DM 2024 i Øster Lindet den 27. april.

                   logo admin top nemtilmeld

Den 27. april 2024 var der DM i krolf i Øster Lindet, kun for spillere der er medlem af klubber under DKU.

Hele vinteren havde det været umådeligt fugtigt, hvilket banerne bar bræg af. 
For at skåne fodboldbanerne, var der forbud mod at sætte medbragte pavilloner, borde og stole op, og opvisningsbanen blev ligeledes skånet.
Da der var et stort telt der med lethed kunne rumme 250 personer, og vi kun var 213, var der ingen problemer.
Dem der IKKE havde bestil telt, havde jo ikke betalt, og da de jo var blevet tvunget ind i det store telt, var det gratis for dem.
For at der ikke skulle opstå misundelse fra dem der havde bestilt og betalt for telt, valgte bestyrelsen at de klubber får pengene tilbage. Pengene sendes til klubben, og så må klubben sørge for at fordele pengene internt.

Også for at skåne banerne, blev der ligeledes nedlagt forbud mod træning på banerne, men så var der bare lidt mere hygge inde i teltet inden vi gik i gang.

Der var denne gang mange dommere til rådighed, hvilket gjorde det nemt for mig at fordele beslastningen - tak til klubber og spillere. Nogle dommere sprang dog fra undervejs, hvilket tyder på at personen der tilmelder spillerne ikke lige har afklaret dommertjansen med spillerne. Det synes jeg I skal gøre.

I år skal spillerne sammen med dommeren tjekke sammentællingen og skrive under. Dermed står slagene efter hul 12 ved magt og eventuelle dommerfejl accepteres af alle.
Når jeg ser på kampsedlerne, er der noget der tyder på at der er flere der ved dette tjek har fundet fejl og rettet dem. Dette forudsætter dog at stregerne er rigtige, så vær omhyggelig med dem.

Vejret var køligt, men solen skinnede og der kom ingen regn, og så er jeg personligt helt tilfreds. Men man kunn godt få frisk-luft-forgiftning og trænge til en lille slapper.

     
Et par ældre damer slapper af - Nanna på 96 trængte vist mest.

Øster Lindet havde helt styr på alt det praktiske. Baren var åben til køb af drikkevarer og fra kl. 11 kunne der købes pølser ude bag ved teltet.

20240427 133650

20240427 133722

Banerne var selvfølgelig flade, da de var anlagt på fodboldbaner, men der var både lange og korte huller og undergrunden var lidt blød og ujævt visse steder, men det var jo ens for alle, og ingen har efterfølgende kommenteret noget som helst.
Øster Lindet, anført af Alice Ricksen, skal have stor ros for arrangementet - alt var til UG med kryds og slange.

20240427 143156
Til venstre ses Alice

Slagspil

Slagspillet er de 4 første runder talt sammen, hvor alle har spillet 1 runde på hver bane. De 36 bedste damer og 36 bedste herrer går i kampspillets semifinaler.
Rent ranglistemæssigt er damer og herrer blandet i slagspillet, men vi fejrer både dame og herre mestere.

VinMedMere sponsorerer en præmie til nr. 100 - denne gang en flaske rigtig god rosé vin - og den gik til Karen Dall, Ødis Bramdrup (Madholdet).

20240427 082302 
Karen Dall, Madholdet

Damer

Her skal man lægge mærke til Hanne Majns, Viuf (KØK) er vandt det samlede slagspil med kun 99 slag. Hun gik også dagens bedste runde på 18 slag på bane 1 med 5 hole-in-one.
For den samlede 1. plads modtog Hanne et gavekort fra en af vores mangeårige sponsorter, Feriecenter Slette Strand, på 2.000 kr.

1) Hanne Majnz, Viuf (KØK) - 99 slag.
2) Mette Pickering, Christiansfeld  - 104 slag.
3) Jette Nielsen, Bevtoft - 107 slag.

20240427 161918
Mette, Hanne og Jette

Herrer

Hos herrerne var der 2 spillere der stod 100% lige. Altså alle 4 runder med samme antal slag, så derfor er der 2 spillere på 3. pladsen. Så må jeg skylde Otto et diplom til en senere lejlighed.

