Frede Henningsen, Haderslev (Agrarerne) i kampspil og Søren L. H. Christensen, Odense (SDU Krolf) i slagspil blev de nye danmarksmestre.
Lørdag den 9. maj var der DM på Middelfart Familie- og Firma Idræts (MFFI) anlæg.
Det var koldt, blæsende og regnvejr - med andre ord - som vanligt.
Krolfspillerne - unge som ældre - er efterhånden van(d)t til at det regner og er forberedte, og efter vi er gået over til vandfast papir, giver skriveriet heller ikke problemer.
Vi havde dog andre problemer undervejs. Turneringslederen havde kun fået skrevet små sedler ud til 15 af de 16 grupper, så ca. 20 spillere manglede en seddel med tidspunkter.
Så printer man da bare nogle nye i en fart, men da jeg havde fået ny PC'er i mellemtiden, skulle printeren først installeres, hvilket selvfølgelig drillede.
Da det så lykkedes, skulle jeg ud for at spille, og så tilbage for at lave sedlerne. Så var printerpatronen tørret ud i vinterens løb, så jeg måtte ned i byen for at købe en ny, og så faldt det endelig på plads.
Vi kom en anelse for sent i gang, og når der er afgang hvert minut er det utrolig svært at indhente det tabte. Desuden mangleder der skriveplader, så vi af og til måtte vente på at der kom plader ind, og det gjorde også at vi havde umådelig svært ved at indhente det tabte, så det lykkedes faktisk aldrig. Vi var konstant 20-30 minutter bagud, men vi sluttede alligevel 18:15, så det var ikke så galt endda,
Når vi nu er ved det der ikke var så godt, har jeg hørt at minimum 2 gange gik puljer ud, uden at have fået alle spillere med. Det er dommernes opgave lige at sørge for at alle kommer med inden man går ud på banen. I de 2 tilfælde jeg hørte om, var spillerne rent faktisk til stede og stod og ventede, så enten råbte dommeren ikke navnene op eller også hørte spilleren det ikke.
Nu blev det hele noget negativt, og det er slet ikke retfærdigt over for selve stævnet. Langt de fleste havde en ok oplevelse, lige bortset fra vejret, og Carsten og Rikke i dommerteltet fik alt til at glide stille og roligt som det skulle. Faktisk kan vi ikke rigtig klantre stævneudvalget for noget, så stor ros til dem.
Banerne var gode. Der var ikke udlagt forhindringer, men målene og de bugter og bakker der nu var i kanterne blev udnyttet godt, og da der ingen forhindringer var, blev hullerne gjort svære ved ekstra afstand og små huller, så derfor blev der faktisk brugt flere slag end normalt.
Efter stævnet gik vi over i Lillebæltshallen for at spise, og det var som sædvanlig hyggeligt og dejligt at få noget at spise, efter en lang dag ude i frisk luft.
Og til aller sidst var der præmieoverrækkelse styret af formanden for stævneudvalget, Kristen Grauslund, Brørup og Hans Peter Eriksen, Madholdet.
Hans Peter Eriksen, Madholdet.
Slagspil
Efter 4 runder stod det klart at 2 spillere skilte sig ud fra mængden hvad antal slag angår. Nu er banerne ikke lige svære, så vi regner gennemsnit pr. bane ud, så hvis en bane har et gennemsnit på 31,75 slag og en spiller går en runde på 30 slag, er han gået runden på -1,75. Altså 1,75 slag under banens gennemsnit.
Når man regner dette ud pr. spiller, viste det sig at Søren L. H. Christensen, Odense (SDU Krolf) var helt suveræn med et gennemsnit på -8,25. Det siger ikke folk så meget, så hvis jeg siger han brugte 110 slag på ulige baner giver det måske et bedre billede.
Det var Sørens første DM titel i slagspil, så nu er den samling perfekt efter sejren i kampspil for et par år siden.
På andenpladsen - lige så suverænt - kom Egon Henningsen, Haderslev (Agrarerne) med -7,25, hvilket svarer til 114 slag også på ulige baner.
På 3. pladsen kom Erling Fjeldsted, Vojens (Odin) med -5,53 eller 117 slag på lige baner, som oven i købet var lettere end de ulige banenumre.
