Op • Hold 93 • Hold 94 • Hold 95 • Hold 96 • Hold 97 • Hold 98 • Hold 99 • 2000 • 2001 • 2002 • 2003 • 2004 • 2005 • 2006 • 2007 • 2008 • 2009 • 2010
 

Krolfposten
1. div.
2. div.
3. div.
Dagliga 1
Dagliga 2
Pokalturn.

Der kommer lidt resultater fra holdturneringen og stævnerne, samt alt hvad jeg ellers kan få støvet op af oplysninger om krolf.

På en underliggende side er der lidt om krolf i medierne.

Vil man mere i detaljer med resultater og stillinger i holdturneringen, må man dykke ned i de underliggende menuer. Se øverst til venstre.

Se også menuerne øverst til venstre hvis du vil se mere om stævnerne.


Nyheder om krolf


Diverse nyheder

Klubmesterskaber

Baskerne
Krolfklubben i Ødis Kroge (KØK)

15/11 Skam for den, som ikke kender til krolf !

af Helle Crety Knudsen, ØFK (Øernes Familie Krolf)

Vi har bygget hus i en ny udstykning i Kalundborg. Husene og haverne ligger som i en hestesko og inde i midten har vi et dejligt, stort fællesareal på en god tønde land. Allerede inden grundstykkerne blev udmatrikulerede for snart 3 år siden, var fællesarealet blevet beplantet med græs samt en halv snes store, runde bede med træer og buske.

På dette fællesarel har vi i sommer fået lavet en krolfbane, som flittigt bliver brugt af dem, der bor her. Krolfbanen har naturligvis 12 nummererede markeringspinde, som det jo sig hør og bør...

En dag for nogle uger siden gik der en herre ude på fællesarealet og tog billeder af disse pinde og udstykningens omgivelser. Nabokonen sprang ud for at tale med ham, idet hun troede, at det var een fra kommunens Vej- og Parkafdeling. Lad os bare sige det pænt: De har ikke været blandt skovens hurtigste dyr til at få passet og plejet dette kommunale fællesareal, hvorfor situationen selvfølgelig skulle udnyttes, nu da der endelig var en repræsentant.

Herren viste sig dog ikke at være en kommunalansat, men en ingeniør fra selveste Region Sjællland, som havde kørt 55 km for at undersøge, om der skulle være jordforurening tilstede, idet man på det senest tagne luftfoto kunne se flere cirkulære områder på det store fællesareal. (Det var selvfølgelig de ovenfor nævnte beplantede bede, hvor buske og træer stadig er så små, at man ikke ser dem tydeligt på et luftfoto).

Da nabokonen smågrinende forklarede ham, at det jo var bede, begyndte han hurtigt at tale om, at han da havde fotograferet markeringen af de jordprøver, som var blevet taget. Så var det nabokonen, der kom på glatis, idet hun jo trods alt var grundejerforeningsformand og vel burde kende til, at der skulle være taget sådanne jordprøver. Forvirringen var total indtil ingeniøren kunne fremvise, at firmaet, som havde taget jordprøverne, havde lavet nogle fine, nummerede markeringer - og det var dem, han havde fotograferet med henblik på nærmere undersøgelse. Nabokonen kunne slet ikke holde sin sprudlende latter tilbage og måtte pænt forklare ingeniøren, at det var skam ingen markering af jordprøver, men nummerpinde i et spil som kaldes krolf.

Der er vel næppe nogen tvivl, om at ingeniøren er kørt hjem til Regionens tekniske afdeling med røde ører, idet han ingen andre tekniske beviser havde end nogle billeder af markeringspinde til et krolfspil, men hvem ved ... måske har han fået blod på tanden til at lære dette spil nærmere at kende, så han ikke havner i samme situation igen ...

12/11 Krolf i Åbenrå i lokalTV

Jeg fandt dette lille TV klip på nettet om krolf i Åbenrå. De er allerede mange.

22/10 Vamdrup Krolf Klub har fået ny formand

af Svend Erik Brodersen, Netavisen

Niels Jørgensen, Parcelvej, har skiftet titel fra bestyrelsesmedlem til formand for Vamdrup Krolf Klub. Han har afløst Hans Peter Eriksen på formandsposten, som er fratrådt midt i valgperioden på grund af for stort arbejdspres uden for klublivet.
Det fortæller krolfklubbens kasserer, Mogens Dam, Kongeåvej, til Netavisen efter en generalforsamling, som fandt sted torsdag aften på Kongeåskolen. Mogens Dam blev på samme generalforsamling genvalgt som kasserer, mens Bent Holgersen, Gadegårdsvej, blev nyvalgt til bestyrelsen. Og det samme gjorde også Harald Kaack, Søndermarken. Derudover er Annemarie Jørgensen, Buen, medlem af klubbens bestyrelse.
Mogens Dam fortæller i øvrigt, at året er forløbet stille og roligt for klubben. Der er nu 70 medlemmer, det er lidt færre end for et år siden Klubbens medlemmer slår folderne med køller og kugler på en bane, som ligger mellem Vamdrup Å og det gamle rådhus. Sæsonen 2009 er netop sluttet, men der startes igen med spillet omkring påske næste år, fortæller Mogens Dam til Netavisen.

5/9 Lidt krolf i TV Syd

Her er et lille klip med noget krolf i Bække.

24/9 Hans Johnsen vinder af World Cuppen

Her i 2009 var det Hans Johnsen fra KØK der vandt World Cuppen. Hans vandt i kraft af placeringer som nr. 7 og 23 ved DM, 13 og 1 ved VM for par, 41 og 19 ved VM og så havde han det 3. bedste gennemsnit i holdkampene.
Sidste års vinder, Søren L. Christensen, ligeledes fra KØK kom ind på 2. pladsen, tæt forfulgt af Peter L. Christensen, også fra KØK.
Faktisk var der 4 fra KØK mellem de bedste 8 og de andre 4 var alle Baskere. Her er hele WC listen 2009.

Hans fik en flaske vin sponseret af KrolfButikken.


Hans Johnsen, KØK

20/9 Baskerne 2 nye danmarksmestre

Slutspillet skulle denne gang spilles øst for Storebælt, og holdturneringsudvalget valgte at benytte en af de nye klubbers bane. Valget faldt på Østerbro Krolfklub og klubben gik ind for arrangementet med liv og sjæl, så dagen blev rigtig god, selv om man var inde midt i København, tæt på en motorvejs udmunding. Banen var ved Kildevældsparken og der var dejligt fredeligt og man lagde faktisk ikke rigtig mærke til at man var inde midt i en storby.

Vejret var også fremragende - sandsynligvis årets sidste sommerdag med solskin og temperaturer over 20 grader.
Østerbro har 2 baner på et stykke græs under nogle træer uden for selve Kildevældsparken, men Lene valgte kun at bruge den ene. Dagen før havde Østerbro knoklet med at fjerne agern, så banen blev nogenlunde spilbar. Den var knastør og knoldet, så den var stadig noget uberegneligt, så selv om den ikke var lang, var den stadig svær.

Ikke alle var begejstret for banen, men inde midt i København, må man nu tage det man græs man kan få fat i.
Dagens turneringsansvarlige Lene Henriksen, KØK og Hans Fink Petersen, Agrarerne havde styr på begivenhederne, og der skal da også lyde en tak til Jørgen Svangren, Strandbakkerne og Michael "Krølle" Jensen, VeKK som har stået for turneringen i øst og som hjalp med arrangementet.
Og Østerbro Krolfklub kan ikke roses for meget for indsatsen. Banetrimning, pavillon op- og nedtagning og salg af øl, vand, kaffe, kage og sandwicher gav nok at lave. Man kunne ikke købe sodavand - sådan noget bruger de vist ikke på de kanter.

Først var der indledende kampe og de 3 puljevindere blev fordelt i hver sin kamp, og da  man ikke måtte møde det hold man havde mødt i turneringen, kunne Nyserne fra øst kun møde Fuglsang 1 eller Hullet, og det var Hullet der blev trukket. Fuglsang måtte ikke møde Agrarerne 3, så de skulle møde Baskerne 2 og så gav det sig selv at Agrarerne 3 var oppe imod VeKK fra Vesterbro.
Baskerne 2 havde helt styr på Fuglsang 1 og vandt klart med 12-4.
Agrarerne 3 var foran 3-1 og 6-2 mod VeKK, som dog spillede lige op med Agrarerne i singlerne. Det blev 10-6 til Agrarerne 3.
Nyserne og Hullet gav hinanden kamp til stregen. Hullet kom foran med 3-1, men Nyserne udlignede til 4-4. Igen kom Hullet foran med 2, så de førte med 7-5 og igen udlignede Nyserne til 8-8.
Så skulle der tælles slag, og her vandt Nyserne med 1 enkelt lille slag. Det blev 419 til Nyserne og 420 til Hullet.
Faktisk er det en lille overraskelse at Nyserne kunne komme i finalen, da hold fra øst ikke helt regnes for så stærke som dem i vest, men den opfattelse må vi nu revidere lidt, men som Nyserne sagde "en 3. plads er da også fint".

Indledende kampe:
Baskerne 2 - Fuglsang 1: 12-4
Agrarerne 3 - VeKK : 10-6
Nyserne - Hullet : 8-8 (419-420)

I finalen spiller man 3 kampe på en gang. Baskerne spiller både en kamp mod Nyserne og Agrarerne, samtidig med at Agrarerne og Nyserne spiller mod hinanden. Dvs., nor en single spilles, noteres en spillers resultat på 2 holdkort og singlen har i øvrigt 3 spillere.
Nyserne kom bedst fra start i mixdoublerne. 3-1 over Baskerne og 2-2 mod Agrarerne. Baskerne førte 3-1 mod Agrarerne.
Efter doublerne var det stadig Nyserne der var foran. Nu førte de 5-3 over både Agrarerne og Baskerne. Internt mellem Baskerne og Agrarerne førte Baskerne med 5-3.
Så kom singlerne og her rykkede Baskerne ganske voldsomt. Damerne sørgede for de kom foran Agrarerne med 9-3, og mod Nyserne fik de udlignet til 6-6. Nyserne holdt føringen mod Agrarerne med 7-5.
Hos herrerne var det igen Baskerne der førte sig frem med lutter sejre. Det endte med sejre på 13-3 over Agrarerne og 10-6 over Nyserne, så nye Danmarksmestre blev Baskerne 2.
I kampen om 2. og 3. pladsen mellem Nyserne og Agrarerne 3, lykkedes det overraskende for Nyserne at vinde med 9-7.

Placering 1-3:
Baskerne 2 - Nyserne: 10-6
Baskerne 2 - Agrarerne 3: 13-3
Nyserne - Agrarerne 3: 9-7

Baskerne 2 nr. 1, Nyserne nr. 2 og Agrarerne 3 nr. 3.


