Lundsmark detroniserede Lundsmark i dagliga 1 - Christiansfeld vandt dagliga 2
Nej, nu rabler det da for skribenten, men den er god nok. De sidste 3 års vindere af dagliga 1, Lundsmark A, blev væltet af pinden, men Lundsmark sidder stadig på tronen, da det var Lundsmark C der er de nye mestre.
Der blev spillet på KØKs baner i Ødis, og selv om der hist og her var tunge skyer på himlen, var det mest solskin og varme der herskede.
Lilian og Peder Rsmussen fra KØK styrede showet, og det blev lige og spændende kampe mellem puljevinderne i både dagliga 1 og 2.
Dagliga 1
Lundsmark A og C mødtes i en meget lige kamp. Lundsmarks C var foran med 8-4 inden herresinglerne, men tabte begge med 1 slag, så der var optælling af slag for at finde vinderen.
Her var der ingen tvivl - Lundsmark C havde brugt 375 slag mod A-holdets 398.
Lundsmark C - Lundsmark A: 8-8 (375-398)

Lundsmark A

Lundsmark C
Dagliga 2
I dagliga 2 var det Christiansfeld C og Odin F der bød hinanden op til dans.
Igen var det en lige affære hvor de 2 hold stod lige inden herresinglerne, men her var Christiansfeld stærkest og vandt dermed 10-6
Altser er det Christiansfeld C der er de nye mestre i dagliga 2.
Christiansfeld C - Odin F: 10-6

Odin F

Christiansfeld C
De 4 hold spillede alle på samme bane på en gang, så billederne erfælles for dagliga 1 og 2.