Søren L. H. Christensen (SDU Krolf), Erling Fjeldsted (Odin) og Egon Henningsen (Agrarerne).
Kampspil
De 36 semifinalister blev fundet. Der var en klar grænse ved 72 point. 72 var man med - færre var man ude.
Der indløb en protest, som blev afvist og semifinalerne gik i gang.
Efterfølgende er skrevet udelukkende ud fra kampsedlerne, da jeg jo ikke så andet end den semifinale jeg selv var med i,
Semifinale 1
Søren L. H. Christensen, Odense (SDU Krolf), Lene Henriksen, Ødis Kroge (KØK), Winnie Christensen, Hårby, Finn Jørgensen, Hårslev, Kurt Juul, Lundsmark, Hans Chr. Juhl, Haderslev (Agrarerne).
Søren startede med en 5'er og lå sidst sammen med Hans Chr. med 9 slag efter de første 3 huller. Lene førte med 7 slag og resten havde 8.
Søren lavede hole-in-one på hul 5 så efter 6 huller var han pludselig foran med 14 slag, foran Lene, Finn og Kurt med 16 og 17 til Winnie og Hans Chr.
Efter 9 huller var Søren stadig i front med 23 slag. Der var 24 til Finn og Kurt og 25 til resten, så intet var afgjort.
Søren og Kurt sluttede skidt samtidig med at Winnie, Finn og Hans Chr. alle sluttede af med 6 slag på de 3 sidste huller. Det betød en sejr til Finn med 30 slag foran Winnie og Hans Chr. med 31, 33 til Søren og 34 til Lene og Kurt.
Semifinale 2
Martin Hundebøll Andersen, Ølgod (Snigskytterne), Niel Hammer, Villersø, Frede Henningsen, Haderslev (Agrarerne), Gert S. Jensen, Fredericia (DKK), Svend Larsen, Haderslev (Agrarerne), Vagn Hauge, Rønde (TRIF).
Svend kom bedst fra start med 7 slag på de første 3 huller. Der var 8 til Frede, 9 til Marin, 10 til Niels og Gert og 11 til Vagn der startede skidt.
De næste 3 huller bragte Frede i spidsen med 16 slag foran Svends 17, men der var 18 til Martin, 19 til Niels og Gert og endelig 20 til Vagn.
På de næste 3 fik Frede endnu mere afstand - nu med 22 slag foran Svend og Niels med 24, sidstnævnte havde en hole-in-one til hjælp. Sidst var stadig Vagn, nu sammen med Gert og Martin på 27 slag.
Vagn fik en hole-in-one på hul 11, men det var alt for sent, og han endte på 34 slag, kun overgået af Gert der sluttede frygteligt og endte på 36 slag.
Vinder blev Frede med 30 slag foran Niels med 31 og 33 til Svend og Martin.
Semifinale 3
Gerhard Hans, Haderslev (Agrarerne), Tove Detlefsen, Gram (Slotsbyen), Verner Hansen, Vojens (Odin), Michael Juhl, Lundsmark, Hans Johnsen, Vamdrup (KØK), Alfred Hansen, Skodborg (Kongeå).
Det startede meget lige. Alle havde 7 slag efter 3 huller, undtagen Tove der havde 9.
På hul 6 var der kaos og karambolage og Tove slap bedst fra det med en 2'er og værst gik det ud over Michael og Alfred der fik 10'ere.
Stillingen var derefter at Hans førte med 15 slag foran Tove og Verner med 16, Gerhard med 17 og 22 til de 2 uheldige.
På hul 9 bragte Gerhard sig i spidsen med 23 slag, dog sammen med Tove og Verner.. Hans havde 24 og Michael og Alfred fulgtes pænt ad med 31 slag.
Hans er nr. 1 på verdensranglisten og han viste lige hvorfor md 3 gange 2 på de sidste huller, så han endte på 30 slag. Det samme gjorde Gerhard, 32 til Verner, 34 til Tove og endelig 41 til Michael og Alfred.
Så var der omkamp mellem Hans og den anden Hans, nemlig Gerhard Hans. Jo, Hans vandt - og det var Hans Johnsen der snuppede finalepladsen.