Baskerne 2


Nyserne


Agrarerne 3

I kampene om 4. til 6. pladsen, Beviste Hullet at det var et uheld de havde tabt til Nyserne. 11-5 over Fuglsag 1 og 12-4 over VeKK blev det til. Fuglsang 1 havde heller ikke besvær med at vinde 10-6 over VeKK.

Placering 4-6:
Hullet - Fuglsang 1: 11-5
Hullet - VeKK: 12-4
Fuglsang 1 - VeKK: 10-6

Hullet nr. 4, Fuglsang 1 nr. 5 og VeKK nr. 6.

Her er et link til alle billeder.

19/9 KØK 7 vinder 2. div.

En dejlig lørdag i september med flot sommervejr spilledes der om mesterskabet i 2. div.
3 hold fra KØK stillede op i Taps sammen med Agrarerne 8, og det blev en hyggelig eftermiddag.

Ole Reeckmann, Idylparken og Sonja Rosendahl, ViGo'e var overdommere, og de havde helt styr på det hele.

Efter lodtrækning skulle KØK 7 og KØK 5 mødes, samtidig med at KØK 2 og Agrarerne 8 spillede, og det blev 2 meget lige kampe.
KØK 7 og KØK 5 spillede lige op i mixdoubler, damesingler og herresingler, så doublerne afgjorde sagen til KØK 7's fordel. Det blev en lille sejr på 9-7.
Agrarerne 8 og KØK 2 spillede også en meget lige kamp, som endte uafgjort 8-8. Svend hentede og overhalede Peter på sidste hul i herresinglen, og det var lige nok til uafgjort, og da slagene var blevet talt sammen, havde Agrarerne vundet med 3 slag.

Indledende
KØK 7 - KØK 5 :                  9-7
Agrarerne 8 - KØK 2 :            8-8 (413-416)

Finalen mellem KØK 7 og Agrarerne 8 forventedes at blive en jævnbyrdig sag, men KØK 7 bragte sig foran med 4-0 og 7-1, og så var gassen gået af den ballon. Det endte med en sejr på 13-3 til KØK 7, som dermed er de nye vindere af 2. div.
KØK 7 kalder sig Elevatorholdet, hvilket nok skyldes at det er rykket op eller ned i 2001, 4, 5, 7, 8 og 9.

Finale:
KØK 7 - Agrarerne 8:  13-3


KØK 7


Agrarerne 8

I den betydningsløse kamp om 3. og 4. pladsen vandt KØK 2 med 10-6 efter 3-1, 4-4 og 8-4.

3.-4. plads:
KØK 2 - KØK 5: 10-6


KØK 2


KØK 5

Her er et link til alle billeder.

8/9 Jubilæumskrolf

af Arne Wind, Agrarerne

Holdkaptajnerne var i mødet i marts måned helt enige om, at 10-års jubilæum skulle markeres ved at festliggøre 10 dejlige krolfår.
Spørgsmålet var så, hvorledes. Her kom ideen med evt. tusmørkekrolf - midnatskrolf el. noget helt andet - navnet blev ovenfor nævnt - dog med spil efter mørkets frembrud (hvorfor nogle var på oplevelse hos Seest Boldklub, der har flere års erfaring).
Det var lige det, der skulle til. Vi lånte udstyret hos dem - så var sagen klar.
Med 2 måneders forsinkelse afholdt AGRARENE ovennævnte stævne - den mest smukke aften i september måned var tildelt os.
Aftenen skulle markeres ved krolfspil - hygge - og naturligvis skulle der bydes på grillpølser.

118 af Agrarernes ca. 150 krolfspillere deltog i festlighederne. Det startede med et spil med 24 hold ( 22 hold a 5 og 2 hold a 4) på 2 baner. D.v.s. med start af et hold ved samtlige huller og samtidig start for alle hold. Derved var der stort set ingen ventetid.
Efter spillet ca. kl. 18,45 samledes vi i teltet for at nyde grillmestrenes store indsats - og pigerne havde sørget for, dels ved borddækning - dels udsmykning samt servicering af de lækkersultne krolfspillere, at vi rigtig skulle have en hyggelig aften.

Kl. 19,45 blev 25 olielamper (fordelt over hele arealet) tændt - der udover blev samtlige huller markeret ved lygter - samtlige hold blev udstyret med lommelygte (for at kunne føre nøjagtige spilleresultater) - herefter gik spillet i gang igen, med start ved samtlige huller.
Nu blev der spillet 2 runder og midtvejs i første runde var mørket faldet på. Nu var det en fordel med en lys kugle, men alle hjalp hinanden med at holde styr på kuglens placering, navnlig ved første slag var behovet tilstede. Jævnligt hørte man, "så du / i hvor min kugle røg hen?"

Efter de 2 spil (som var obligatorisk) fortsatte det hyggelige samvær i teltet med en tår kaffe eller en øl / vand. Enkelte skulle da igen prøve et par huller - måske skulle der spilles om en øl. Alle havde afsat hele aftenen til samværet for at fejre jubilæet - - ofte blev der sagt, "hvor heldig har man lov til at være?"
Dammen havde sin ære for det smukke - lysene fra olielamperne - lygterne ved de nærmeste huller - lysene omkring samt oplyste bygninger f.eks. bryggeriet “ Fuglsang” spejlede sig smuk i aftenens blikstille “Haderslev Dam”.

De omkring boende måtte sande, aldrig havde man set noget så smuk omkring Haderslev Dam - dette er vi beæret af og taknemlig for.
Vi har fået udtalelser om, "laver i et lignende arrangement næste år, så vil gerne med til at spille krolf?"
Vores egne spillere har da også givet udtryk for, at dette må gerne blive en tradition for klubben - - alt i alt en rigtig god aften præget af hygge og dejlig samvær i venners lag - men det kan kun lade sig gøre ved god indsats og fælles hjælp.
Derfor fra bestyrelsens side en stor tak til alle (ingen nævnt ingen glemt).

16/9 Slutspil i Dagligaen

af Helge Jakobsen, Fuglsang

Så er det overstået med finaledagen.
Det var en ren fornøjelse - solskin - stille vejr (næsten) - banerne var trimmet - højt humør hos spillerne. Dem der var gengangere fra sidste år sagde "det her er da noget helt andet end sidste år. Plads til alle med klubnavn på bordene og så ikke regnvejr".


Der kæmpes i det dejligste septembervejr.


Svend ved pokalen og Helge med papirerne styrede slagets gang.

Her er et show med alle billeder fra dagen billeder

Dagliga 1

Rødding D tog pokalen, først efter sejr over SIS A så klart som 13-3, og derefter i finalen over Skydebjerg 14-2. Jeg tror at Skydebjerg tabte pusten de var kun 4 spillere så er det meget at gå 6 runder.
Skydebjerg fik sølv de vandt første kamp over KØK B med 13-3. men tabte så til Rødding D i finalen med 2-14.
KØK B blev bronze vinder, tabte i første kamp til Skydebjerg med 3-13, vandt derefter over SIS A med 11-5.
SIS A fik diplom da de var vindere af pulje 1 B i dagliga 1.

Finalen blev indledt med en rigtig gyser i første mix, da man skulle spille sidste hul var stillingen at alle spillere havde brugt 28 slag.
Børge Christensen, Rødding gik på 26 slag som bedste runde.


Rødding D


Skydebjerg A


KØK B


SIS A

Dagliga 2

Her var resultaterne mere lige, men hvad slagene angår var der stor forskel fra den laveste runde som blev gået af Kai Christensen, Agrarerne med 24 slag til de højeste der blev gået 45 slag.

Agrarerne spillede første runde mod KHL, hvor KHL vandt 12-4. Samtidig spillede Rødding C mod Christiansfeld B og her vandt Rødding C med 10-6.

Finale kamp KHL- mod Rødding C blev meget jævnbyrdig. Rødding C vandt med 9-7. Kampen om bronze mellem Christiansfeld B og Agrarerne blev lige så jævnbyrdig. Christiansfeld vandt med 9-7.efter protest, som straks blev godkendt. Der var et par pinde der var ført i den forkerte kolonne.
Agrarerne fik diplom for deres 1. plads i pulje 2 A.


Rødding C


KHL


Christiansfeld B


Agrarerne A

13/9 Aktivisterne 6 vinder af 3. div.

8 hold mødtes på Otterups 4 baner. Baskerne 3 havde være i pokal semifinalen samme sted dagen før, så Erik Pedersen og Winnie Christensen fra Hårby, sørgede for at Baskerne ikke kom til at spille på samme bane som dagen før.
Ud over Baskerne 3, var Aktivisterne 6, Lunderskov 1, Madholdet 3, SIS 3, Tirslund Gul, Tirslund Blå og Rødding 2 med til stævnet.
Efter lodtrækning var der 4 kampe mellem 2 hold. Vinderne gik videre og taberne kunne tage hjem.
Aktivisterne 6 slog Lunderskov 1, i en ikke ret spændende kamp, da Aktivisterne førte 4-0 og 7-1, før Lunderskov endelig vågnede lidt op. Det endte med 10-6 til Aktivisterne.

Madholdet 3 og Tirslund Gul gav hinanden kamp til stregen. 3-1 til Tirslund blev vendt til 5-3 til Madholdet, som blev udlignet til 6-6, før de 2 herresingler afgjorde kampen til Madholdets fordel. Disse singler endte 24-25 og 25-25, så det var helt uhyggelig lige.

SIS 3 og Rødding 2 gav også hinanden kamp til stregen. SIS førte 4-0, som blev udlignet til 4-4 og 6-6. Igen var det herrerne der skulle afgøre det, og SIS 3 havde de bedste, så de vandt med 10-6.

Sidste kamp var mellem Tirslund Blå og Baskerne 3, og her var Baskerne klart de bedste og vandt sikkert med 12-4.

Så var der kun 4 hold tilbage, og endnu engang var der lodtrækning.
Aktivisterne 6 mødte Madholdet 3 og Aktivisterne var i førersædet med føringer på 3-1, 5-3 og 8-4, men Madholdets herrer havde nær udlignet. Det gik dog ikke og Aktivisterne vandt 9-7.

SIS 3 og Baskerne 3 mødtes i den anden kamp. Baskerne kom foran med 3-1 som blev til 5-3, inden SIS 3's damer vendte det hele på hovedet med 2 sejre. Nu førte SIS så med 7-5 og da herrernes kampe endte med en sejr til hver, var det SIS 3 der skulle spille finale.

Det blev en spændende og lige kamp mellem Aktivisterne 6 og SIS 3. Aktivisterne kom foran med 3-1, og den føring holdt i doublerne, så der nu stod 5-3. Damesinglerne endte med sejr til hver side, og det gjorde herresinglerne også, så det endte med en 9-7 sejr til Aktivisterne 6, som dermed er vindere af 3. div. 2009.