1) Anders Hundebøll, Fredericia (DKK) - 102 slag.
2) Peter Knudsen, Ølsted (Borrehøj) - 105 slag - bedste runde 23.
3) John Nielsen, Asperup (Baskerne) - 105 slag - bedste runde 24.
3) Otto Andresen, Lundsmark - 105 slag - bedste runde 24.
5) Rudolf Antonisen, Vojens (Odin) - 105 slag - bedste runde 25.

20240427 162431
Peter, Anders, John, Otto og Rudolf

Kampspil

De 36 bedste damer og 36 bedste herrer kom i semifinalerne.

Damer

Semifinale 1

Hanne Majnz, Viuf (KØK), Linda Sørensen, Toftlund (Tirslund), Anna Steensbeck, Toftlund (Tirslund), Alice Ricksen, Øster Lindet, Lilian Pedersen, Gram (Slotsbyen), Toni Nielsen, Seest (SBK).

Halvvejs havde Anna haft en hole-in-one, som bragte hende i front med 12 slag. Herefter var det Linda med 13, Lilian med 14, Alice med 15 og Toni og Hanne 16.
På hul 9 var der hole-in-one til Hanne, Toni og igen til Anna, så nu var der lagt afstand til de næste. Anna havde 16, Hanne og Toni 21, Alice 22, Lilian 23 og Linda 24. 
Hul 11 gav hole-in-one til Alice, men der var sikker sejr til Anna med 23 slag foran Hanne med 27, Alice med 28, Linda og Lilian med 31 og Toni med 32.

20240427 170328

Semifinale 2

Mette Pickering, Christiansfeld, Lene Henriksen, Ødis Kroge (KØK), Rigmor Hansen, Lundsmark, Sisse Jensen, Vamdrup (KØK), Inge Wind, Jels, Helle Jacobsen, Vamdrup (KØK).

En rigtig hole-in-one runde. Først var det Rigmor på hul 3, så Mette og Helle på hul 4 og endelig Mette igen på hul 5, som straks blev ødelagt på hul 6 med en 4'er.
Oven i købet lavede tælleren en fejl og gav Mette 2 slag ekstra, hvilket IKKE blev fundet bagefter, og sedlen var i øvrigt ikke underskrevet.
Med det rettede antal slag havde Mette og Helle 11, Sisse 14, Rigmor 15, Inge 16 og Lene 17.
Efter 10 huller var det stadig Mette og Helle i front med 21 slag, Sisse havde 24, Rigmor 25, Lene og Inge 26.
Hul 11 gav hole-in-one til Sisse og 4 til Helle, så nu var Sisse foran med 24 slag mod Helles 25. Der stod 26 hos Mette, men reelt var det faktisk også 24 pga. tællerfejlen.
Helle skød først på hul 12 og lavede hole-in-one. Mette fik en 2'er, og Sisse skulle nu lave hole-in-one for at vinde, så det gjorde hun. Det samme gjorde Inge.
Med Sisses 2 afsluttende hole-in-one vandt hun med 24 slag, Helle havde 25, Mette 26, Rigmor og Inge havde 29 og Lene 31.

20240427 170427

Semifinale 3

Jette Nielsen, Bevtoft, Gerda Hansen, Otterup, Karen Marie Thomsen, Fredericia (DKK), Margit Larsen, Hårby, Lene Rasmussen, Asperup (Baskerne), Lene Thomsen, Lunderskov.

Hole-in-one til Lene T. og Margit lunede især hos Lene T., da Margit var startet skidt. 10 slag til Lene T., 14 til jette, 15 til Gerda og Margit, 16 til Lene R. og 19 til Karen Marie.
Holer til Karen Marie og igen Margit lunede, men Lene T. havde kun 16 og resten havde fra 21 til 25.
Endnu en holer til Karen Marie var flot, men Lene T. vandt med 24 slag foran Jette med 28, Karen Marie med 29, Margit med 31, Gerda med 33 og Lene R. med 34 slag.

20240427 170446

Semifinale 4

Lillian Petersen, Nr. Aaby (Ejby), Marianne Brink, Skodborg (Kongeå), Kate Jönsson, Nr. Aaby (Baskerne), Annelise Sørensen, Lunderskov, Gitte Westesen, Øster Lindet, Britta Christensen, Vamdrup (KØK).

