Regeludvalget har en efterlysning og diverse forslag til diverse regelændringer.
Efterlysning
Regeludvalget søger en person der vil være med til at udforme og vedligeholde reglerne, da vi i øjeblikket er 1 færre end de 5 bestyrelsen foreskriver.
Udvalget arbejder næsten udelukkende fra 1. oktober til generalforsamlingen, hvilket vil sige 2-4 møder i løbet af vinteren. Desuden foregår der udveksling af dokumenter via computeren, men det er ikke et krav at man har en sådan.
Har man evner, tid, lyst og lejlighed, kan man også få lov til at afholde kurser, men heller ikke dette er et krav.
Forslag til regelændringer
Rød tekst udgår - grøn tekst er det nye.
§ 5 Udslagssted
Fra startstedet til hul skal der være minimum 5 m. Startstedet bør være markeret, men hvis det ikke er, bestemmer første spiller hvorfra der startes. Normalt startes max. 1 m fra forrige huls markering, dog aldrig foran.
§ 5 Udslagssted
Fra startstedet til hul skal der være minimum 5 m. Startstedet bør være markeret, men hvis det ikke er, startes max. 1 m fra forrige huls markering, dog aldrig foran.
Det er forbudt at bruge en tee eller lignende.
§ 6 Afgrænsning af bane
Valgfrit område
Er det område, hvor spilleren selv må vælge, om der skydes normalt, eller reglen for "ude" bruges.
§ 6 Afgrænsning af bane
Valgfrit område
Er det område, hvor spilleren selv må vælge, om der spilles derfra eller om der flyttes til et område defineret som ”inde”. Hvis der flyttes ind, koster det altid 1 slag, også selv om det er en anden spiller der har skudt ens kugle ind i det valgfrie område.
§ 15 Slag
Køllehovedet skal berøre kuglen for at det er et korrekt slag.
Et slag er først et slag, når dommeren skønner at spilleren udførte et slag.
§ 15 Slag
Køllehovedet skal berøre kuglen for at det er et korrekt slag.
Et slag er først et slag når kuglen berøres, og når dommeren skønner at spilleren udførte et slag.
Denne ændring ændrer en anelse ved spillet!!!
§ 7 Kugle ude
Kuglen flyttes den kortest mulige afstand til banen, men først når det er spillerens tur igen. Kuglen flyttes af spilleren, men kontrolleres af dommeren.
Hvis andre har skudt kuglen ud af banen, er det gratis at komme ind igen, ellers koster det 1 slag.
Hvis kuglen lå på en bedkant og triller ud efter dommeren har frigivet spillet, er det gratis at komme ind igen.
§ 7 Kugle ude
Kuglen flyttes først når det er spillerens tur igen. Kuglen flyttes af spilleren, men kontrolleres af dommeren.
Hvis andre har skudt kuglen ud af banen, er det gratis at komme ind igen. Kuglen genplaceres hvor den kom fra.
Har spilleren selv skudt kuglen ud, koster det 1 slag at komme ind på bane defineret som ”inde”, og kuglen flyttes kortest mulige afstand.
Hvis kuglen lå på kanten og triller ud efter dommeren har frigivet spillet, er det gratis at komme ind igen.
Ny paragraf . om forsinkede hold
Op til 15 min. forsinkelse accepteres, med eller uden kontakt mellem kaptajnerne.
Over 15 min. forsinkelse uden kontakt mellem holdene, er ensbetydende med at det forsinkede/udeblevne hold taber 0-16. Spilles kampen alligevel, står resultatet fra denne dog ved magt.
Over 15 min. forsinkelse hvor der er kontakt mellem holdene inden de 15 min. overskrides, er det op til kaptajnerne at flytte kampen efter gældende regler.
Hvis man vil kommentere regelændringerne, er dette muligt i vores forum.



