snuskregn og da vi kørte hjem efter spisningen var det helt galt. Godt vi nåede at blive færdige.
14 hold spillede 4 kamprunder hver og et enkelt hold spillede 3 kamprunder. Alle kløede på med krum hals og vi havde det hyggeligt, så også dette var på plads.
Vi havde lagt en ½ time ind til orientering m.m., og DGI gav morgenkaffe. Det tog noget længere tid end beregnet, så vi var 30-40 min. forsinket lige fra starten.
En kamp bestod af 4 doubler der blev spillet af 2 omgange. Det vil sige, at hold hvor der kun var 4 spillere, skulle spille 2 omgange for at komme igennem 1 kamprunde, hvilket igen vil sige 8 omgange inden dagen var ommme. Det er for meget, synes jeg, så mon ikke vi justerer dette næste år.
Af sociale årsager spillede vi ofte 3-holds kampe. Resultatmæssigt er der flere der ikke kan overskue det, så det tror jeg også vi må gøre noget ved.
Alle disse kampe og runder endte op i en masse resultater som ses her. Resultaterne for pulje A og pulje B.
Middagspause blev der ikke tid til. Den ½ time der var afsat blev lige så stille ædt op af krolfkampe. Håber alle fik lidt at spise undervejs.
Resultaterne endte op med at Madholdet vandt pulje A foran SBK og DKK vandt pulje B foran SDU Krolf.
Da tiden var skredet en del og regnen truede, besluttede vi kun at spille 2 doubler. Den ene på bane 1 og den anden på bane 2.
DKK fra Fredericia spillede finale mod Madholdet fra Ødis Bramdrup og det endte med en sejr til DKK på 3-1. Den ene kamp endte med 26-26-26-27, så det var utrolig tæt og spændende., som finaler både skal være.
I kampen om 3./4. pladsen kæmpede SDU Krolf fra Odense mod SBK fra Seest ved Kolding, men her vandt SDU sikkert med 4-0. Cifrene lyver lidt, for kampene var noget mere lige end som så, men SDU havde lige den anelse mere held og dygtighed end modstanderne.
Grethe overrækker præmie til vinderne fra DeKorative Krolfere (DKK) - Fredericia.
Nr. 2 Madholdet fra Ødis Bramdrup.
Nr. 3 SDU Krolf fra Odense.
Der var præmieoverrækkelse og fællesspisning for dem der havde valgt dette. Vikingegryde med alt hvad dertil hører - kartofler, ris, salat og hyggeligt samvær.
Alle skylder selvfølgelig Grethe Bjerre og Axel Schollert en stor tak - og et kram - for at styre det hele sikkert igennem dagen. Grethe som initiativtager og organisator og Axel som papir ekvillibrist og opråber.
Her er Axel i en krolfsnak.