Der er nu mulighed for at deltage i de åbne Vestjyske Mesterskaber, arrangeret af Krolf Storådalen

Krolf Storådalen er et af de seneste medlemmer af DKU, så de færreste har hørt om dem. De bor også lidt langt væk fra de fleste andre DKU klubber - lige uden for Holstebro, men hvis vi skal have DKU gjort større, skal vi støtte de brohoveder vi har ude i kanterne af vores område, og her er så en stor chance til det.

De er ligeledes medlem af DGI, så derfor er stævnet slået op på deres side, men vi har jo i forvejen et godt samarbejde med DGI, så det er helt fint.

Det foregår onsdag den 13. september fra kl. 13 til 17, og jeg ved ikke mere om stævnet end det der står i invitationen.
Det er en onsdag, så os der er på arbejdsmarkedet kan ikke deltage, men der er jo masser af DKU medlemmer der ikke er plaget af arbejde mere.
Da det er et åbent mesterskab, kan alle deltage uanset hvor man bor, så det er sådan set bare at melde sig til, hvis man har lyst til en tur nordpå.

Her er et link til invitationen på DGI's sider, og her er en PDF version.