SIS 3


Aktivisterne 6

Her er et link til alle billeder.

Øjenvidneberetning

af Erik J. Pedersen, Haarby Krolfklub

Slutspillet foregik på de nye baner, som de har fået lavet i Otterup. Hans Johnsen, Niels O Nielsen, Peder Rasmussen, Winnie Christensen samt de 6 dommere fra Haarby Krolf og undertegnede mødte kl. 9:30. Banerne skulle sættes op og vi skulle have snakket om hvordan der skulle spilles.
Det var godt Hans var med, for vi andre havde ikke før prøvet at styre så mange hold på en gang før. Spillerne begyndte at komme, og først da alle var mødt kunne vi byde dem velkommen, samt foretage lodtrækning. Så var der en del skrivearbejde der skulle gøres, og derefter fik vi spillet sat i gang.
På første omgang gik det ene hold forkert, for vi havde glemt at skrive farver på banerne på dommerkortet, men på en dag som denne skal der være en fejl, ellers er der jo ikke noget at huske fra dagen senere hen.
Spillet var meget jævnbyrdigt og først da der manglede de sidste herre singler kunne vi begynde og se hvem der som de første fire skulle hjem og det blev Lunderskov 1, Rødding 2, Tirslund Blå samt Tirslund Gul.
Så havde vi fire hold tilbage. Der skulle vi også helt hen i singlerne før vi kunne se hvilke 2 der måtte tage hjem. Det blev Madholdet 3 og Baskerne 3.
Nu var der så 2 hold tilbage. Spillet blev sat i gang også her var der stor jævnbyrdighed, så det var også herresinglerne der afgjorte spillet. Vinder af slutspillet blev Aktivisterne 6 og nr. 2 blev SIS 3.
Lige som lørdag var vejret med os, men lidt mere blæsende, så vi havde lidt arbejde med at holde styr på vores papir. Til sidst vil jeg gerne takke for lån af banerne, samt tak til dem i udvalget og selvfølgelig alle spillerne for en god dag en særlig tak skal der lyde til de frivillige der ville bruge en søndag på at dømme for os.

12/9 DKK 1 vinder af pokalturneringen

4 hold mødtes til pokalsemifinale og finale på banerne i Otterup.
Der var lodtrækning om modstandere, og DKK 1 skulle møde Aktivisterne 1, begge fra 1. div., samtidig med at KØK 7 (2. div.) og Baskerne 3 (3. div.) mødtes.
Aktivisterne 1 kom ret hurtigt bagud med 1-3 og senere 1-7, så reelt var der ikke den store spænding i denne kamp. DKK 1 endte med at vinde 12-4, og dermed var sidste års vindere ude af turneringen.
Så var det mere lige i den anden kamp, hvor først Baskerne var foran med 3-1, men så var det KØK 7 der kom foran med 5-3.  Det blev 7-5 til KØK for til sidst at ende med en KØK 7 sejr på 10-6, og dermed var KØK 7 i deres anden finale.


DKK 1 og KØK 7 i kamp.

Finalen blev spændende og bølgede også frem og tilbage. DKK kom foran med 3-1, men KØK svarede igen ved at komme foran med 5-3. Det vente endnu engang da DKK's piger begge vandt, så stillingen nu var 7-5.
Herresinglerne gik til hver sin side, så slutresultatet blev en sejr til DKK 1 på 9-7over KØK 7.
Det var et plaster på såret for DKK, der noget skuffende ikke kom med til slutspillet i 1. div.


Lone Frostholm, Egon Poulsen, Anne Sjørup, Sten Andersen.


Anders Hundebøll, Lis Hundebøll, Henning Thomsen, Karen Marie Thomsen, Gert Jensen, Lene Jensen.

Her er et link til alle billederne.

Øjenvidneberetning

af Erik J. Pedersen, Haarby Krolfklub

Slutspillet foregik på de nye baner i Otterup som vi fik lov til at låne. Winnie Christensen og undertegnede mødte ind kl. 10:30 sammen med de 4 dommere, som vi havde med fra Haarby Krolf. Banerne skulle sættes op og vi fik sat borde og stole klar til os selv.
Holdene i pokalturneringen begyndte at dukke op ca. 12:00. Først da alle var kommet, kunne vi byde velkommen og foretage lodtrækning. Efter en del papirarbejde, kunne spillet komme i gang. Der blev kæmpet bravt, men der skal jo altid findes en vinder og efter første runde blev Baskerne 3 og Aktivisterne 1 slået ud.


Anni Jørgensen, Paul Bjørn, Birthe Bjørn og Ejnar Madsen.


Linda Nielsen (??), Leander Olsen, Per Jørgensen, Linet Olsen, Henning Albrechtsen, John Nielsen.

Så gik vi til finalen. Den var meget jævnbyrdig. Der var en enkelt lille diskussion, men den blev ordnet i al mindelighed og der blev så fundet en vinder og en taber. Resultatet er at nr.1 blev DKK 1, nr.2 blev KØK 7, nr. 3 blev Baskerne 3 og nr. 4 blev Aktivisterne 1.
Til slut vil jeg gerne sige tak for lån af banerne til Otterup Krolferne, samt tak til Winnie for et godt samarbejde. Hun gjorde det godt efter som det var første gang hun deltog i et slutspil og tak til alle spillerne for en dejlig dag, samt god sportsånd. En særlig tak til de frivillige fra Haarby Krolf der ville tage til Otterup og dømme for os.

Jeg vil som en slutbemærkning sige, at det at vi havde dommere med selv, skyldes at dem fra Otterup er helt nye og aldrig har prøvet at dømme, men der var flere der fulgte med både lørdag og søndag. De vil for øvrigt selv have et dommerkursus til foråret.

10/9 Tusmørkekrolf i Lunderskov

af Hans Thomsen, Lunderskov Krolfklub

Lunderskov Krolfklub har netop afholdt en uforglemmelig aften i den skønne park omkring ”Drabæks Mølle”.
Aftenen startede i strålende solskin kl. 19.30, hvor vi indtog vores medbragte kaffe i klubhuset.
Ca. kl. 20.15 blev der opsat fakler på 2 krolfbaner (24 fakler i alt) samt diverse hyggebelysninger rundt i parken.
Der deltog i alt 28 medlemmer ud af 87 mulige, så det var flot, eftersom det er første gang vi prøver dette.
Herefter blev vi opdelt i 7 hold med 4 på hver, så alle kom til at spille 3 kampe.
Ca. kl. 22.00 afsluttedes aftenen, og de første 7 spillere, der havde fået hole-in-one fik overrakt præmie.
Et rigtigt godt arrangement, som vi håber, bestyrelsen vil gentage til næste år, måske endda med endnu flere deltagere.

1/9 Flere klubber har søgt om optagelse i DKU

Der kommer hele tiden nye klubber der søger om optagelse i DKU. Desværre har bestyrelsen ikke haft tid til at ordne papirarbejdet og de formelle optagelser, men nu hvor sæsonen går på hæld, skulle det lysne rent tidsmæssigt, så alle klubberne kan blive optaget som sig hør og bør.

De 2 sidste klubber er har meldt sig er fra Sjælland.
Birkely er en feriekoloni med krolfbane, og det vides ikke hvad bestyrelsen siger til sådan en størrelse, da de eneste faste medlemmer er bestyrelsen. Resten er folk der kommer og går i feriekolonien, som i øvrigt ligger mellem Kalundborg og Holbæk.
Vallø Krolf er udsprunget af Ældresagen, men nu stiftet som selvstændig krolfklub. Vallø ligger i nærheden af Køge, og de spiller på en golfklubs område, så man derfor skal betale green-fee på 20,- kr for at spille.

Desuden er der en hel stribe klubber der har ansøgt tidligere, men som venter på den formelle optagelse.
Sjælland: Skibby Krolfklub, Kirsebærvænget Krolf-klub.
Fyn: Otterup Krolfklub, Kerteminde (ældresagen), Ejby Krolfklub, Vester Åby Pensionistforening.
Jylland: Skærbæk bowling & alternativ idrætsklub, Egtved Krolfklub.

I forvejen har vi i år optaget Bogense Krolfklub, Østerbro Krolfklub og Broager Krolfklub, så der er rigtig godt gang i sagerne.

22/8 Sæt kryds i kalenderen

Søndag den 27. september kl. 10-17 har Baskerne tænkt sig at invitere alle kommunens borgere (lad os ikke håbe at alle møder op) til individuelt mesterskab i Krolf.
Vi laver selvfølgelig en ny bane til dagen og deltagerprisen er sat til 70,- kr / næse og indeholder bl. a. frokost undervejs.
Tilmelding til Baskernes formand Jan Dyrok  2326 4222  eller mail
jdyrok@gmail.com senest fredag den 18. september.

Mere detaljeret program udsendes senere, men interesserede kan tilmelde sig allerede nu.

22/8 Restaurant Skovfogedstedet, Fakse

Skovfogedstedet ved Fakse har nu en krolfbane. Det kunne være et udflugtsmål for en søndagstur, for krolfinteresserede.
Jeg ved ikke om det koster noget at spille og jeg har heller ikke set banen, så jeg hører gerne nærmere, hvis en eller anden skulle komme den vej forbi.

Her er et link til Skovfogedstedet.

21/8 - 2 hold i slutspil

Lidt sent er redaktionen blevet gjort opmærksom på, at slutspillet i dagliga 1 er ændret til at spille med 4 hold i stedet for kun puljevinderne, men sådan foregår det i år. Altså kommer både nr. 1 og 2 fra hver pulje med til slutspillet, med mulighed for at vinde dagligaen.
Det er indført for at får lidt mere spil og spænding ud af af dagen, og det kommer der da også på denne måde.

14/8 Lidt gode nyheder fra Krolf C.I.F.

af Ester Skøtt, CIF

Afdelingen ligger i rivende udvikling. Har i løbet af sommeren 2009 rundet 150 medlemmer.
Der tilbydes krolf 2 gange ugentligt. Tirsdag 9:00 til 11:00 og torsdag 18:30 til 20:00.
Der er 5 hold som deltager i turneringerne. 2 i hovedturneringen og 3 i dagligaen, og det går rigtig godt med mange vundne kampe, men selvfølgelig også nogle tabte.
Sammenholdet i klubben er aldeles godt. I år spiller vi venskabskampe med 4 klubber i omegnen af Christiansfeld. Der vanker spil, kaffe, kage og sang hver gang, så alle får en god oplevelse med hjem.

Ved midsommer afholdes frokost i det grønne, med ca. 110 deltagere, og ved afslutningen den 1. september er vi der næsten alle.
Medium august spilles om klubmesterskabet for tilmeldte medlemmer, og ved afslutningen kåres en dame- og en herremester.
Vi har i sommer udvidet krolf banerne, så der nu er 5 baner med 12 huller hver. Spillerne kan spille uden ventetid nu, og det nyder alle meget.

