Lene Henriksen, KØK, vinder German Open for 6. gang foran lillesøster Pia Hansen, Baskerne og Gitte Jesse, Tirslund på en delt 3. plads. Hos herrerne måtte Peter Christensen nøjes med en delt 3. plads.

I 2018 var der indtil flere hold besøgende på Hotel Prinz Luitpold Bad i Bad Hindelang i de sydtyske Alper.

Grethe Bjerre, Villersø, DGI/DKU havde samlet en busfuld på knap 50 danskere fra DGI og DKU.
Lene Henriksen, KØK , lillesøster Pia Hansen, Baskerne, storesøster Hanne Kristensen, Nyborg og Peter Christensen, KØK kørte selv.
Lene og Peters søn Søren Christensen, KØK/Akademisk kørte i 2CV'en Ingeborg sammen med kammeraten Nicolaj Aaskoven, Akademisk.
Pias søn Anders Hansen, Fredericia kørte sammen med kæresten Trine.
Bente og Tonny Gravesen, KØK, lagde hjemturen fra Italien forbi hotellet et par nætter.
Peters søster Dorte Christensen, Nyserne tog toget til sydtyskland.

Busfolket havde deres cirkler og familien sine egne, så det er vidt forskellige oplevelser.
Jeg har koncentreret mig om det jeg ved noget om, og så må andre eventuelt skrive om resten.

Busfolket:

Der ligger et flot "skriv" på DGI's hjemmeside fra turen.

Familien:

Søndag 8/7

Lenes søstre Pia og Hanne kom til Ødis Kroge om lørdagen og vi startede søndag morgen ca. 7:15.

Elbtunelen havde være lukket om natten til kl. 7:00, så vi ville ikke komme alt for tidligt, men søndag er en god dag at køre, for der er ingen lastbiler.

Det gik glat hele vejen. Der var diverse vejarbejder, men intet der stoppede trafikken, så det tog i alt 11,5 timer at køre derned.

Pias søn Anders og kæresten Trine kørte ligeledes om søndagen, men overnattede undervejs.

Min og Lenes søn Søren og hans studiekamerat Nicolaj L. Aaskoven kørte i Sørens gamle Citroën 2CV som hedder Ingeborg. De tyvstartede om fredagen og havde planlagt at overnatte i Tjekkiet, men Ingeborg gav kvaler med et hjul der rystede helt vildt når man kørte over 90. Mekanikeren sagde det var ubehageligt, men ufarligt. Hmmmmmm.

Ingeborg

Søren og Nicolaj nåede ikke til Tjekkiet, men overnattede et sted i Tyskland, og tog det roligt til Bad Hindelang, men man kan vel ikke andet i en 2CV.

De ankom ca. kl. 20 som var fristen for at få aftensmad, men det fik de og alle var lidt trætte efter køreturene, men lidt aftenhygge på terrassen blev det alligevel til.

Mandag 9/7

Mandag fyldte Pia 60, så der var hygge og gaver fra morgenstunden. Vi havde glemt at tage flag med og hotellet havde ikke et dansk flag, så det måtte vi undvære.

Sørens 2CV - Ingeborg - skulle repareres, Umiddelbart lyder det dyrt og tidskrævende med mekaniker osv., men sådan er det ikke med en 2CV. Med en dunkraft, en krydsnøgle og en skruetrækker kan man reparere en 2CV på en parkeringsplads.

Søren siger at værktøjskasse og gaffatape er standardudstyr når man kører 2CV.

Nogle af os gav Pia en udflugt med udsigt i fødselsdagsgave, og vi kørte til Oberstdorf for at tage op på Nebelhorn med tovbanen, men der var simpelthen ikke til at sparke sig frem for turister.
Et hurtigt kig på et kort, og vi fandt et par andre baner vi kunne tage med. Vi valgte Hörnerbahn, som ingen havde prøvet før.
Vi kørte op og nød udsigten, fik et en øl og klappede køer.

Pia og ko

Pia og co.

Trine og ko. Det er .....

Tovbanen havde en mellemstation hvor man kunne stige af og på, så vi valgte at gå ned til den og køre resten af vejen. Der var en asfaltvej ned, så det kunne ikke være så slemt, men det var meget sejlt, og det var hele tiden brems, brems og atter brems. De næste par dage kunne jeg mærke at jeg havde brugt andre muskler end normalt.

