DM i Tranbjerg
Lørdag den 28. maj var der DM på Tranbjergskolen i Tranbjerg.
252 spillere kæmpede om titlerne i godt vejr. Ikke for varmt, ikke for koldt og for alt i verden tørt. Hen på eftermiddagen tittede solen frem og skinnede på fødselsdagsbørnene.
Søren Lyngdag Christensen, Nyborg (Akademisk Kugleklub)
Banerne var ujævne og dermed lidt svære at have med at gøre, men pludselig var alle knolde på ens side, og så var det lige nemt nok, hvilket dagens bedste runde på kun 18 slag vidnede om. Det var Bent Sørensen, Tirslund der præstede den med 4 hole-in-one.
Bent Sørensen, Tirslund til højre og H. P. Eriksen, Vamdrup (Madholdet) - begge fra stævneudvalget.
Man skulle gå lidt i god tid for at nå over til toiletterne, men ellers var der intet at klage over mht. udenomsfaciliteterne. En enkelt klub har klaget over manglende plads i teltene, men jeg er ikke helt sikker på om det er min eller arrangørernes fejl. Det må vi se nærmere på.
Der var som sædvanlig spisning bagefter og efter min mening var maden ganske udmærket og velsmagende. Der var bar det problem, at da vi nåede til tredie og sidste bord, så var der simpelthen ikke kød nok. Om køkkenet har forregnet sig eller om de 2 første borde havde være for grådige, ved jeg ikke helt. Jeg hælder faktisk mest til det første men bevisførelsen er svær, da vi spillere jo er sultne efter en lang dag udendørs. Jeg tror sådan noget skal have en person afsat til at øse op. Det går hurtigere og det bliver nemmere at beregne.
Køkkenet gjorde hvad de kunne - jeg tror de fandt nogle burger bøffer frem. Ikke en god løsning, men vist den eneste mulige i en snæver vending.
Nu kommer det til at lyde så negativt, men sådan opfatter jeg faktisk ikke stævnet. Jeg syntes det var en godt stævne, hvor man dagen igennem havde en ganske god fornemmelse af at alt kørte som det skulle. Og ja, så lærte vi igen noget, som vi forhåbentlig kan undgå senere.
Slagspil
Denne gang kunne vi nøjes med 4 baner, og da alle har spillet på de samme baner, så er det antal slag og ikke gennemsnit vi anvender.
Mette Juul fra Lundsmark vandt med 100 slag for 4 runder. Det samme som Sten Andersen, Ødis, men Mette havde en runde på 20 slag, hvor Stens bedste var på 21 slag.
Nr. 3 blev Henning Thomsen, Fredericia med 101 slag.
Vinderens 100 slag på 4 runder - 25 i gennemsnit - peger imod at banerne var til den lette side. Jeg synes der er en tendens til at banerne bliver for lette, men det er min personlige mening.
Sten, Mette og Henning
1) Mette Juul, Lundsmark (Lundsmark) - 100 slag og bedste runde 20 slag.
2) Sten Andersen, Ødis (KØK) - 100 slag og bedste runde på 21 slag.
3) Henning Thomsen, Fredericia (DKK) - 101 slag.
Kampspil
Alle fik lov til at spille 1 runde på hver af de 4 baner. Vi kunne have spillet med rullende start, men da systemet er sådan indrettet, at man - hvis alt var ideelt - kommer til at starte som både nr. 1, 2, 3 og 4 i de 4 kampe, så går det såmænd nok lige op. Selvfølgelig er det ikke 100% ideelt, da systemet er meget afhængigt af antal tilmelde deltagere, men det er tæt nok på.
Efter de 4 indledende runder lå skæringspunktet på 68 point i kampspil. Der var 13 spillere med 68 point, men kun plads til 10, så 3 skulle sorteres fra, og her går vi først efter rene 1. pladser, og præcis 10 spillere havde sådanne. De 3 sidste havde måtte dele 1. pladsen i deres bedste placering, så der var ingen tvivl.
Banerne blev ændret med større afstande til følge. Bane 1 og 2 blev mixet og det samme gjorde 3 og 4. I semifinalerne spilles med rullende start.
Semifinale 1
Henning Thomsen, Fredericia (DKK), Ivar Christensen, Nysted (Nyserne), Lene Henriksen, Ødis Kroge (KØK), Kirsten Sørensen, Tirslund (Tirslund), Alfred Hansen, Skodborg (Kongeå), Peter Majns, Viuf (KØK).
Henning startede med 2 3'ere, men så kom der en hole-in-one og han lagde sig i front. Kun Lene kom lidt skidt fra start med 9 slag.
