Pokalturneringen 2026
Det er en landsdækkende turnering fra start til slut. Altså kan Mjølner fra Odense og Lundmark fra sydvestjylland risikerer at møde hinanden.
Alle kampe bliver afviklet på neutral bane.
Pokaltræf
DKU foretager lodtrækningen på forkant og dikterer hvilken bane og dato man skal spille på.
Holdene bliver spurgt om en af datoerne er helt umulig for dem at spille på, og så prøver vi at undgå den.
Et pokaltræf kan arrangeres på 1 bane, da man faktisk godt kan spille 2 kampe oven i hinanden på samme bane, hvis man synkroniserer det lidt.
Det kan også spilles på 2 eller 3 baner, men det afhænger jo selvfølgelig af forholdene.
DKU laver aftaler med dem der stiller bane(r) til rådighed, men pokalholdene styrer selv begivenhederne. Der kommer hverken officials eller eksterne dommere, medmindre man selv laver aftaler om dette.
Efter kampene kl. 11:00 vil der være en pause, hvor man kan spise den medbragte mad.
De 2 tabende hold må gerne spille en kamp mod hinanden også. Den bliver dog ikke noteret nogen steder.
Final-4 (semi- og finale) afvikles som hidtil med officials. Det bliver lørdag den 12/9-2026.
Runde 1 & 2 - Pokaltræf 1, 2, 3 & 4: Dato - 27/6, 21/6, 8/8 og 8/8
Runde 3 og 4: Dato - Lørdag den 12. september.
Hverken pokaltræf eller final-4 kan flyttes.
========================================
1. runde.
Landsdækkende (neutral bane)
Pokaltræf 1 - 27/6 kl. 11 i Tirslund
2.01: Odin Pokal 3 - Lunderskov P1: 8-8 (446-450)
2.02: Lundsmark 1p - ViGo'e P: 12-4
3.1: Odin Pokal 3 - Lundsmark 1p: 5-11
Pokaltræf 2 - 21/6 kl. 11 hos Baskerne
2.03: KØK Cp - KØK 2p: 1-15
2.04: Mjølner Allstars - Lundsmark Pokal 2: 8-8 (389-384)
3.2: KØK 2p - Lundsmark Pokal 2: 9-7
Pokaltræf 3 - 8/8 kl. 11 i Arrild
2.05: Odin Pokal 2 - Odin Pokal 1: 4-12
2.06: Odin Pokal 4 - Tirslund Pokal: 3-13
3.3: Odin Pokal 1 - Tirslund Pokal: 6-10
Pokaltræf 4 - 8/8 kl. 11 i Hammelev
2.07: Lundsmark 3p - DKK P2: 7 - 9
2.08: KØK 1p - KØK 4p: 8-8 (505-54)
3.4: DKK P2 - KØK 4p: 8-8 (365-362)
3. og 4. runde - Final-4 - Lørdag den 12. september (kan ikke flyttes)
Landsdækkende (neutral bane)
Semifinaler - 12. september kl. 11 hos Kongeå
4.1: Tirslund Pokal - KØK 2p: 7-9
4.2: KØK 4p - Lundsmark 1p: 6-10
Finale
KØK 2p - Lundsmark 1p: 5-11
Lundsmark 1p genvinder pokalturneringen
Lørdag den 12. sept. blev Lundsmark 1p det første hold, som genvandt pokalturneringen. De vandt sidste år i en sand gyser, mens det i år blev lidt mere sikkert.
Finalestævnet blev spillet hos Kongeå Krolfklub, som har en meget spændende bane, der går både igennem skov og ud på græs. Kongeå stillede samtidig med 4 frivillige dommere – tusind tak for det!

I semifinalen spillede Lundsmark 1p mod KØK 4, mens KØK 2 spillede mod Tirslund Pokal.
Den første semifinale endte 10-6 til Lundsmark, men der var spænding til det sidste i herresinglerne, særligt fordi Sisse Jensen i den ene damesingle pludseligt fyrede en runde på 20 slag af efter 4 hole-in-one – en tangering af banerekorden. Men lige meget hjalp det, Lundsmark trak stikket hjem til sidst.

I den anden semifinale spillede KØK 2 sig videre ved at vinde 9-7. Her må særligt Peter Christensen fremhæves. Først blev banerekorden slået med en runde på 20 slag i herredoublen, men sørme om den ikke blev forbedret i herresinglen, hvor Peter kom helt ned på 19 slag. Kampen endte 9-7.

Derved var det tid til finalen. Dog skal det nævnes, at de to tabende semifinalister valgte at spille en kamp om tredjepladsen – den trak KØK 4 sig sejrrigt ud af med en 11-5 sejr.

KØK 4

Tirslund Pokal
I finalen til gengæld var det åben slagudveksling igennem doublerne, og inden singlerne stod der derfor 4-4. Det hele skulle derfor afgøres i singlerne, og her lagde Lundsmarks damer bedst ud ved at vippe kampen til 7-5. Derved skulle begge KØK 2’s herrer vinde singlerne for at få en sejr med hjem – og det lykkedes ikke.
De to herrer for Lundsmark, Kurt Juul og Peder Moltesen Ravn, satte trumf på og hev to sikre sejre hjem – og så endte pokalfinalen 11-5 till Lundsmark, som ganske fortjent kunne tage pokalen med sig hjem igen.

KØK 2p

Lundsmark 1p
Tillykke til Lundsmark 1p!
af Søren L. Barrett



