2024
Vi har endnu ikke været afsted i år - men vi ses til Danmarksmesterskabet i Øster Lindet den 27. april!
2023
Verdensmesterskabet, Brørup

Danmarksmesterskabet 2023, Skodborg
Den 13. maj var vi tre spillere af sted til DM i krolf: Casper Nørup Jensen, Søren Lyngdal Christensen og Nicolaj Aaskoven. Et lille felt, men dog et stærkt felt blandt de 213 deltagere!
På papiret et stærkt felt... For det gik ikke helt efter planen. Banerne drillede særligt Casper og Nicolaj, som måtte tage til takke med sekundære placeringer på dagen - og altså ikke fik fulgt op på tidligere tiders meritter. Casper blev nr. 106 og Nicolaj nr. 86.
Anderledes pænt gik det for Søren, der spillede sig i en sikker semifinale blandt de bedste 36 med en 8. plads i slagspil. Semifinalen startede dog frygteligt, og han kom hurtigt en håndfuld slag bagud. Med en stærk fight lykkedes det i sidste ende at blive nummer 2 - det lyder pænt, men der var 4 spillere på 2. pladsen. Officielt blev det derfor til en 7. plads i kampspil.

Den mere officielle nyhed kan læses her: https://www.krolf.dk/dku/nyheder/1705-dm-2023-i-skodborg
2022
SuperTræf
Dansk Krolf Union afholdt sit første SuperTræf i 2022, og det blev ingen andre end Mjølners formand, Søren Christensen, der løb med sejren foran et stærkt felt.
Verdensmesterskabet
Til verdensmesterskabet stillede vi med en forbavsende stor flok, som fik sig en utroligt hyggelig dag i det Sønderjyske. Bedste mand blev Nicolaj Aaskoven, der blev vice-verdensmester med en flot 2. plads i finalen i kampsspil. Casper Nørup Jensen havde dog også en god dag i slagspil, hvor han blev nr. 4.