Efter 6 huller havde Alfred kæmpet sig i front med 13 slag. Henning havde 14, det samme som Lene der havde sneget sig frem i feltet, bl. a. ved hjælp af en 1'er. Der var 15 til Ivar, 16 til Kirsten og 17 til Peter.
Efter 9 huller havde Alfred 20 slag, Henning havde 21 efter endnu en hole-in-one, 22 til Ivar og Lene og 25 til Kirsten og Peter.
På hul 11 havde både Henning og Ivar indhentet alfred, så alle 3 havde 26 slag. På hul 12 fik Alfred en 3'er og endte på 29 slag, men da både Henning og Ivar fik 4, var det Alfred der stak af med finalepladsen. Lene og Peter fik 32 og Kirsten 33.
Semifinale 2
Søren Lyngdal Christensen, Nyborg (Akademisk Kugleklub), Per Nielsen, Hårby (Hårby), Michael Knudsen, Kalundborg (Borrehøj), Helmuth Westergaard, Gram (Slotsbyen), Michael Christensen, Vamdrup (KØK), Hanne Majnz, Viuf (KØK).
Det startede med at Per brugte 9 og Michael K. brugte 10 slag på de 3 første huller. Resten brugte 7 slag.
Efter 6 huller havde Søren lagt sig i spidsen med 13 slag, men Hanne og Per - via en hole-in-one - var lige i hælene med 14 slag. Helmuth og Michael C havde 16 og Michael K. 18 slag.
Nu var det Michael C's tur til at lave hole-in-one, så han sammen med Per og Hanne havde 21 slag. Søren førte stadig, nu med 20 slag. Der var 23 til Helmuth og 26 til Michael K.
Søren havde styr på nerver og modstandere og endte på 28 slag. Nærmest var Per og Hanne med 30 slag, og herefter kom Helmuth med 31, Michael C. med 32 og Michael K. med 33 slag.
Semifinale 3
Peter Lyngdal Christensen, Ødis Kroge (KØK), Sten Andersen, Ødis (KØK), Hans Johnsen, Vamdrup (KØK), Hanne Thye Petersen, Favstrup (Hullet), Erik J. Pedersen, Hårby (Hårby), Gerda Marcussen, Favstrup (Hullet).
Sten startede stabilt med 6 slag på de første 3 huller. Hanne havde 7, Gerda 8, Hans og Erik 9 og Peter var hægtet af med 10 slag.
Måske ikke hægtet helt af, for en hole-in-one på hul 4 hjalp peter ind i kampen igen. Erik lavde en på hul 5, så nu var han også godt med, men Sten fortsatte den stabile strøn af 2'ere og havde 12 slag efter 6 huller. Peter og Erik havde 14, Hanne 15, Hans 16 og Gerda 18.
Først på hul 9 måtte Sten bruge en 3'er og havde nu 19 slag. Peter og Hans havde 22 og resten 24 slag - Gerda havde nemlig fået en hole-in-one.
Hul 10 ændrede intet blandt de førende, men så gik der kuk i det for Sten. 4 slag på hul 11 og 3 på hul 12 gjorde at han endte på 28 slag. Peter sluttede med 3 gange 2 og endte ligeledes på 28 slag. Hans endte på 29 slag lige som Hanne der sluttede med en hole-in-one (et udmærket trick - det må kunne bruges i en anden kamp), Erik fik 31 og Gerda 32.
Så var der omkamp mellem Peter og Sten. Første runde gav intet resultat, men i 2. omgang gik sejren til Peter.
Semifinale 4
Svend Larsen, Fjelstrup (Agrarerne), Mette Juul, Lundsmark (Lundsmark), Elise Frostholm, Ødis (KØK), Gerda Nielsen, Vester Aaby (Vester Aaby), Dan Enghoff, Middelfart (Ejby), Anders Hundebøll, Fredericia (DKK).
Alle startede med 7 eller 8 slag efter 3 huller.
Efter 6 huller var det stadig ret lige. Dan førte med 15 slag foran Svend med 16, Mette, Elise og Anders havde 17 og Gerda 18 slag.
På de næste 3 var der hole-in-one til Dan og Gerda, så nu førte Dan med 20 slag og herefter kom Svend, Gerda og Anders med 23, Elise med 24 og Mette med 25 slag.
På de sidste 3 huller fik Mette en hole-in-one, som bragte hende op på en 2. plads med 29 slag. Dan beholdt førstepladsen med 27 slag. På 3. pladsen kom Svend og Anders med 30 slag og herefter Elise og Gerda med 31 slag.