Semifinale 4
Erling Fjeldsted, Vojens (Odin), Michael Hundebøll Andersen, Ølgod (Snigskytterne), Helge Jacobsen, Tiset (Slotsbyen), Jan Dyrok, Asperup (Baskerne), Frede Madsen, Glamsbjerg (Aktivisterne), John Nielsen, Båring (Baskerne).
Michael, Erling, Frede, Jan, Helge og John.
Michael fik hole-in-one på hul 2 og førte efter de første 3 huller med kun 5 slag. Erling havde 7, Frede og John 8, Jan 9 og Helge var sidst efter en rædselsfuld start med 3 gange 4 slag.
John fik hole-in-one på hul 6 så han nu havde 14 slag lige som Frede, men Michael førte stadig med kun 12 slag. Jan havde 16, Erling 18 og Helge 21 slag.
Efter 9 huller første Michael stadig, nu med 21 slag, forfulgt af John med 23 slag, Erling 25, Frede 26, Jan 28 og Helge 30 slag.
Michael sluttede skidt, men John imponerede heller ikke. Til gengæld sluttede Erling fint, men Michael holdt sig forrest med 31 slag mod Erling og Johns 32. Frede endte på 34, Jan på 39 og Helge på 40.
Semifinale 5
Karen Andersen, Hårby, Anders Hundebøll, Fredericia (DKK), Hanne Thye Petersen, Favstrup (Hullet), Finn Knudsen, Tirslund, Mikael Knudsen, Kalundborg (Borrehøj), Ivar Christensen, Nysted (Nyserne).
Det startede meget lige og efter 3 huller havde nr. 1 7 slag og nr. 6 havde 8.
Efter 6 huller var det stadig utrolig lige. Finn havde 14 slag, Hanne 16 og resten 15 slag.
Efter 9 huller havde Anders og Ivar 22 slag, Hanne 24 og resten 23. Altså intet afgjort endnu.
Men så kom hul 10 med kaos og karambolage. Det gav en 10'er til Hanne og Finn og 7 til Mikael, og så var de reelt ude af sagaen. Anders spillede fint og endte på 29 slag, der var 32 til Karen og Ivar. 35 til Mikael, 37 til Finn og 39 til Hanne.
Semifinale 6
Jens P. Olesen, Lundsmark, Egon Henningsen, Haderslev (Agrarerne), Børge Christensen, Rødding, Peter .l Christensen, Ødis Kroge (KØK), Lene Rasmussen, Asperup (Baskerne), Simon Simonsen, Kalundborg (Borrehøj).
Der var hård kamp fra starten. Nogle startede godt andre skidt - bl. a. formanden.
Da der var spillet 6 huller førte Børge med 13 slag, Lene med 16, Jens og Egon med 17, Peter og Simon med 19.
Efter 9 huller var det stadig Børge i spidsen, nu med 22 slag, 25 til Egon, 27 til Lene og Jens, 29 til Peter og 31 til Simon.
Det endte med sejr til Børge med 30 slag foran Egon med 34, Lene og Jens med 36, Peter med 38 og Simon med 40 slag.
Finale
Frede Henningsen, Haderslev (Agrarerne), Anders Hundebøll, Fredericia (DKK), Michael Hundebøll Andersen, Ølgod (Snigskytterne), Hans Johnsen, Vamdrup (KØK), Finn Jørgensen, Hårslev, Børge Christensen, Rødding.
Dommer Jørgen Øhlenschlæger, Børge, Hans, Frede, Michael, Anders og Finn.
Finalen blev spillet på bane 1 der havde de største udfordringer, men som til gengæld var den dårligste for tilskuerne. Det er et valg man må træffe og man valgte altså den mest udfordrende bane.
Starten var meget blandet for spillerne. Efter 3 huller havde Hans bragt sig i spidsen med 7 slag foran Frede med 8, Michael med 9, Finn og Anders med 10 og endelig Børge med 12 slag.
Efter 6 huller var Frede alene i spidsen med 16, Finn, Hans og Anders havde 18, Michael 19 og Børge 22 slag.
Efter hul 9 var Frede på 24 slag, Anders på 26, Michael på 27, Hans og Finn på 28 og Børge på 32 slag.