Unionens store stævner er gode højdepunkter, blot skal der lidt overtalelse til, for at få nye med. Men dejlige dage, godt tilrettelagt, god afvikling og altid en god afslutning med dejlig mad ved aftenstide. Og selvfølgelig spænding om hvem der bliver dagens vindere.
Vi glæder os over fællesskabet i krolf, både lokalt og på landsplan.

Hilsen fra Christiansfeld Krolf 2009.

6/8 Krolffestival i Vester Sottrup

Torsdag den 27. august kl. 16:00 er der krolffestival på Legbjergvej 8, Vester Sottrup.
Det er Vester Sottrup Aktivitetsforening og DAI der inviterer alle der måtte have lyst til en runde krolf, og det gælder både nybegyndere, erfarne og dem midt i mellem.
Har man ikke selv udstyr til at spille med, kan man låne af den lokale klub.
Og så koster det ganske gratis at deltage - billigere bliver det ikke.
Der står i indbydelsen at der spilles efter DAI's regler, men det er vist det samme som DKU's, så det skulle ikke give problemer.
Alt efter deltagerantal kan der forekomme ventetider, hvor der kan købes øl, vand, kaffe og grill pølser med brød til rimelige priser i klubhuset.
Der er præmieoverrækkelse kl. 19:00, hvorefter festivallen formodes at være færdig.
DKU medlemmer kan tilmelde sig til DKU formanden senest 23. august.
Andre kan kontakte til Børge Georgi på 74 46 75 90 eller 30 13 75 90 og få nærmere oplysninger.

17/7 Tyske mesterskaber

På vej hjem fra Italien, holdt Søren, Mette, Lene og jeg ind i Bad Hindelang i Sydtyskland, hvor de åbne tyske mesterskaber blev afholdt på en bjergside. Alpekrolf tror jeg er et udmærket og dækkende udtryk for deres variant af krolf.


Der var bjerge til alle sider.

Der spilles med kroketkøller af træ af den type man køber i legetøjsbutikker, dog havde de lidt længere skafter. Kuglen var en hockeybold, som er lettere og mindre end de kugler vi bruger, og andet udstyr er IKKE tilladt.
Reglerne er stort set som vores. Max. er ikke 8-skrive-10 slag, men 11-skrive-12 slag og når man lægger kuglen ind, er det en kølleskaftslængde og ikke et køllehoveds længde.


Hotel Prinz Luitpold Bad ligger helt fantastisk på en bjergside.

Banen var forholdsvis lang, græsset tæt og langsomt og udstyret ikke så slagkraftigt som vores, så på flere huller var det ikke muligt at slå op til hullet i 1 slag, selv med golfslag eller bagvendere. Og så blev der spillet på en bjergside, så det var ingenlunde vandret, men heller ikke så skråt at kuglen hele tiden stak af. Jo - på hul 1 og 8 skete det en del gange, men det var en sjov og udfordrende bane, hvor runder på under 50 slag var godt.


Det går noget op og ned i Bad Hindelang.

Og så ligger banen helt fantastisk med udsigt til bjerge hele vejen rundt. Jeg tør godt kalde den for verdens smukkest beliggende bane, selv om der findes baner med udsigt til slotte og bryggerier.
Turneringen var heller ikke som dem vi spiller. Det var godt nok en slagspilsturnering, men kun med 1 tællende runde. Før middag spillede halvdelen af spillerne deres runde. Så var der fælles frokost og derefter spillede den anden halvdel deres runde med de samme dommere som før. Til sidst spillede dommerne en runde.
Nee og Jan Dyrok havde også taget turen til sydtyskland, og vi 6 spillede mod hinanden. Det endte med at Søren og jeg havde 46 slag, Jan 49, Lene 50, Mette 51 og Nee mange, men vi havde ingen fornemmelse for om det var godt eller skidt. Den uofficielle banerekord var på 39, så måske havde vi brugt for mange slag.


Lene, Mette, Søren, Nee, Peter og Jan.

Der var i alt ca. 50 deltagere fra flere steder i Tyskland, Schweiz og så os fra Danmark, og efterhånden som resultaterne rygtedes, fornemmede vi at vi var med helt fremme.


Vi sneg os til et spil med dansk udstyr, hvor jeg tangerede den uofficielle banerekord.
 


Hotelejer Albert Gross skulle styre os igennem kampen.

Da alle havde spillet, var der fællesspisning på hotellet der har banen med efterfølgende præmieoverrækkelse. Der var en juniorrække, en damerække og en herrerække.
Damerækken blev vundet af Lene foran Mette og hos herrerne blev Søren og jeg nr. 2, så vi havde masser af medaljer med hjem.


Mette med en sølvmedalje.

Vinder blev Tim Heuel fra Münster med 45 slag, det samme som vinderen af juniorækken Tobias Blanz fra Bad Oberdorf. Tysk mester for damer blev Sandra Kempa med 53 slag.


Tysk damemester Sandra Kempa og Armin Gross,
som stod for arrangementet og blev en delt nr. 2 hos herrerne.


Nr. 1 hos herrerne Tim Heuel og Peter Christensen som delte en 2. plads.

Det var en rigtig god dag med krolf og hyggeligt samvær, og jeg kunne godt finde på at stille op igen en anden dag, selv om hotel Prinz Luitpold Bad er i den dyre ende. Det er faktisk et dejligt sted med swimmingpool, damp og mudderbade, massage og meget mere til velvære.


Jan, Nee og Peter ved spisningen.

Her er link til de tyske krolfsider og hotel Prinz Louitpold Bad.

21/6 Otterup Krolfklub

Otterup Krolfklub har gjort de indledende bevægelser til optagelse i DKU, så meget tyder på de optages i løbet af året.
De er kommet i gang via folkene i Bogense, så ringene i vandet spredes lige så stille.
Velkommen til Otterup, som nu først skal i gang, og så må vi se hvad det bliver til med tiden.

20/6 Nysernes jubilæumsstævne

Nyserne i Nysted havde inviteret en masse klubber fra det østlige Danmark til jubilæumsstæve en hel lørdag. Faktisk var det 2 jubilæer på en gang. Klubben Nyserne fyldte 10 år og Nysted by afholder 600 års byjubilæum helt 2009.


Bent Pedersen og Fanny Valstorp fra Nyserne arrangerede det hele,
bortset fra selve turneringen som Peter Christensen, DKU, tog sig af.

Ikke kun DKU-klubber stillede op, så det var en dejlig blandet forsamling. Der var deltagere fra Østerbro, Vesterbro, Vallø, Vordingborg, Bogø og så selvfølgelig en masse fra Nyserne. Desuden var der 2 farisærer fra KØK i vest, men de var specielt inviterede til at tage sig af selve turneringen. Alt i alt 58 spillere.


Der er en flot udsigt fra Nysernes bane.

Vallø hører under ældresagen og Vordingborg under DAI, men det er ret underordnet, da det jo bare drejer sig om at have en hyggelig dag, og det fik vi.


Der hygges i teltet.

Der var 3 baner og vi spillede 1 runde på hver bane, med en times frokost indlagt i midten. Halvdelen af spillerne blev startet i flere puljer på en gang på banerne, og når de havde spillet, var det den anden halvdels tur til at spille. Det koster lidt ekstra tid, men det spiller ikke nogen rolle, når man har tid nok.


Der kæmpes på banerne.

Da der var optælling var der 3 der stod lige på 98 slag. Den ene var Peter fra KØK, men da han var fra vest kunne han ikke vinde, og så havde de 2 andre i øvrigt også med bedre runde end ham. De 2 andre havde 3 100% ens runder, men da den ene var Peters kone Lene fra KØK, kunne hun heller ikke vinde, så titlen gik til Nanna Lyngdal Christensen, Nyserne.
En meget passende vinder, da det i sin tid var Nanna der var initiativtager til at stifte Nyserne, og samtidig lidt tankevækkende, at ingen kunne slå en dame på 81 år - og det inkl. nr. 2 fra DM i kampspil og den regerende verdensmester i slagspil.
Derefter blev folk delt i 2. De 36 bedste blev sendt af sted i 6 kampspils A-semifinaler og resten deltes i 6 B-semifinaler, hvilket endte op i en A- og en B-finale med hver 6 deltagere.
A-finalen havde deltagelse af 5 spillere fra Nyserne og 1 fra Bogø, men det forhindrede faktisk ikke Jørgen Svangren fra Bogø i at snuppe 1. pladsen, men Nyserne var vist også meget gæstfri og hjalp Jørgen i hul flere gange. Jørgen brugte 32 slag, hvor Inge havde 35 slag.


Jørgen Svangren, Bogø

B-finalen blev vundet ret suverænt af Jørgen Nielsen fra Vordingborg, foran spillere fra Bogø, Nyserne, Østerbro og 2 fra Vallø.
Til sidst var der fællesspisning hvor der var masser af dejlig mad og hyggeligt samvær. Stor ros til Nyserne som arrangører og spillerne for den gode stemning. Det var et helt igennem afslappende og hyggeligt stævne, som blev afholdt i smukke omgivelser og i godt krolfvejr.

I resultaterne er spillerne tildelt en placering afhængig af placering i semifinalerne. Finalisterne spillede jo om det, så det er ikke så underligt at de har fået placeringerne 1-6 og 37-42. Dem der blev nr. 2 i semifinalen fik alle en placering nr. 7, nr. 3 til 6 er sat til 13, 19, 25 og 31. I B-runden er de sat til 43, 49 og 55. Var der flere der stod lige, har de fået samme placering.
Her er resultaterne af Nysernes jubilæumsstævne 2009.

Her er et lille show med alle billeder.

Her er lidt skriv fra Nyserne selv.

af Bent Pedersen, Nyserne

Som tidligere nævnt i Folketidene afholdt Nysted Krolfklub "NYSERNE" lørdag den 20. juni et stort stævne for klubber øst for Storebælt.
Der deltog spillere fra Østerbro og Vesterbro, København, fra Vallø og Vordingborg fra Sjælland og fra Bogø samt selvfølgelig fra Nysted, i alt 58 spillere.
Arrangementet startede kl.10:00 og de sidste gik hjem ved 20-tiden. Nysted boldklub gjorde en stor indsats. De sørgede for telt, mad og drikke til de mange deltagere. Sandwich til frokost og middag fra "Den gamle Gård".
Der blev spillet kampe hele dagen flot styret af Peter Christensen, formand for Dansk Krolf Union, som havde planlagt stævnet på sin computer.
Vinderen af slagspillet blev Nanna Christensen, Nysted. Vinderen af A-rækken blev Jørgen Svangren, Bogø og af B-rækken Jørgen Nielsen, Vordingborg.
En helt igennem dejlig krolfdag hvor også nogle interesserede tilskuere dukkede op i løbet af dagen.