Semifinale 5
Egon Henningsen, Haderslev (Agrarerne), Kurt Juul, Lundsmark (Lundsmark), Per Schmidt, Fredericia (Baskerne), Finn Bennetzen, Skodborg (Kongeå), Else Christiansen, Seest (Seest BK), Ole Hansen, Lunderskov (KØK).
Kurt startede bedst med 7 og herefter kom Egon og Else med 8, Per med 9 og Finn og Ole kom skidt fra start med 11 slag.
Halvvejs havde Kurt og Per skilt sig ud med 15 og 16 slag. Herefter kom Egon med 18, Else med 19, Ole med 20 og Finn med 21 slag.
Efter 9 huller var det pludselig tæt. 23 til Per, 24 til Kurt, 25 til Egon, Else og Ole (hole-in-one) og endelig 30 til Finn.
Og efter 12 huller var det endnu mere tæt. Kurt og Egon havde 32, der var 33 til Per, Else og Ole og 36 til Finn er ellers endelig havde lidt held på et hul med hole-in-one.
Så var der omkamp mellem Kurt og Egon, som Kurt vandt.
Semifinale 6
Hans Chr. Juhl, Haderslev (Agrarerne), Bent Christensen, Seest (Seest BK), Finn Jørgensen, Haarslev (Haarslev), Erik Christensen, Hårby (Hårby), Hans Peder Grave, Ødis (Madholdet), Hugo Rasmussen, Glamsbjerg (Aktivisterne).
Finn startede med 7 slag på de 3 første huller, Erik og Hugo havde 9 og resten 8 slag.
Efter 12 huller havde Bent og Hugo haft hole-in-one, så de førte med 12 og 13 slag, efterfulgt af Finn med 14, Hans Peder med 16 og Hans Chr. og Erik med 18 slag.
På de næste huller fortsatte Bent det stabile spil og førte nu komfortabelt med 19 slag, hvor nærmeste konkurrenter, Finn og Hugo, havde 23 slag. Herefter kom Hans Peder med 25, Hans Chr. 26 og erik med 28 slag.
Der var ingen hole-in-one på de sidste huller, så Bent vandt med 28 slag foran Finn med 32, Hugo med 33, Hans Peder med 34, Hans Chr. 35 og Erik med 36 slag.
Finale
Finalen blev spillet på en frisk bane med mange mælkebøtter, så banen var noget mere sej end de andre vi havde spillet på. Til glæde for nogen og til ærgelse for andre. Banen fejlede sådan set intet - det var bare meget svært at beregne afstande.
Carsten Jensen, Vamdrup (KØK) fra stævneudvalget styrede dommerteltet sammen med sine piger, og som finaledommer blev Erik J. Pedersen, Hårby valgt.
Deltagerne var: Søren Lyngdal Christensen, Nyborg (Akademisk Kugleklub), Alfred Hansen, Skodborg (Kongeå), Peter Lyngdal Christensen, Ødis Kroge (KØK), Dan Enghoff, Middelfart (Ejby), Bent Christensen, Seest (Seest BK), Kurt Juul, Lundsmark (Lundsmark).
Efter 3 huller førte Alfred og Peter med 6 slag. Dan havde 7, Søren 8, Kurt 9 og Bent 10.
Efter 6 huller Dan foran i kraft af en hole-in-one med 12 slag, efterfulgt af Alfred med 13, Peter med 14 og resten havde 17 slag. Nogle husker måske Sørens stunt med at løgge kuglen på toppen af en tue.
Søren på toppen
Efter 9 huller havde Alfred og Dan 21 slag, Søren - efter 3 gange 2 - og Peter 23, Bent 24 ved hjælp af hole-in-one og Kurt 25 slag.
Søren fortsatte det stabile spil på de næste 2 huller og havde inden hul 12 27 slag lige som Dan. I front havde Alfred dog kun 26. Peter havde 28, Bent 29 og Kurt 30.
Alfred skød før Søren, og lå ikke umiddelbart til en 2'er, så Søren skulle "bare" have en 2'er for at få omkamp. Der var dog ingen grund til at løbe nogen risiko, så han lavede hole-in-one - det er jo et godt trick på sidste hul. Alfred fik en 3'er og måtte dermed nøjes med en 2. plads.
Et stort tillykke med hole-in-one, et stort tillykke med sejren og et stort tillykke med fødselsdagen til Søren - han fyldte 26 på dagen..
Peter indhentede Dan på sidste hul, så de skulle spille om 3. pladsen, og det blev lidt af en omgang - med tryk på gang. Dommeren valgte hul 12 til omspil og det lykkedes ikke at finde en vinder i 6 forsøg. Så blev der skiftet til hul 11, og her lavde Peter hole-in-one og så var både far og søn på podiet.