Gitte startede lige med 2 hole-in-one og Marianne fik en enkelt, så Gitte førte halvvejs med 10 slag foran Marianne med 13, Britta og lillian med 14 og 16 til Kate og Annelise.
Gitte fik endnu en holer på hul 8, og så var al spænding forduftet.
Gitte vandt med 21 slag foran Marianne med 26, Britta med 28, Kate med 29, Lilian med 31 og Annelise med 32 slag.

20240427 165934

Semifinale 5

Ruth Andersen, Vojens (Odin), Tove Lund, Toftlund (Tirslund), Rie Rasmussen, Seest (SBK), Vivi Reeckmann (KØK), Marianne Mønsted, Bevtoft, Kirsten Munk, Fredericia (DKK).

Hole-in-one til Vivi på hul 1 og 3 var en god start og en føring med 10 slag. Rie var dog i hælene med 12, Ruth havde 13, Kirsten og Tove 14 og Marianne 15.
Nu fik Rie hole-in-one og Vivi var uheldig, så nu førte Rie med 17 slag mod Vivis 19, hvilket Ruth også havde. Tove havde 20 og Marianne og Kirsten 21.
Ingen holer på de sidste huller, så Rie vandt med 25 slag foran Ruth og Vivi med 26, Tove og Marianne med 28 og Kirsten med 29 slag.

20240427 165849

Semifinale 6

Krista Hansen, Skodborg (Kongeå), Dorte Haumann, Øster Lindet, Hanne Friederiksen, Bevtoft, Maja Kristiansen, Christiansfeld, Lene Fuglsig, Øster Lindet, Lis Hundebøll, Fredericia (DKK).

Efter hul 6 havde Dorte og Lene 13, Hanne 14, Maja og Lis 15 og Krista 17 slag.
Efter hul 9 var det stadig Dorte og Lene, nu med 21. Lis og Hanne havde 24, Maja 25 og Krista 27.
Hole-in-one til Lis og en 5'er til Dorte rokerede lidt rundt i toppen. Lis hentede Lene på sidste hul så de begge endte på 28 slag. Dorte og Hanne havde 31, Maja 32 og Krista 33 slag.
Så var der omkamp, som Lene vandt.

20240427 165918b

Finale

Anna Steensbeck, Toftlund (Tirslund), Sisse Jensen, Vamdrup (KØK), Lene Thomsen, Lunderskov, Gitte Westesen, Øster Lindet, Rie Rasmussen, Seest (SBK), Lene Fuglsig, Øster Lindet.

Der blev spillet på en til lejligheden lavet finalebane med lidt forhindringer.

Rie startede med stabilt spil og en føring med 14 slag efter 6 huller. Sisse og Lene F. havde 19 og resten 20 slag.

IMG 4967

Efter 9 huller førte Rie stadig, nu med 21 slag, hvor de andre havde 28-30.

IMG 4988

Gitte fik hole-in-one på hul 10, hvilket hjalp hende op på 2. pladsen med 33 slag. Sisse havde 36, Lene F. 37, Lene T. og Anna 38 slag. Anna vandt deres omkamp.

IMG 4989

Suveræn vinder blev selvfølgelig Rie med 28 slag efter fornuftigt spil hele vejen igennem.

IMG 4967

1) Rie Rasmussen, Seest (SBK) - 28 slag.
2) Gitte Westesen, Øster Lindet - 33 slag.
3) Sisse Jensen, Vamdrup (KØK) - 36 slag.
4) Lene Fuglsig, Øster Lindet - 37 slag.
5) Anna Steensbeck, Toftlund (Tirslund) - 38 slag (omkamp).
6) Lene Thomsen, Lunderskov - 38 slag (omkamp).

IMG 5013
Gitte, Rie, Sisse, Lene F., Anna, Lene T.

Herrer

Semifinale 1

Anders Hundebøll, Fredericia (DKK), Ove M. Nielsen, Bevtoft, Flemming Hansen, Gram (Slotsbyen), Niels Bækhøj, Lerte, Bent Jørgensen, Ødis Bramdrup (Madholdet), Lars T. Jønsson, Kolding (Madholdet).