17/6 Taps IF

En onsdag aften var Lene og jeg i Taps, hvor Taps IF ville til at spille krolf. Jeg fortalte meget kort om krolfens historie og så satte vi egentlig bare folk i gang med at spille.
Jeg havde dagen i forvejen lavet en bane på noget ujævnt græs, og folk havde de sædvanlige begynderproblemer. Men dem jeg havde med rundt, fik mere styr på det efterhånden, og de havde det i hvert fald sjovt.
På sigt skal banen flyttes over på en mark Taps IF har fået råderet over. Det er en let skrånende mark med plads til 10 pænt store krolfbaner, og de må indrette sig som de har lyst til med træer, buske, bunkers, vandhuller eller hvad de måtte have lyst til, så det kan blive en hel krolfpark.
Foreløbig skal de bare i gang, og mandag formiddag og onsdag aften er der sat krolf på programmet. Så må vi bare håbe der kommer nogen, men det skal der nu nok gøre.

20/5 Skærbæk bowling & alternativ idrætsklub

Ih, hvor det går!!

Endnu en klub har meldt deres ankomst. Af ovennævnte klubs navn, kan vi så udlede at krolf er alternativt, for nu er det også begyndt at spille krolf. De har skrevet følgende om dem selv:
"Vi er en blandet forening, aldersspredning fra 12 til 87 år, medlemmer i alt 94 pr. 1.jan.09, vi er ca. 35 der er begyndt at spille krolf.".

Det ser jo da spændende ud, og hermed et stort velkommen til krolfspillerne i Skærbæk.

19/5 Kirsebærvængets Krolf-klub

Ovennævnte klub er en såkaldt kaffeklub. Altså et sammenrend af mennesker der har peget på en sagesløs person og sagt "Du er formand", og så bare gået i gang med det de kunne tænke sig at gå i gang med.

Kirsebærvængets Krolf-klub er en sådan klub, men da det var ganske billigt at være med i DKU og der kunne spares på indkøbet i KrolfButikken hvis man var medlem, meldte de sig ind i DKU, hvor de nu er optaget på dispensation indtil de bliver stiftet rigtigt.

Kirsebærvænget er et boligområde i Herfølge, så endnu en Sjællandsk klub kom med. De spiller på beboerforeningens grønne område og de er bare en 8-10 medlemmer indtil videre.

17/5 Afdeling fra Ældre Sagen ind i DKU

Ældre Sagen i Kerteminde vil gerne være med i DKU, og det må vi så se om de kan blive.
Vi har dog en lille udfordring, for Ældre Sagen består ikke af en masse mindre klubber hvor vi kan optage dem enkeltvis, men af en stor forening med lokalafdelinger rundt om i landet. Hver lokalafdeling har ikke selvstændige vedtægter som vi kan optage, så vi skal have ændret vores principper eller kræve der stiftes en egentlig klub. Det er en typisk sag for bestyrelsen at finde ud af det.
Indtil videre er Kerteminde optaget på dispensation og så regner vi med at det hele falder på plads i løbet af året.

Kerteminde er yderligere specielle derved, at de faktisk spiller 4 forskellige steder i kommunen. Der spilles på Munkebo Bakke, som jeg formoder ligger i Munkebo, i Langeskov, i Dalby og så selvfølgelig i Kerteminde.

15/5 Ejby Krolfklub med i DKU

Endnu en klub har meldt deres ankomst i DKU. Denne gang er det Ejby Krolfklub der godt kunne tænke sig at være med i vores union, og de skal da være velkomne.

Klubben blev stiftet i juni måned 2008, og startede med at være medlem af DAI, men skifter nu til DKU, og de håber at være med i holdturneringen fra 2010.

Dejligt at se, at flere og flere melder sig ind i DKU, så vi kan får en god holdturnering med masser af hold og ikke for lange geografiske afstande.

2/5 - Skolebesøg i Hårby

Nu er det 4. år at elever i 10 klasse fra Haarby skole kommer her og spiller Krolf. Vi tror her i Haarby Krolf at de hygger sig sig i de 1 1/2 time de spiller, men som de siger, det er for langsomt et spil for dem.

Vi har spurgt om der er nogen der har lyst til at spille, for vi vil gerne lægge en træningsdag så også de kan spille, men der er ikke den store interesse, så vi må nøjes med den ene gang om året og det hygger vi os da også med.

Kluboplysninger

Klubberne skal sende kluboplysninger ind pr. 31/12-2008 senest den 1/4-2009, og jeg modtager løbende oplysninger efterhånden som klubberne er klar.
Her kan man følge med i klubbernes størrelser, efterhånden som resultaterne kommer ind. Grøn har afleveret data - rød har endnu ikke afleveret data.
Klubber med blå skal ikke aflevere medlemsliste år, da de er helt nye. De lilla er endnu ikke formelt optaget, men på vej.

Klub Kommune Region Damer Herrer Medlemmer
i alt
Hold
Hovedet.
Hold
Dagl.
Pokal
Agrarerne, Haderslev Haderslev Sydjylland 68 73 141 (+10) 8 1 3
Christiansfeld Kolding Sydjylland 78 44 122 (-7) 2 3 (+1) 2 (+1)
Rødding Vejen Sydjylland 56 37 93 (-7) 2 (+1) 4 1
Seest Boldklub Krolf Kolding Sydjylland 49 39 88 (-4) 1 (+1) 0 1 (+1)
Lunderskov Kolding Sydjylland 45 33 78 4 2 3 (+1)
Vamdrup Kolding Sydjylland 34 42 76 (-8) 3 (-1) 1 (-1) 1 (-2)
Krolfklubben i Ødis Kroge Kolding Sydjylland 36 37 73 (-1) 9 3 (+1) 7 (-1)
Senior Idræt Seest (SIS) Kolding Sydjylland 35 28 63 (-3) 3 1 1
Fuglsang, Gram Haderslev Sydjylland 33 36 69 (+14) 7 (+1) 0 0
Aktivisterne, Glamsbjerg Assens Fyn 26 24 50 6 1 2 (+1)
Brørup Vejen Sydjylland 24 25 49 0 0 0
Vesterbro København Hovedstaden 15 34 49 (+6) 1 0 1
Nyserne, Nysted Guldborgsund Storstrøm 33 15 48 (+2) 1 0 0
Kongeå, Skodborg Vejen Sydjylland 20 17 37 (+17) 1 1 0
Tirslund Tønder Sydjylland 20 17 37 (+7) 2 0 1 (+1)
Madholdet, Ødis Bramdrup Kolding Sydjylland 15 20 35 (-5) 3 1 1
Hårby Assens Fyn 21 14 35 (-2) 3 (+1) 0 3 (+1)
Køllerne, Billund Billund Sydjylland 15 20 35 (+7) 0 2 (+1) 1
KHL, Kolding Kolding Sydjylland 15 17 32 (+5) 0 1 0
ViGo'e, Fredericia Fredericia Sydjylland 14 14 28 (+3) 3 (-1) 0 1
Skydebjerg Assens Fyn 15 10 25 (-4) 2 1 2
Lundsmark Esbjerg Sydjylland 11 12 23 (+3) 3 (+1) 0 0
Kolding KFUM Kolding Sydjylland 8 14 22 (+13) 0 0 0
Særslev Nordfyn Fyn 7 9 16 (-1) 1 0 0
Baskerne, Asperup Middelfart Fyn 6 10 16 (-10) 2 0 1
Petersminde, Hejnsvig Billund Sydjylland 10 5 15 (-2) 1 0 0
Strandbakkerne, Bogø Vordingborg Storstrøm 7 7 14 (-15) 0 (-1) 0 0
Kuglerne, Gjessø Silkeborg Midtjylland øst 4 10 14 0 0 1 (-1)
Solsikkerne, Morud Nordfyn Fyn 8 6 14 1 0 0
DeKorative Krolfere,
Fredericia (DKK)
Fredericia Sydjylland 6 7 13 2 0 2
Idylparken, Kolding Kolding Sydjylland 7 6 13 2 (+1) 0 0
Kølleklubben, Ry Skanderborg Midtjylland øst 5 8 13 (+1) 0 0 0 (-1)
Hullet, Christiansfeld Kolding Sydjylland 6 6 12 (-9) 1 0 0
Bjert Strand, Kolding Kolding Sydjylland 7 4 11 1 0 1
Humle Holdet, Nyk. F. Guldborgsund Storstrøm 1 8 9 (-5) 0 0 0
Hummingen, Rødby Lolland Storstrøm 5 4 9 1 0 0
FFFIF, Fredericia Fredericia Sydjylland 3 4 7 0 0 0
Idræt for Alle, Kolding Kolding Sydjylland 0 0 (Speciel klub) 0 0 0
Bogense Krolfklub Nordfyn Fyn 0 0 Ny klub      
Østerbro Krolf Klub København Hovedstaden 0 0 Ny klub      
Broager Krolfklub Sønderborg Sydjylland 0 0 Ny klub 0 +1 0
Vester Åby Pensionistforening Faaborg-Midtfyn Fyn 0 0 Ny klub +1 0 0
Egtved Krolf Klub Vejle Sydjylland 0 0 Ny klub      
Skibby Krolfklub Frederikssund Hovedstaden 0 0 Ny klub      
Ejby Krolfklub Middelfart Fyn 0 0 Ny klub      
Kerteminde Kerteminde Fyn 0 0 Ny klub      
Otterup Krolfklub Nordfyn Fyn 0 0 Ny klub      
Skærbæk B&AI Tønder Sydjylland 0 0 Ny klub      
Kirsebærvængets Krolf-klub Køge Sjælland 0 0 Ny klub      
Vallø Krolf Køge Sjælland 0 0 Ny klub      
Birkely Holbæk Sjælland 0 0 Ny klub      
51 klubber

 23
kommuner 

6 af 9
regioner  
778 726 1504
(-6)
77
(+3)
23
(+3)
36
(+1)

14/4 - Og så gik det nedad

Nørre Aaby Krolfklub har desværre meldt sig ud af DKU. Medlemmerne havde ikke lyst til at tage ud og se og spille med andre, så fordelen ved medlemsskab var til at overse.
Ærgerligt at verdens anden krolfklub med verdens første 12-hullers bane  nu er ude af DKU, men det kan være de kommer på andre tanker senere, da folkene i klubben fortsætter med at spille.
NÅK var en af de første 5 klubber der startede krolfen op i 1993, så der nu kun er KØK, DKK og ViGo'e tilbage fra dengang.

6/4 - Så var der bid igen

Det myldrer ind med klubber der gerne vil være med i DKU. Denne gang er det Skibby Krolfklub der har meldt sig. Skibby ligger lidt nordvest for Roskilde, lige på grænsen mellem region Sjælland og Hovedstaden, men på Hovedstaden siden.