Frede fik 4 på hul 10 så Anders og Mikael nu kun var 1 bagefter, men Frede sluttede med 2 toere og endte på 32 slag, hvilket var nok til titlen.
Anders og Michael endte på 35 slag og måtte i omkamp. Her lavede Anders hole-in-one, sådan bare lige for at sætte den unge Michael på plads.
Hans blev nr. 4 med 36 slag, Finn nr. 5 med 37 og Børge nr. 6 med 39 slag.
Michael Hundebøll Andersen (Snigskytterne), Frede Henningsen (Agrarerne) og Anders Hundebøll (DKK).
1) Frede Henningsen, Haderslev (Agrarerne) - 32 slag.
2) Anders Hundebøll, Fredericia (DKK) - 35 slag efter omkamp.
3) Michael Hundebøll Andersen, Ølgod (Snigskytterne) - 35 slag.
4) Hans Johnsen, Vamdrup (KØK) - 36 slag.
5) Finn Jørgensen, Hårslev (Hårslev) - 37 slag.
6) Børge Christensen, Rødding (Rødding GF) - 39 slag.
Statistik
Bestyrelsesmedlem og formand for stævneudvalget Kristen Grauslund, Brørup.
Bane 1: Gennemsnit 37,5
Bedste runde: Hans Kurt Bendtsen, Skodborg (Kongeå) - 27 slag.
Bane 2: Gennemsnit 33,9
Bedste runde: Ruth Rosenkær, Hårby - 25 slag.
Bane 3: Gennemsnit 34,2
Bedste runde: Egon Henningsen, Haderslev (Agrarerne) og Søren L. H. Christensen, Odense (SDU Krolf) - 23 slag.
Bane 4: Gennemsnit 34,0
Bedste runde: Ruth Rosenkær, Hårby og Poul Knudsen, Fredericia (ViGo'e) - 27 slag.
Bane 5: Gennemsnit 36,9
Bedste runde: Lis Neumann, Kelstrup (Agrarerne), Ulla Jensen, Vejlby (ViGo'e), og Søren L. H. Christensen, Odense (SDU Krolf) - 29 slag.
Bane 6: Gennemsnit 34,8
Bedste runde: Søren Kuntz, Dons (KØK), Villy Jensen, Bevtoft - 25 slag.
Bane 7: Gennemsnit 34,4
Bedste runde: Arne Nielsen, Glamsbjerg (Aktivisterne) - 25 slag.
Bane 8: Gennemsnit 36,5
Bedste runde: Johannes O. Nielsen, Vamdrup (KØK), Martin Hundebøll Andersen, Ølgod (Snigskytterne), Erling Fjeldsted, Vojens (Odin) - 27 slag.
Ulige banenumre: Gennemsnit 35,7
Lige banenumre: Gennemsnit 34,8
Resultater og billeder
"Tab og vind, med samme sind", men det er svært at se sur ud når man har vundet.
Søren gør dog sit bedste.
Foreløbig må I nøjes med resultaterne i alfabetisk orden.
Her er World Cup listen i pdf format for indeværende sæson.
Og her er Verdensranglisten i pdf format. Her tæller de sidste 3 år med.