Det startede fint for Anders og Niels med holer på hul 2, men niels ødelagde det senere. Anders førte med 13, 14 til Flemming og Bent, 15 til Niels og Lars og 17 til Ove.
På de næste 3 huller halede Flemming 1 slag ind, så han og Anders stod lige på 20. Der var 22 til Lars, 23 til Ove og Bent og 24 til Niels.
Ove fik hole-in-one på hul 10 og 11 og Flemming på hul 11, og pludselig var Flemming sikker vinder med 25 slag foran Ove med 28, Anders og Bent med 29, Lars med 30 og Niels med 31 slag.

20240427 170115

Semifinale 2

Peter Knudsen, Ølsted (Borrehøj), Henning Thomsen, Fredericia (DKK), Kurt Juul, Brøns (Lundsmark), Poul Rasmussen, Otterup, Peter Sørensen, Lerte, Preben Buhl, Fredericia (ViGo'e).

Hole-in-one til Kurt og 2 til Poul var en god start, men Poul havde sat til på andre huller. Kurt førte med 11 slag foran Poul og Henning med 13 og 14 til resten.
Nu fik Peter S og igen Kurt en holer, så nu havde Kurt 15 slag, Henning 19, Peter S. 20, Poul 21, Peter K. 22 og Preben 23.
Henning sluttede med hole-in-one, men det var ikke nok til at hente Kurt, der kun havde 22 slag. Henning havde 24, Peter S. 27, Peter K. 29, Poul 30 og Preben 32.

20240427 170136b

Semifinale 3

John Nielsen, Asperup (Baskerne), Egon Simonsen, Christiansfeld, Flemming Marcussen, Vojens (Odin), Mikael Christensen, Vamdrup (KØK), Bjarne Kristensen, Lerte, Bent Sørensen, Tirslund.

Mikael og Egon fik hole-in-one og Egon førte med 10 slag mod Mikaels 12 og resten havde 14-15 slag.
Bjarne og Bent meldte sig med holere ind i kampen, men det var fremdeles Egon der førte med 17, Mikael havde 18, Bjarne 19, Bent 20 og de 2 sidste 23 slag.
Egon sluttede stabilt med 3 gange 2, så der skulle hole-in-one til at hente ham. Det fik Bjarne og Bent, men de var for langt bagud, så Egon vandt med 23 slag foran Mikael og Bent med 24, Bjarne med 26 og der var 32 til John og Flemming.

20240427 170018b

Semifinale 4

Otto Andresen, Lundsmark, Flemming Jensen, Hjarup (KØK), Søren Lyngdal H. Christensen, Anderup (Mjølner), Ole Reeckmann, Kolding (KØK), Børge Lund, Toftlund (Tirslund), Vagn Sørensen, Lunderskov.

Hole-in-one til Søren på hul 1 og Børge på hul 6. Søren førte med 11 slag foran Børge med 13 og resten havde fra 16 til 19.
Nu var Børge kommet i gang og startede sit lille hole-in-one show. Der var 1 på hul 7, 9 og 10, hvilket gjorde ham lidt umulig at have med at gøre.
Vagn fik 1 holer på hul 10 og Ole på hul 12, men det var uden betydning.
Børge vandt med 20 slag foran Søren med 23, Ole med 26, Vagn med 30, Otto med 31 og Flemming med 34.

20240427 170152

Semifinale 5

Rudolf Antonissen, Vojens (Odin), Hans Peder Trans, Toftlund (Slotsbyen), Torben Knudsen, Vejlby (Baskerne), Mogens Friis, Bevtoft, Hans Johnsen, Vamdrup (KØK), Erling Fjeldsted, Vojens (Odin).

Hole-in-one til Rudolf, Torben, Erling og 2 til Hans Peder på de første 6 huller.
Det gav 10 slag til Rudolf, 11 til Hans Peder, 13 til Hans og Erling og 15 til Torben og Mogens.
Efter 9 huller var stillingen 18 til Hans Peder, 19 til Rudolf, 20 til Hans, 21 til Erling, 22 til Torben og 23 til Mogens.
Mogens sluttede med en holer, men det var ikke nok.
Rudolf og Hans Peder sluttede lige med 26 slag, Mogens havde 27, Hans 28 og Torben og Erling 29 slag.
Så var der omkamp, og her vandt Hans Peder.