Folkene bag krolfklubben har ligeledes Ældresagen bag sig, så klubben regner med at vokse sig stærk i løbet af sommeren, når der for alvor kommer gang i krolf.

Vi andre venter spændt og ser hvad det bliver til. Vi mangler jo modstandere til Vesterbro, og det kunne da fint være Skibby og en af de andre nye klubber, Østerbro.

5/4 - Holdturneringen

Så er holdene fordelt i puljerne og arbejdet med turneringsplanerne begynder nu og forventes færdig i løbet af april og ca. 1. maj udsendes turneringsplaner, kørselsbeskrivelser og meget mere.

Den helt store nyhed er, at holdturneringsudvalget besluttede at dele turneringen i region Sydjylland og region Fyn allerede i 2010, så det er noget svært at forudse op- og nedrykninger allerede nu.
Her på redaktionen vil vi vise

1. div.

I øst er der kun 3 hold tilmeldt, hvilket er en noget tynd kop the. Strandbakkerne fra Bogø kunne ikke stille hold igen, og det ser noget sørgeligt ud for klubben i det hele taget. Men krolf er optaget i Bogø IF, så der er stadig håb for krolfen på Bogø, og Bogø IF er jo ø-dækkende, hvor Strandbakkerne var begrænset til et sommerhusområde.

I vest er der ikke noget nyt, ud over puljefordelingen.

2. div.

Denne division kører ufortrødent videre som vanligt, bare med ny puljefordeling.

I 2 puljer er der 2 KØK-hold, men det kan ikke undgås når 6 KØK-hold skal fordeles i 4 pulje.

3. div.

I denne div. er der 4 puljer med 5 hold og 4 puljer med 6 hold. Desuden har udvalget vægtet geografisk opdeling højere end spredning af klubbers hold og forhindring af at man møder hold man mødte sidste år. Det betød at man lavede 2 fynske puljer med lidt hjælp fra et par klubber i Fredericia, og at der i den ene er 2 hold fra Aktivisterne.

Her er puljefordelingen.

Dagliga 1

Umiddelbart skulle der ikke ske noget nyt i Dagliga 1, men da det var så uheldigt at der var 13 hold til Dagliga 2, blev der alligevel ændret.
Man besluttede at gå op på 6 hold i Dagliga 1, for at kunne nøjes med 2 puljer i Dagliga 2. Det kunne bedst gøres ved at benåde de 2 hold i Dagliga 1 der blev nr. 4 sidste år, så VKK B og KØK B fik lov til at blive.
Desværre stiller VKK B ikke op igen i år, så kun KØK B bliver oppe.

Dagliga 1 har dermed 2 puljer, hvor den ene har 5 hold og den anden har 6 hold.

Her er puljefordelingen.

Dagliga 2

Efter benådningen af KØK B, var der så 12 hold til Dagliga 2, som fordeltes i 2 puljer á 6 hold.

Her er fordelingen.

Pokalturneringen

Og til sidst pokalturneringen.

26 hold fra Sydjylland, 8 fra Fyn, 1 fra Midtjylland øst og 1 fra Hovedstaden betød at de sidste 16 hold skulle fordeles med 10 fra Sydjylland, 8 fra Fyn, 1 fra Midtjylland øst og 1 fra Hovedstaden. I runde 3 (16 hold tilbage) der spilles 9. august, skal Hovedstadens hold møde et fynsk hold, og Midtjylland øst's hold skal møde et af de nordligste hold fra Sydjylland.

Kun Sydjylland behøver at spille runde 1, hvor 12 ud af de 26 hold skal i gang. Mærkeligt nok skal næsten alle KØK-hold i gang, da 6 ud af 7 KØK hold kom op af hatten. Følger man linket kan man se alt om pokalturneringen.

29/3 - DKU's generalforsamling

Søndag den 29. marts var der igen generalforsamling i DKU, og igen var der mange mennesker der benyttede lejligheden til at få indflydelse på hvem der styrer DKU, indflydelse på regler og møde andre krolfere.
Der kom 68, så alle stole var taget i brug, plus lidt flere, men der var nu forplejning nok alligevel, selv om kun 45 havde tilmeldt sig.
Ud over beretninger fra formand og udvalg, sendte vi også lige en venlig tanke til krolfens opfindere, som begge gik bort sidste år. Først Verner Nielsen, Skive i maj og i december Frits Henriksen, Asperup.
Kassereren Henning Thomsen fremlagde først regnskab, som viste et overskud på 17.846,76 kr og derefter et budget, som gætter på en overskud på 7.300,- kr i 2009.
Det ret store overskud kommer sig af, at vi ikke har investeret i pavilloner og/eller trailere i 2008.
Kassebeholdningen er i øjeblikket på 21.300,- kr, så det ser ikke helt skævøjet ud.

Der var nogle forslag der blev taget op, men jeg vil spare læserne for en fuld rapport af diskussionerne, og bare ridse op hvad forslaget var og om det blev vedtaget eller ej.

Forslag 1 - Nyt ordensudvalg

Der var forslag om at oprette et ordensudvalg, hvilket blev vedtaget.

Det krævede en lille ændring i vedtægterne og vedtagelse af dokumentet om ordensudvalget. Begge dele ligger nu på siden med diverse downloads.

Forslag 2 - Dommer

I afsnit ”Dommer” ændres
Inden kampen starter, bør der udpeges en dommer. Hvis en kamp starter, uden at der er udpeget en dommer, er alle spillere dommere, forstået på den måde, at det er flertallet, der bestemmer. I tilfælde af stemmelighed er det den ældste der bestemmer.
Til:
Inden kampen starter, udpeges der en dommer. Dette kan i nødstilfælde være en af spillerne.

Desuden fjernes
”Hvis der er tvivl om hvis tur det er til at slå, spørges dommeren, - og kun dommeren. Man skal selv sikre sig, at det faktisk også er dommeren der svarer, og ikke en eller anden tilfældig tilskuer.”

Hele afsnit ”Næste spiller” ændres fra:
Næste spiller slår når forrige spillers kugle ligger stille. Det er dommeren der afgør om en kugle ligger stille.

Til:
Ingen spiller slår til sin kugle før dommeren har sagt spillerens navn. Gør man det alligevel, er det et fejlslag.
Dommeren skal vente med at sige næste spillers navn til hullet er tomt.
Dommeren skal vente med at sige næste spillers navn til alle andre kugler ligger helt stille.
Dommeren skal vente med at sige næste spillers navn til der er fri bane.
Dommeren skal vente med at sige næste spillers navn til dommeren er færdig med at notere.

Alt dette blev vedtaget med en enkelt lille tilføjelse:

Dommer og spillere kan enes om ikke at sige navne, hvis der kun er 2 spillere.

Sidstnævnte tilføjelse blev sat ind, da det ofte virker fjollet at gå og sige navnene på spillerne, når der kun er 2 i en single, og de begge udmærket ved hvis tur det er.

Forslag 3 - Indflytning af kugle

Kugle ude:
Før                       : Der skal være min. 6 cm til nærmeste anden kugle.
Efter                     : Der skal være min. 6 cm til nærmeste kugle, dog mindst 1 m til hullet og max. 15 cm fra banekanten.

Forslag 4 - Lån af spillere

1. Det skal altid være muligt at rykke op i divisionerne.
2. Nedrykning fra en højre division, er dog ikke muligt i de sidste to spillerunder.
3. Udlån af spillere fra samme klub skal dog stadigt være muligt, inden for samme division.

Dette forslag ville i princippet helt afskaffe låneregler, undtagen i de 2 sidste spillerunder, men det ville blive ret uoverskueligt hvem der egentlig hørte til på hvilket hold til sidst, så det blev droppet.

Forslag 5 - Par VM

1. Par VM: Vi ønsker handicap afskaffet, der vil komme flere deltagere.

Stævneudvalget havde selv afskaffet handicap, så det blev unødvendigt.

Forslag 6 - Min. 2 damer og 2 herrer

Opstramning af regler – et hold består altid af mindst 2 damer og 2 herrer.
Der er gået lidt taktik i det med at en mand spiller som dame, jeg mener at det er usportslig at en mand spiller for en dame og damen bare går som tilskuer.

Generel enighed om, at hvis det er af taktiske årsager damen ikke spiller med, så er det ikke godt.
Forslaget her kræver altså at der er 2 damer og 2 herrer inden man kan starte. 1 dame og 6 herrer er altså tabt kamp.

Bestyrelsen og regeludvalget var enige i at det ikke må kunne betale sig at bruge herre som dame af taktiske årsager, men at det er bedre at spille end at vinde/tabe uden kamp, så derfor kom et andet forslag på bordet.

Man må gerne bruge en herre som dame eller en dame som herre, men det koster 4 slag i straf.

Altså 4 slag i straf i stedet for 2 slag. Dette vil minimere det taktiske i at sætte herrer på som dame, men kan dog stadig bruges i nødsituationer for at redde kampen.

Sidstnævnte forslag blev vedtaget.

Forslag 7 - Holdturneringen

Turnering: Vi foreslår at såfremt der er mindre end 8 nye hold tilmeldt så udvides 3. div. med et hold. Er der flere end de 8 hold dannes en 4. div. med 2 eller flere puljer.

Et forslag der bliver bragt videre til holdturneringsudvalget.

Forslag 8- Slutspil

Forslag til afvikling af slutspil

A) De respektive kaptajner skal godkende banerne før finalerne sættes i gang (genfremsendelse af det forliste forslag fra 2008).

B) Ved lodtrækning til finale er det holdkaptajnerne der forestår dette.

Begge forslag blev afvist. Det var forsamlingens mening, at personer der var valgt til at styre slutspillene og var til at stole på og at de gjorde deres bedste.
Ad åre vil de også oparbejde mere erfaring end slutspilsdeltagerne, da sidstnævnte ofte er forskellige fra år til år.
Men det er da også helt fint, hvis kaptajnerne er med til at trække lod ved slutspil - det er bare ikke et krav.

Forslag 9 - Dommere

Forslag om dommere ved turneringer og stævner

Dommerne ved såvel turneringer som stævner skal være fortrolig med reglerne - hvilket kan gøres ved en opfordring til klubberne om at sikre allermindst holdkaptajnerne har fuld indsigt i reglerne.

Et godt forslag som enhver klub bør efterleve. Der er DKU dommerkursus 6. juni i Ødis.

Valg til bestyrelse

Peter Christensen, Krolfklubben i Ødis Kroge og Joan B. Rasmussen, ViGo'e var på valg og begge blev genvalgt, lige som suppleanterne Ulla Jensen, ViGo'e og Gerda Marcussen, Hullet.

Valg af bilagskontrollant

Ulla Jensen, ViGo'e og suppleanten Hans Lind, Bjert Strand blev begge genvalgt.