Alfred, Søren og Peter
1) Søren Lyngdal Christensen, Nyborg (Akademisk Kugleklub) - 27 slag.
2) Alfred Hansen, Skodborg (Kongeå) - 29 slag.
3) Peter Lyngdal Christensen, Ødis Kroge (KØK) - 30 slag (efter omkamp).
4) Dan Enghoff, Middelfart (Ejby) - 30 slag (efter omkamp).
5) Bent Christensen, Seest (Seest BK) - 32 slag.
6) Kurt Juul, Lundsmark (Lundsmark) - 33 slag.
Resultater og statistik
Bedste runde: Bent Sørensen, Tirslund (Tirslund) - 18 slag på bane 4.
Bane 1: Gennemsnit 29,0 - Bedste runde: Sten Andersen, Ødis (KØK) og Aase Hans, Haderslev (Agrarerne) 21 slag.
Bane 2: Gennemsnit 30,2 - Bedste runde: Jacob Knudsen, Vejlby (Baskerne) og Søren Lyngdal Christensen, Nyborg (Akademisk Kugleklub) 21 slag.
Bane 3: Gennemsnit 29,6 - Bedste runde: Karen Dixen, Fjelstrup (Agrarerne) og Mette Juul, Lundsmark (Lundsmark) 20 slag.
Bane 4: Gennemsnit 29,3 - Bedste runde: Bent Sørensen, Tirslund (Tirslund) 18 slag.
Her er resultaterne sorteret på fornavn.
Og her er verdensranglisten og World Cuppen 2016.
SeniorTV har lavet et godt lille indslag om krolf fra DM i Tranbjerg.
Se bl. a. Sørens fantastiske hole-in-one
Her er et link til videoen.
DM i Tranbjerg 2016 DKU's DM i Tranbjerg 28. maj 2016 - 252 deltagere Akademisk1.png.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/DM/Akademisk1.png.jpg Akademisk2.jpg Akademisk3.jpg Akademisk4.jpg Akademisk5.jpg Akademisk6.jpg Akademisk7.jpg DSCF5585.jpg DSCF5587.jpg DSCF5588.jpg IMG_9040-adjust-horizon-cut.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/DM/IMG_9040-adjust-horizon-cut.jpg IMG_9044-cut-adjust-contrast.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/DM/IMG_9044-cut-adjust-contrast.jpg IMG_9045-cut.jpg IMG_9052-cut.jpg IMG_9106-adjust-horizon-cut.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/DM/IMG_9106-adjust-horizon-cut.jpg IMG_9107-adjust-horizon-cut.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/DM/IMG_9107-adjust-horizon-cut.jpg IMG_9114-cut.jpg IMG_9134-cut-adjust-contrast.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/DM/IMG_9134-cut-adjust-contrast.jpg MetteJ.jpg IMG_9126-adjust-horizon-cut.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/DM/IMG_9126-adjust-horizon-cut.jpg IMG_9057-cut.jpg IMG_9059-cut.jpg IMG_9068.jpg IMG_9080-cut.jpg IMG_9085-adjust-horizon-cut-adjust-horizon.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/DM/IMG_9085-adjust-horizon-cut-adjust-horizon.jpg IMG_9094-cut.jpg DSCF5589.jpg DSCF5600.jpg DSCF5614.jpg DSCF5615.jpg DSCF5616.jpg DSCN0954.jpg DSCN0956.jpg DSCN0957.jpg DSCN0958.jpg DSCN0960.jpg DSCN0961.jpg DSCN0962.jpg DSCN0966.jpg IMG_9028-adjust-contrast-cut.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/DM/IMG_9028-adjust-contrast-cut.jpg IMG_9036.jpg DSCF5627.jpg DSCF5628.jpg DSCF5629.jpg DSCF5630.jpg DSCF5631.jpg DSCF5632.jpg DSCF5633.jpg DSCF5634.jpg DSCF5635.jpg DSCN0952.jpg DSCF5618.jpg DSCF5619.jpg DSCF5621.jpg DSCF5622.jpg DSCF5623.jpg DSCF5624.jpg DSCF5626.jpg DSCF5601.jpg DSCF5602.jpg DSCF5603.jpg DSCF5606.jpg DSCF5607.jpg DSCF5609.jpg DSCF5610.jpg DSCF5612.jpg DSCF5613.jpg DSCF5590.jpg DSCF5591.jpg DSCF5592.jpg DSCF5593.jpg DSCF5594.jpg DSCF5595.jpg DSCF5596.jpg DSCF5597.jpg DSCF5599.jpg