20240427 165819

Semifinale 6

Bjarne Hald, Lunderskov, Nicolaj L. Aaskoven, Odense (Mjølner), Mikael Juul, Lundsmark, Søren Kunz, Dons (KØK), Casper N. Jensen, Sønderborg (Mjølner), Chris Plauborg, Jels.

Her startede Nicolaj og Chris med hole-in-one med føring til Nicolaj til følge. Han havde 12 slag, Chris 13, Michael 15, Søren og Casper 19 og Bjarne 19.
Nicolaj holdt føringen, nu med 21 slag foran Chris med 22, Michael med 23, Søren og Casper med 25 og Bjarne med 26 slag.
Det endte med sejr til Nicolaj på 29 slag foran Chris med 30, Michael med 31, Søren og Casper med 32 og Bjarne med 33 slag.

20240427 165751

Finale

Flemming Hansen, Gram (Slotsbyen), Kurt Juul, Brøns (Lundsmark), Egon Simonsen, Christiansfeld, Børge Lund, Toftlund (Tirslund), Hans Peder Trans, Toftlund (Slotsbyen), Nicolaj L. Aaskoven, Odense (Mjølner).

Flemming kom skidt i gang og Kurt kom godt fra start. Det gav føring til Kurt med 15 slag og der var 16 til Hans Peder, 17 til Egon og Nicolaj, 18 til Børge og 19 til Flemming.

20240427 174317

Flemming strammede et eller andet - han fik i hvert fald en holer. Kurt førte fremdeles, nu med 21 slag, Flemming og Hans Peder havde 24, Nicolaj 25 og 27 til Egon og Børge.

20240427 175023

Hans Peder fik hole-in-one på sidste hul, men Kurt vandt med 28 slag foran Hans Peder med 30. Både Flemming og Nicolaj havde 33, Egon 35 og Børge 37 slag.

20240427 170949

Så var der omkamp mellem Flemming og Nicolaj, som vandtes af Flemming.

20240427 180208

1) Kurt Juul, Brøns (Lundsmark) - 28 slag.
2) Hans Peder Trans, Toftlund (Slotsbyen) - 30 slag.
3) Flemming Hansen, Gram (Slotsbyen) - 33 slag (omkamp).
4) Nicolaj L. Åskoven, Odense (Mjølner) - 33 slag (omkamp).
5) Egon Simonsen, Christiansfeld - 35 slag.
6) Børge Lund, Toftlund (Tirslund) - 37 slag.

IMG 5025
Hans Peder, Kurt, Flemming, Nicolaj, Egon og Børge

Statistik og billeder

Efterskrift:

Jeg har gennemgået alle 12 semifinaler og de 2 finaler, og jeg fandt 3 dommerfejl.
Heldigvis havde ingen af dem indflydelse på andet end antal slag, men jeg har tidligere været ude for at en forkert spiller havnede i finalen.
Altså er det MEGET vigtigt at man lige tjekker dommerens arbejde, for der begås fejl her og der - det er jo mennesker.
Til dommerne: Vær omhyggelig med stregerne, så de i det mindste er korrekte.
Til spillerne: Tjek alle sammentællinger - ikke kun ens egne. Og ikke kun i de 4 indledende runder - også semifinaler og finaler.

20240427 104401Øh - hvad nu, lille du?

Resultater : KampspilSlagspilAlfabetisk
Semifinaler og finalers slag.

Bane 1

Gennemsnit 30,7 - Bedste 18 slag.

Hanne Majnz, Viuf (KØK).

Bane 2

Gennemsnit 30,4 - Bedste 20 slag.

Mogens Friis, Bevtoft.

Bane 3

Gennemsnit 30,0 - Bedste 22 slag.

Rie Rasmussen, Seest (SBK).
Ruth Andersen, Vojens (Odin).

Kurt Juul, Lundsmark - 22 slag i en semifinale.
Børge Lund, Tirslund - 20 slag i en semifinale.

Bane 4

Gennemsnit 30,4 - Bedste 22 slag.

Flemming Jensen, Hjarup (KØK).
Hanne Friedrichsen, Bevtoft.