Valg til Redaktions- og IT-udvalget

Her var Peter Christensen, KØK på valg og blev genvalgt.

Valg til Regel- og kursusudvalget

Bestyrelsen havde besluttet at skære udvalget ned fra 7 til 5 medlemmer. 2 besluttede at trække sig, men endnu en trak sig pga. sygdom, så der skulle findes en ekstra.
Peter Christensen, KØK var på valg og blev valgt sammen med det nye medlem Preben W. Jepsen, Rødding.

Der skal selvfølgelig lyde en stor tak til de 3 afgående medlemmer Kis Wind, Agrarerne, Ingrid Fink Petersen, Agrarerne og Frederik Pedersen, ViGo'e.

Valg til Stævneudvalget

Her forlod Jan Dyrok, Baskerne, Gerda Marcussen, Hullet, Dorthe Bloch, KØK og Arne Wind, Agrarerne deres post i udvalget, så der var stort underskud af folk der.

Der blev fundet 4 nye, som nu skal tage arven op, og det blev Hans Peter Eriksen, Vamdrup, Tove Torp, ViGo'e, Mogens Christensen, Fuglsang og Michael "Krølle" Jensen, Vesterbro.
De skal nu finde sammen med Paul Bjørn, Aktivisterne og prøve at arrangere stævner på bedst mulige måde for DKU og medlemmerne.

Valg til Holdturneringsudvalget

Der var genvalg til Lene Henriksen, KØK og Sonja Rosendahl, ViGo'e.

Regionsudvalg

Under holdturneringsudvalget er der et lille korps af frivillige der hjælper med det praktiske omkring turneringerne.

Her stoppede Carsten Jensen, KØK, Per Kristensen, KØK, Hans Peter Lauritzen, Agrarerne og Nete Rif, SIS, og det skal have stor tak for indsatsen.
Der blev fundet 4 nye frivillige, og det er Niels O. Nielsen, KØK, Peder Rasmussen, Hullet, Hans Fink Petersen, Agrarerne og Winnie Christensen, Hårby.

Valg til Ordensudvalget

Når vi nu har vedtaget et ordensudvalg, er vi jo næsten nødt til at putte nogle folk i det, og det blev følgende:

Poul Knudsen, ViGo'e, Jan Dyrok, Baskerne, Arne Vigen Hansen, Skodborg.

Som suppleanter er der Karin Tylkjær, Østerbro og Otto Olsen, KØK.

Æresmedlemmer

Da vi nåede til punktet Eventuelt var der de sædvanlige små-oplysninger fra bestyrelsen, men det helt store nye var, at der blev udnævnt 2 nye æresmedlemmer.

I begrundelsen for udnævnelsen burde der stå "for lang og tro tjeneste", men det kniber lidt med "lang", da DKU først blev stiftet i 2004. Men disse 2 personer dukkede op i krolf da årstallene startede med 19, så de har været med i en hel del år.
Men det der især gør dem mere end værdige til at være æresmedlem er, at de havde en meget stor finger med i spillet, da DKU skulle planlægges og startes op. Hvis ikke vi havde haft et par meget stærke personer med masser af erfaring fra andre sammenhænge, var vi enten slet ikke kommet i gang eller var måske kommet helt skævt i gang, så alene derfor bliver de udnævnt til æresmedlemmer - ud over "for lang og tro tjeneste", forstås.

Her er de så


Æresmedlemmerne Nete Rif, SIS og Arne Wind, Agrarerne.

28/3 - Egtved Krolfklub ind i DKU

Flere og flere klubber melder sig ind i DKU, og det er jo utrolig glædeligt.
Denne gang er det Egtved Krolfklub der har ytret ønske om at blive optaget, og DKU tager imod med glæde.
Klubben har eksisteret et års tid og har allerede omkring 30 medlemmer, så det ser helt fornuftigt ud.
Egtved bliver DKU's medlem nr. 44.

18/3 - Godt gang i DAI

Det er ikke kun DKU der spreder krolfens glade budskab - også Dansk Arbejder Idræt (DAI) er godt i gang.
Da DAI i forvejen har en masse medlemsklubber, har de noget nemmere ved at starte klubber op, end os der ofte skal starte helt fra scratch.
De har nu baner 23 forskellige steder i landet, så det er faktisk ikke så skævøjet endda, når man tager i betragtning, at de kun har udbredt krolf for alvor i et enkelt år.
De 23 klubber er fordelt i statens og DAI's regioner på denne måde. 2 i Hovedstaden, 6 på Sjælland, 1 i Midtjylland, 1 i Nordjylland og 13 i Syddanmark (8 på Fyn og 5 i Jylland).
Altså har DAI også mest gang i det i Region Syddanmark, lige som vi har det, men ellers er de mere spredt ud over hele landet.

10/3 - 2 nye klubber optaget i DKU

På bestyrelsesmødet i går blev Østerbro Krolf Klub og Broager Krolfklub formelt optaget i DKU, så vi i skrivende stund er 42 klubber.
Vester Åby Pensionistforening skulle egentlig også have været optaget, men vedtægterne var ikke nået frem. Det står så over en omgang, men bliver ganske givet optaget næste gang bestyrelsen mødes.

7/3 Rejsegilde på krolfbanen

Efter flere års opsparing har Baskerne benyttet vinterpausen til at tage fat og bygge en pavillon med udsigt over den skønne krolfbane på Baaring stadion.
Det har ind imellem været en kold omgang, men de mange forskellige frivillige der har hjulpet hen ad vejen har holdt humøret højt trods kulden.
Det meste er lavet af Baskernes egne medlemmer, men uden beredvillig maskinhjælp til boring og jordflytning mm. fra Roerslevgaard Entreprenøren, var det nok ikke gået.
Det var lidt af en chance vi tog, for pengekassen var ikke helt på niveau med behovet, men midt i det hele er Småklubbernes Støtteforening trådt hjælpende til, så nu er der også penge til at få lagt en god bund indvendig i pavillonen.
Så snart jordfrosten tillader det, kan vi så få leveret en gang grus og en 70-80 m2 fliselægning skal nok få slidt lidt på medlemmernes fingre. Et lille rum til udstyr bliver der også plads til og så glæder vi os rigtigt til sæsonen starter midt i april.


4 mand om én pæl! Det er da grundighed.
Det er Jan, Niels, Per og John der liner op
.


Den lille flok, som trodsede kulden og mødte op til rejsegilde.


Så er der gløgg og æbleskiver.

26/2 Endnu et par regelændringer

I Krolfposten glemte jeg disse forslag til regelændring, så det offentliggøres hermed i huj og hast.
Forslagene kommer med på generalforsamlingen, da de er rettidigt indleveret, men de risikerer at blive udsat til næste år, pga. den lidt sene og anderledes offentliggørelse.

I afsnit ”Dommer” ændres
Inden kampen starter, bør der udpeges en dommer. Hvis en kamp starter, uden at der er udpeget en dommer, er alle spillere dommere, forstået på den måde, at det er flertallet, der bestemmer. I tilfælde af stemmelighed er det den ældste der bestemmer.
Til:
Inden kampen starter, udpeges der en dommer. Dette kan i nødstilfælde være en af spillerne.

Desuden fjernes
”Hvis der er tvivl om hvis tur det er til at slå, spørges dommeren, - og kun dommeren. Man skal selv sikre sig, at det faktisk også er dommeren der svarer, og ikke en eller anden tilfældig tilskuer.”

25/2 Broager

I Broager er der opstået en ny krolfklub, som meget passende hedder Broager Krolfklub.
Det er nogle af medlemmerne fra den anden Broager klub, Nejs Bjerg, der har startet den med bane på ringridderpladsen.
Foreløbig er der 14 medlemmer, og klubben har ansøgt om optagelse i DKU.

Til gengæld er der nu så få medlemmer i klubben Nejs Bjerg, at de melder sig ud af DKU, så det er nogenlunde status quo rent klubmæssigt. Nejs Bjerg har givetvis ikke de store overlevelseschancer.
Så må vi til gengæld håbe den nye krolfklub er mere levedygtig end den gamle.

22/2 Vester Åby Pensionistforening på vej til DKU

Vester Åby Pensionistforening vil gerne optages i DKU og de vil allerede i år stille med et hold i hovedturneringen.
Vester Åby ligger på den sydlige del af Fyn, lige på grænsen til Svendborg kommune, så det bliver den fynske klub der ligger længst væk.
Holdturneringsudvalget får en udfordring med at holde afstandene for VÅP nede på et rimeligt niveau, så vi ikke skræmmer dem væk igen, men mon ikke de klarer den sag.
På sigt skiller vi Sydjylland og Fyn ad, og jo flere klubber/hold fra Fyn der er med, jo tættere på kommer denne adskillelse.

20/2 Bogense Krolfklub optaget i DKU

Endnu en krolfklub er optaget i DKU, og det er Bogense Krolfklub.
Det er selvfølgelig stadig uvist om holdet stiller med et hold i en af turneringerne, men det er næppe sandsynligt her i det første år, men gør de det alligevel, skal de være velkomne.
Jeg tror nu at de først skal i gang for alvor, for klubben blev først stiftet for nylig, og så må det med hold komme senere.

Set fra et DKU synspunkt, håber vi de stiller med et hold eller 2, så vi får så mange klubber og hold på Fyn som muligt. Det muliggør nemlig at vi kan skille turneringen ad i Fyn og Jylland, hvilket vil mindske afstandene en del.

15/2 Kursuspriser stiger

Der er underløbet mig en lille fejl i kursuspriserne, så her gentages de med de rette satser.

Prisen på kurser afholdt hjemme i klubben stiger, da staten har sat taksten for skattefrit frivilligt arbejde op til 400,- kr.
Det vil sige, at kursuslederen nu skal have 400,- kr plus 1,90 kr pr. kørt km (sandsynligvis fra Aller ved Christiansfeld).
Desuden løber der 10,- kr på til materialer pr. deltager og klubben sørger for kaffe, kage og godt vejr, hvis der skulle blive tid til lidt praktiske øvelser også.

5/2 Prisstigninger ved stævnerne

Da det efterhånden bliver sværere og sværere at finde noget god mad og ordentlige præmier, inden for den beløbsramme vi havde tidligere, har vi nu besluttet at sætte prisen lidt op.
Det koster nu 150,- kr at være med, for medlemmer af DKU klubber, inkl. spisning.
Spiller man kun eller spiser man kun, har vi af administrationsmæssige årsager besluttet også at kræve 150,- kr.
Er man ikke medlem af en DKU klub, koster det 200,- kr at være med.
Børn under 13 år koster 50,- kr hvis de er medlem af en DKU klub, og 75,- kr hvis de ikke er.