DM Middelfart 2015 DM i Middelfart (MFFI) 2015 01-IMG_2303.JPG 02-IMG_2320.JPG 001-IMG_2297.JPG 003-IMG_2299.JPG 004-IMG_2300.JPG 005-IMG_2301.JPG 161-IMG_4710.JPG 162-IMG_4714.JPG 136-IMG_4650.JPG 137-IMG_4651.JPG 138-IMG_4652.JPG 140-IMG_4654.JPG 141-IMG_4655.JPG 142-IMG_4656.JPG 143-IMG_4658.JPG 144-IMG_4659.JPG 145-IMG_4663.JPG 148-IMG_4691.JPG 077-IMG_2380.JPG 105-IMG_4616.JPG 106-IMG_4617.JPG 107-IMG_4618.JPG 108-IMG_4619.JPG 109-IMG_4620.JPG 110-IMG_4621.JPG 112-IMG_4623.JPG 113-IMG_4624.JPG 114-IMG_4625.JPG 115-IMG_4626.JPG 078-IMG_2382.JPG 079-IMG_2383.JPG 080-IMG_2384.JPG 082-DSCF5342.JPG 084-DSCF5344.JPG 085-IMG_2386.JPG 087-DSCF5346.JPG 088-DSCF5347.JPG 066-IMG_2369.JPG 067-IMG_2370.JPG 069-IMG_2372.JPG 070-IMG_2373.JPG 072-IMG_2375.JPG 073-IMG_2376.JPG 074-IMG_2377.JPG 075-IMG_2378.JPG 076-IMG_2379.JPG 053-IMG_2352.JPG 056-IMG_2356.JPG 057-IMG_2358.JPG 059-IMG_2362.JPG 061-IMG_2364.JPG 062-IMG_2365.JPG 063-IMG_2366.JPG 064-IMG_2367.JPG 065-IMG_2368.JPG 011-IMG_2307.JPG 041-IMG_2339.JPG 042-IMG_2340.JPG 043-IMG_2341.JPG 047-IMG_2346.JPG 050-IMG_2349.JPG 051-IMG_2350.JPG 052-IMG_2351.JPG 012-IMG_2308.JPG 013-IMG_2310.JPG 014-IMG_2311.JPG 015-IMG_2312.JPG 016-IMG_2313.JPG 017-IMG_2314.JPG 018-IMG_2315.JPG 019-IMG_2316.JPG 006-IMG_2302.JPG 008-IMG_2304.JPG 009-IMG_2305.JPG 010-IMG_2306.JPG 002-IMG_2298.JPG 03-IMG_2336.JPG 04-IMG_2338.JPG 05-IMG_2344.JPG 06-IMG_2347.JPG 07-IMG_2348.JPG 08-IMG_2353.JPG 09-IMG_2354.JPG 1-IMG_4615.JPG 2-IMG_4622.JPG 3-IMG_4653.JPG 14-IMG_2385.JPG 15-DSCF5343.JPG 16-DSCF5345.JPG 17-DSCF5349.JPG 18-DSCF5350.JPG 19-DSCF5351.JPG 20-DSCF5352.JPG 4-IMG_4688.JPG 5-IMG_4690.JPG 6-IMG_4702.JPG 7-IMG_4705.JPG 10-IMG_2359.JPG 020-IMG_2317.JPG 021-IMG_2318.JPG 022-IMG_2319.JPG 024-IMG_2321.JPG 026-IMG_2323.JPG 027-IMG_2324.JPG 028-IMG_2325.JPG 029-IMG_2327.JPG 025-IMG_2322.JPG 11-IMG_2363.JPG 030-IMG_2328.JPG 031-IMG_2329.JPG 032-IMG_2330.JPG 033-IMG_2331.JPG 035-IMG_2333.JPG 036-IMG_2334.JPG 037-IMG_2335.JPG 039-IMG_2337.JPG 034-IMG_2332.JPG 12-IMG_2371.JPG 089-DSCF5348.JPG 094-DSCF5353.JPG 095-IMG_2388.JPG 097-IMG_2391.JPG 098-IMG_2392.JPG 099-IMG_2393.JPG 100-IMG_4611.JPG 101-IMG_4612.JPG 102-IMG_4613.JPG 103-IMG_4614.JPG 096-IMG_2390.JPG 13-IMG_2374.JPG 116-IMG_4628.JPG 117-IMG_4629.JPG 118-IMG_4630.JPG 119-IMG_4631.JPG 121-IMG_4635.JPG 122-IMG_4636.JPG 123-IMG_4637.JPG 124-IMG_4638.JPG 126-IMG_4640.JPG 127-IMG_4641.JPG 128-IMG_4642.JPG 129-IMG_4643.JPG 131-IMG_4645.JPG 132-IMG_4646.JPG 133-IMG_4647.JPG 134-IMG_4648.JPG 135-IMG_4649.JPG 130-IMG_4644.JPG 125-IMG_4639.JPG 120-IMG_4634.JPG 149-IMG_4692.JPG 150-IMG_4693.JPG 151-IMG_4695.JPG 152-IMG_4696.JPG 154-IMG_4698.JPG 156-IMG_4704.JPG 158-IMG_4706.JPG 159-IMG_4707.JPG 160-IMG_4709.JPG 153-IMG_4697.JPG