Vi kom ned og Nicolaj kunne ånde lettet op. Han har højdeskræk og tovbaner er en voldsom udfordring for ham. Han lå ikke hulkende i bunden af kabinen, men havde øjnene lukket og klarede turen med værdigheden i behold.

Hjemme på hotellet stod det så på eftermiddagshygge, krolftræning og klargøring til aftenens fødselsdagsmiddag.

Søren og Nikolaj

Hygge på værelsets terrasse.

Pia havde bestilt Ørred tatar til forret, mørbrad bøffer og is med chokolade kage til dessert. Det var med hotellets sædvanlige kvalitet, så der var simpelthen intet at komme efter. De havde også printet en masse flag i mellemtiden, så servicen var som sædvanlig i top.

Pia og sønnen Anders.

Trine og en havenisse.

Anders

Til sidst var der aftenhygge på terrassen.

Tirsdag 10/7

Vi startede med den traditionelle gåtur til træmanden herrn Finkel i Bad Oberdorf.
Nogle fortsatte til Bad Hindelang og Birkenstock, som ikke er en by, men en skobutik. Andre gik hjem og trænede krolf.

Bente og Tonny ankom til hotellet og nåede lige at hilse på Søren og Nicolaj der kørte til Lichtenstein og videre til Schweitz, hvor de skulle besøge Sørens kusine Anna i Zürich. Anna har i øvrigt tidligere arbejdet på hotellet.

Tonny

Der blev trænet mere krolf, badet, spist og hygget.

Efter spisetid ankom Dorte, som havde taget toget derned fra Nykøbing F., og nogle sluttede dagen med at se VM i fodbold mellem Frankrig og Belgien.

Onsdag 11/7

Hanne tog hjem med toget. Undervejs forlød det at billetten først var til dagen efter, men at en flink konduktør hjalp med at få en ny. Fejlen er nok opstået fordi Hanne først ville være hjemme i Nyborg kort efter midnat.
Der blev trænet mere krolf og bagefter tog vi over til Hornbahn, der ligger stort set over for hotellet.

På toppen gik vi til udsigtspunktet og tilbage til cafeen og fik en øl.

Tonny, Pia og Lene

Hjemme på hotellet igen, stod det på krolf, badning, afslapning og aftensmad.

Der er en flyder i bassinet

Om aftenen stod det på Kroatien - England for dem der var interesseret i det, og eller vores sædvanlige aftenhygge.

Torsdag 12/7

Det var dagen hvor Bente og Tonny kørte hjem.

Pigerne tog til marked i Bad Hindelang. Jeg foretrak at blive på hotellet, hvor jeg tog et spil krolf med tyske Sandra Kampa og hendes ven Marcel.

Senere kørte vi til Breitachklamm, som er en smal kløft med en å i bunden mange meter nede. Om foråret eller hvis der falder usædvanlig meget regn, står vandet imidlertid op til 6 meter OVER stien hvor man går.

Hold børnene i hånden.

Uha - stien går under

Hjemme igen var der afslapning på terrasse, hvile og badning.

Jeg smuttede ned til kolinarium, som hotellet kalder det. Der er smagsprøver og salg af lokale oste, pølser, vin, sennep, sylte og syltetøj. Jeg købte pølser og ost. Ost skal jeg altid have med hjem.

Så var der aftensmad og hygge og hen på aftenen kom Søren og Nicolaj tilbage, så vi fik en rapport fra Schweitz og Lichtenstein.

Fredag 13/7

Anders og Trine kørte hjem.

Jeg fik massage og de andre spillede selvfølgelig krolf. Bagefter spillede alle krolf.

Er det nu også efter foreskrifterne?

Så var der almindelig pause og afslapning på terssen.

Dorte og Pia kørte til Sonthofen for at shoppe - Pia skulle bl. a. i paraplyhandel.

Lene og jeg dømte et par krolfkampe. Jeg havde f. eks. 2 gode herrer og 2 ufarlige damer. De 2 herrer blev nr. 1 og 2 og damerne blev sidst og næstsidst.

Så var der pause, badning, hygge på værelsesaltanen, mad og aftenhygge på terrassen.

Dorte og Lene

Lørdag 14/7

Man skulle tidligt op, for der var check in kl, 8:30.

I 1. runde gik det fornuftigt for Lene, godt for Pia, ok for Peter og Nicolaj og skidt for Søren og Dorte.

Anden runde var lunken for Lene og Peter, og de andre dømte.

Så var der øl, frokost og hornmusik, og almindelig sammenligning af resultater og snak på kryds og tværs.

