Dette sæt regler er lavet så korte som muligt, og er beregnet på ganske almindelig hygge der hjemme i haven.
I praksis er det normalt også nok, og først når der sker noget specielt eller hvis man spiller holdkampe må man ty til de lange regler.

Krolfregler

Det gælder, i al sin enkelhed, om at få kuglen i hul på færrest antal slag.

Alle spillere er på banen samtidig. Først slår spiller 1 et slag, dernæst spiller 2, spiller 3 osv. Rækkefølgen bibeholdes hele tiden.

Man tildeles 1 straffeslag, hvis man slår for tidligt eller til en forkert kugle, og alle implicerede kugler flyttes tilbage.

Man må ikke flytte flag eller andre forhindringer, hvorimod nedfaldne blade, grene og lignende godt må fjernes, uden at kuglen flytter sig.

Hvis man direkte fra startstedet slår sin kugle i hul, er det en hole-in-one, og den tæller 0 slag. Hvis man har slået sin kugle hen i nærheden af hullet på 1. slag og så bliver hjulpet i hul af andre, er det ikke en hole-in-one og tæller derfor som 1 slag.

Hvis kuglen ryger helt ud af banen, ind i et bed, i en sø eller andre steder, hvor den skal flyttes ind på banen igen, koster det 1 slag at gøre dette. Kuglen placeres hvor den forlod banen. Det koster ikke 1 slag, hvis andre har skubbet éns kugle ud af banen.

Her er de i PDF format. De findes i flere sprog.

Hvis man har lyst til at prøve at lave en bane, så gå bare i gang. Til familiehygge i haven er der ingen regler for, hvordan banen skal se ud, bare hullet er stort nok til de benyttede kugler.
Om der er 1 eller flere huller spiller heller ingen rolle. Man kan enten spille det spil vi kalder 25, eller også kan man spille flere runder på de huller man har.

En "rigtig" krolfbane

Hvis man har pladsen til det, kan man lave sig en "rigtig" krolfbane med 12 huller.

Hvis man har så meget plads, at man kan lave banen så ingen indspil til hullerne krydser hinanden, er dette at foretrække af praktiske og sikkerhedsmæssige årsager.
Hvis man aldrig er over en 4-6 stk. der spiller, har det ingen betydning, men lige så snart 2 grupper spiller samtidigt, begynder det at få indflydelse.

Afstanden fra startsted til hul skal være minimum 5 m. Ved kortere afstande bliver det ofte for nemt.
Maksimumlængden vil jeg sætte til omkring 30 m. Hvis det går nedad, så selvfølgelig lidt længere.

Forhindringer, i form af træer, buske, flagstænger, solure eller andet der kan tåle slag fra kuglen, gør kun spillet sjovere.
Jeg laver ofte hullerne tæt på disse forhindringer, sådan at hole-in-one er muligt men svært og risikabelt.
Det er ikke sådan, at man skal kunne lave hole-in-one, selv om det er det sjoveste.

Specielt opsatte forhindringer er også tilladt, men husk endelig, at det ikke er minigolf der spilles. Det er til enhver tid lovligt at spille uden om en forhindring. Lav banen sådan, at man kan få kuglen i hul uden den store teknik, - bare ved nogle ekstra slag.
F. eks. er en sten anbragt på bagkanten af hullet særdeles effektiv.

Huller på skråninger kan være meget drilske, men igen - husk at også de svage skal kunne få kuglen i. Det 5 årige barn skal kunne spille med oldemor på 88.
På en tør sommer eller under træer med ingen eller meget lidt græs, kan det også knibe med at få kuglen til at ligge stille på skrå flader.

Hvis man placerer hullerne nær kanten af græsset, skal man gøre spillerne klart hvad de må og ikke må i blomsterbedet.
Nogen steder må man tage kuglen ind uden straf, andre steder skal man tage kuglen ind (og får et straffeslag) og endnu andre steder er det tilladt at spille fra bedet.
De rigtige turneringsregler foreskriver at man skal tage kuglen ind fra bedet og det koster 1 slag.

Det vil selvfølgelig være smart med et flag eller skilt ved hvert hul, så man kan se hvor det er.

Ved VM i krolf spiller vi 2 former for krolf på een gang, - nemlig kampspil og slagspil.

I gamle dage var kampspil er en turneringsform, hvor det hele tiden gælder om at komme videre. Man var f. eks. 6 spillere i en gruppe, og fra denne gruppe gik f. eks. de 3 bedste i "den gode" og de 3 uheldige i "den dårlige".
Hvis man hver gang kom i "den gode", havnede man til sidst i finalen. Hvor mange kampe der skulle til, afhang helt af hvor mange spillere der var tilmeldt.
Hvis man gik i "den dårlige" inden man nåede finalen, var man ikke færdig af den grund. Man blev så "parret" med andre der var røget ud på samme niveau.
For det meste blev grupperne halveret, men af og til måtte vi lave undtagelser for at få det hele til at gå op.
Turneringen blev spillet i bund, sådan at forstå, at alle nøjagtig vidste hvad nummer de var blevet, når stævnet var færdigt.

Nu om dage er systemet lavet om, så alle spillere nu fordeles i grupper af ca. 20 spillere, afhængig af ens tidligere præstationer.
Der spilles 4 runder på 4 forskellige baner mod forskellige modstandere, og det er placeringen (og ikke antal slag) der tæller.
Nr. 1 får 20 point, Nr. 2 får 16 point, nr. 3 får 12 point, nr. 4 får 8 point og hvis der er en 5. spiller får denne 4 point.
Står 2 eller flere spillere lige, deler de pointene. Altså hvis nr. 2 og 3 står lige, deler de 16+12=28 point = 14 til hver.
Når alle 4 runder er spillet, tælles der point og de bedste deles op i f. eks. 6 puljer á 6 spillere. Altså 36 i alt.
Fra disse puljer er det KUN puljevinderen der går videre i en finale med 6 spillere.

Senere har vi forenklet systemet, så det er slagspillet der afgør hvem der kommer i de 6 semifinaler i kampspil. Altså de 36 bedste fra de 4 indledende runder slagspil går til kampspillets semifinaler.