Jeg forsøgte at kommunikere med Andrzej fra Polen, men han kan hverken tysk eller engelsk, så det var med telefon og google translate. Det går, men der går trægt.

Robitzki og en der kigger (dybt) i glasset.

Så gik 3. runde i gang, hvor dem der havde dømt i 2. runde skulle spille. Nicolaj gik en skidt runde, Søren næsten på omgangshøjde med mig, men det smuttede på sidste hul med en 6'er, hvor det skulle have været en 3'er.

Lene gik igen en fornuftig runde og Pia gik en lunken runde og Dorte oppede sig.

Dorte

Det endte med at Lene vandt med 79 slag foran Pia med 82 og Gitte Jessen, Sandra Kampa og Verena Scholl på en delt 3. plads med 87 slag. Dorte var lige efter med 88 slag.

Armin, Pia, Lene, Gitte, Sandra og Verena

Tobias Blanz med 73 slag og Martin Bessler med 74 var foran Herbert Löw og Peter på 3. pladsen med 77 slag.

Armin, Martin, Tobias' søster Magdalena, Peter og Herbert

Søren og Nicolaj blev nr. 5 og 8 og Andrezej nr. 10. Se alle resultater længere nede i dette "skriv".

Så var der pause med badning og hygge inden aftensmaden, som var grill udendørs.

Som sædvanligt hyggeligt og godt, men mange var trætte og gik tidligt i seng.

Undervejs var der præmieoverrækkelse og hyldning af vinderne.

Lenes fod efter et kikset baglæns slag.

Et par steder på banen er er nogen der har fået den ære at få f. eks. et hul opkaldt efter sig. "Herbert Löw Loch" er et eksempel.

På et tidspunkt havde jeg spurgt hvordan man gjorde sig fortjent til sådan en ære, men Albert sagde at det kun var særligt udvalgte personer der kunne få denne ære. Ja, ja - det må man jo acceptere, men på det tidspunkt var skiltet allerede lavet, så jeg fik overrakt et skilt med "Peter Christensen Abschlag".
Det er nu sat på en pæl ved udslagsstedet fra blå banes hul 12 hvor man spiller til hul 7.

Peter og Albert

Man er lidt stolt

Søndag 15/7

Søren og Nicolaj kørte hjem i et stræk i Ingeborg - uden problemer. Det tog 14 timer inkl. 1 times stop ved grænsehandlen.

Grethe havde arrangeret krolf for busfolket med dansk udstyr. De danske kugler er større og tungere end de tyske, så de løber længere væk på de skrå flader.

Vi tog på tur i bjergene. Vi kørte til Imberg og gik en tur og kørte op mod Oberjoch til udsigtspunktet, hvor vi så ud over dalen. Der var nogen der klatrede på en lodret væg - det er ikke kun romerne der er skøre.

Hvile på Imberg

Hvil på udsigtpunktet op mod Oberjoch

Kan du se koen?

Og så gik det ellers som sædvanligt hjemme på hotellet. Afslapning, badning, fodbold, hygge, aftensmad og mere hygge.

Mandag 16/7

Bussen tog af sted, Dorte tog med tog, og vi kørte hjem på 12 timer.

Sprog

Hvert år vælger vi et tysk ord til "Årets ord". I år er det "Gegart", hvilket vist mest betyder "tilberedt".

Tjener: "Wollen sine noch kaffe?"

Dansker: "ja" (vi har nok kaffe).

Pia fik en lille sød figur af Armin og sagde klart og tydeligt på perfekt tysk: "Ich will mit ihn schlafen".

Armin så lidt fåret ud.

Armin har lært lidt danske brokker over tid, mest fra dengang Anna arbejdede på hotellet.
Denne gang havde han fundet på noget nyt.

I gamle dage havde Monty Python en sketch med en mand der ikke talte engelsk, men som havde en parlør.

Han var i en butik og skulle have et eller andet, slog det op i parløren og endte op med "du har smukke lår" (på engelsk i sketchen).

Armin fik det engelske oversat til dansk, så da bussen skulle til at køre, gik Armin ind og sagde tak for besøget og til Grethe som arrangør sagde han på dansk "du har smukke lår".

Det vakte efter sigende en del moro.

Søg

Sidste nyt

Permanente artikler

Regler for kørsels-, bro- og mødepenge

Indendørs krolf

Tilskud

Krolftur til Sydtyskland 2018

Busfolket:

Familien:

Hovedmenu

Mere krolf

Organisation

Login

Krolfermenu

Sponsorer