5/2 Nyt ved VM for par

Stævneudvalget har valgt at droppe handicap ved VM for par, men til gengæld bliver der så nu spillet med 1 kugle pr. par, hvor man skiftes til at slå.
Dvs. der faktisk kan være 8-10 spillere i en pulje, men altså kun 4-5 kugler i spil.
Vi vil prøve at lave det sådan, at i den ene kamp er det altid spiller 1 der spiller først, og i en anden kamp er det altid spiller 2 der spiller først.
Det bliver i det hele taget en udfordring for dommeren at holde styr på hvis tur det er til at slå, men så må vi hjælpes ad med at få det til at fungere.

3/2 Generalforsamling

Der er generalforsamling hos YIT i Fredericia søndag den 29. marts kl. 13:00.
Alle er velkomne, men tal med Jeres klubformand, som melder Jer til samlet.
Der er fremsendt dagsorden til formændene, så her kommer kun forslag til regelændringer.

Ordensudvalg

For at kunne blive optaget i DIF på et senere tidspunkt, har vi valgt at indføre et ordensudvalg allerede nu. Dels fordi det skal være der hvis vi ansøger om optagelse, men også fordi det er en udmærket ting at have.
Jeg tror det bliver for meget at remse hele ordlyden op her, så jeg skitserer det kun lige.
Ordensudvalget er en slags ombudsmand, der træder i kraft når klubber eller enkeltpersoner ikke kan komme overens med det udvalg der normalt tager sig af sagen.
Altså, hvis man mener at holdturneringsudvalget har gjort noget forkert, kan man klage til ordensudvalget, som så ser på sagen og træffer en afgørelse.
Vi forestiller os et udvalg på 3 personer og 2 suppleanter. Hvis en eller flere fra udvalget er medlem af en af de implicerede klubber, træder medlemmet midlertidigt tilbage og en eller flere suppleanter hopper ind i denne ene sag.

Forslag fra regeludvalget

Kugle ude:
Før                       : Der skal være min. 6 cm til nærmeste anden kugle.
Efter                     : Der skal være min. 6 cm til nærmeste kugle, dog mindst 1 m til hullet og max. 15 cm fra banekanten.

Næste spiller
Hele afsnit ”Næste spiller” ændres fra:
Næste spiller slår når forrige spillers kugle ligger stille. Det er dommeren der afgør om en kugle ligger stille.

Til:
Ingen spiller slår til sin kugle før dommeren har sagt spillerens navn. Gør man det alligevel, er det et fejlslag.
Dommeren skal vente med at sige næste spillers navn til hullet er tomt.
Dommeren skal vente med at sige næste spillers navn til alle andre kugler ligger helt stille.
Dommeren skal vente med at sige næste spillers navn til der er fri bane.
Dommeren skal vente med at sige næste spillers navn til dommeren er færdig med at notere.

Forslag fra VeKK

1. Det skal altid være muligt at rykke op i divisionerne.
2. Nedrykning fra en højre division, er dog ikke muligt i de sidste to spillerunder.
3. Udlån af spillere fra samme klub skal dog stadigt være muligt, inden for samme division.

Forslag fra Fuglsang

1. Par VM: Vi ønsker handicap afskaffet, der vil komme flere deltagere.

2. Opstramning af regler – et hold består altid af mindst 2 damer og 2 herrer.
Der er gået lidt taktik i det med at en mand spiller som dame, jeg mener at det er usportslig at en mand spiller for en dame og damen bare går som tilskuer.

3. Turnering: Vi foreslår at såfremt der er mindre end 8 nye hold tilmeldt så udvides 3. div. med et hold. Er der flere end de 8 hold dannes en 4. div. med 2 eller flere puljer.

2 forslag fra Agrarerne

Forslag til afvikling af slutspil

A) De respektive kaptajner skal godkende banerne før finalerne sættes i gang (genfremsendelse af det forliste forslag fra 2008).

B) Ved lodtrækning til finale er det holdkaptajnerne der forestår dette.

Forslag om dommere ved turneringer og stævner

Dommerne ved såvel turneringer som stævner skal være fortrolig med reglerne - hvilket kan gøres ved en opfordring til klubberne om at sikre allermindst holdkaptajnerne har fuld indsigt i reglerne.

Udvalgsmedlemmer

Unionen søger altid gode udvalgsmedlemmer, der er villige til at give et lille nap med.
Det er ikke sværere end at alle kan være med, og da 80% af unionens medlemmer er over 60 år, burde 80% af udvalgsmedlemmerne også være det, men det kniber en hel del. Kun ca. 33% af udvalgsmedlemmerne er over 60 år.
Kom bare frit frem – også pigerne. Arbejdsbyrden er ikke overvældende. 

Vi skal bruge 3 medlemmer i ordensudvalget, plus 2 suppleanter. Sund fornuft er påkrævet og juridisk uddannelse en fordel, men bestemt ikke et krav.
Udvalget mødes efter behov, hvilket forhåbentlig vil sige aldrig. 

Der sker en del udskiftning i stævneudvalget, hvor vi skal bruge flere frivillige til at styre dette.
Det drejer sig mest om at finde nye steder og lave aftaler om hvem der gør hvad. Ikke nødvendigvis stille pavilloner op, men sørge for at der er nogen der gør det.
Der er ca. 5 møder årligt, vil jeg gætte på.
Vi skal bruge 3-4 nye medlemmer, og finder vi dem ikke, dropper vi alle stævnerne. 

I skrivende stund er jeg ikke klar over om holdturneringsudvalget også skal bruge folk, men regionsudvalget kan godt bruge flere.
Regionsudvalget er et underudvalg til holdturneringsudvalget, som hjælper med planlægning af turneringen i april og med afholdelse af slutspil i september.
De bliver højest til 4 møder for regionsudvalget. 
Holdturneringsudvalget har 1 eller 2 møder mere, og det er dem der beslutter puljesammensætninger, regler for op- og nedrykning og antal divisioner m.m. 

Regel- og kursusudvalget er på 7 medlemmer i år, men vi vil skære det ned til 5. Der er 3 der ikke genopstiller, så vi skal bruge 1 mere. Der er ca. 3 møder, alle om vinteren. 

Desuden er der valg til redaktions og IT-udvalget samt bestyrelsen, og man er da velkommen til at stille op til valg. De siddende medlemmer genopstiller dog alle.

10/1 Østerbro Krolf Klub – er nu en realitet…!

af Bente og Børge Juhl-Thomsen, Vesterbro Krolf Klub

Lørdag den 10. januar 2009 så en ny krolfklub dagens lys i København, og VeKK var fødselshjælper.
En flok entusiastiske østerbroere har i et års tid alvorligt overvejet at danne en klub efter at de nogle gange har besøgt Vesterbro og spillet på VeKKs bane, og lørdag formiddag skulle det være.
Man har endnu ikke ret mange spillere, og man har heller ingen bane – men en klub har man. Der var stiftende generalforsamling og om nogle dage går der en anmodning til DKU om medlemskab.
Medlemmernes interne kælenavn om sig selv og klubben er ’øbberne’, og mon ikke det også vil blive brugt af os andre?

Der var stor arbejdslyst og her diskuteres detaljer i vedtægterne – og eventuelle konsekvenser.
Klubbens første formand blev Karin Thykær, som ses dybt koncentreret for bordenden.

Første medlem af den nystiftede klub og indehaver af medlemsnummer ’1’ er Gunhild, som også (foreløbig) er klubbens ældste medlem.
Og dagen sluttede med at ’øbberne’ udfordrede VeKK’erne og i al fredsommelighed lovede os bank i den kommende krolfsæson.
Held og lykke på vejen og tillykke med den nye klub fra VeKK. 

7/1 Også vinterkrolf i Jels

af Niels Clausen, Jels Krolf Klub

Som det ses er der ikke noget der hedder "sæson" i Jels Krolf Klub, en lille fast skare trodser alle strabadser.

4/1 Nytårskrolf i Tirslund

af Jes Jessen, Tirslund Krolf

Første Søndag i januar deltog der 40 spillere i en krolfdyst Tirslund Krolf havde indbudt til.
Det var med spænding bestyrelsen annoncerede arrangementet. Men til både overraskelse og glæde, var der så stor tilmelding, at der var venteliste for at komme med, idet der var plads til maksimum 40 spillere.


Hele 40 spillere mødte op til Nytårskrolf.

Dagen startede med en kop kaffe og holdopdeling, hvorefter der blev spillet krolf efter alle kunstens regler. Da banen var frosthård og selv en lille ormetue virkede som en stor knold, blev der selvfølgelig brugt flere slag på banerne end normalt.

Alle spillere havde dog et par fornøjelige timer inden der blev sluttet af med en gang gule ærter, med alt hvad dertil hørte. Bestyrelsen blev til sidst opfordret til at lave en gentagelse næste år.


Der var desværre kun plads til 40 i klubhuset.

Selvfølgelig blev der også kåret nogle vindere.
I Herrerækken vandt Torben Steensbeck, Tirslund med 71 slag, foran Hans Peter Trans, Tiset og Ove Jensen begge med 72 slag.
I damerækken vandt Amalie Andersen, Toftlund med 76 slag foran Lis Bonde, Tirslund , Tove Ditlefsen, Toftlund og Karin Jørgensen, Tirslund, alle med 80 slag.
Børnerækken blev vundet af Mette Lassen, 95 slag foran Aksel Sørensen 100 slag og Louise Sørensen 103 slag, og alle fra Tirslund.

2/1 Nye priser i KrolfButikken

Priserne i KrolfButikken er sat op, især på køller, så det mere modsvarer det arbejde indehaveren har med udstyret.
Nu koster de udenlandske køller 250,- kr og de danske 350,- kr.
Kuglerne er næsten uforandret. Alle nylonkugler koster 150,- kr og fremover har butikken 2 typer plastikkugler.
Den ene kommer først til Danmark til april og er lige så stærk som nylonkuglerne, men koster kun 100,- kr.
De plastikkugler butikken har i forvejen, kan få hakker hvis man rammer dem hårdt med kanten af køllen. Det sker ikke hvis det er en ikke alt for lang bane, eller hvis spilleren er øvet eller hvis man spiller med tværstillet hoved; men det kan altså ske, så derfor er prisen sat ned til kun 30,- kr så længe lager haves.
Prisen for 12 nummererede flag er sat op til 700 kr, men ellers er der ikke sket det store med priserne.

Da DKU's medlemsklubber er med til at sprede krolfens glade budskab, har indehaveren besluttet at give rabat til alle DKU-klubber, uanset handlens størrelse.
I forvejen er der for klubber uden for DKU Rabat 1 som starter ved 1 handel over 3.000 kr og Rabat 2 der starter ved 1 handel over 6.000 kr. Ved handel under 3000 kr er der ingen rabbat.
DKU-klubber får fra nu af altid et rabatniveau højere, så Rabat 1 træder i kraft fra starten, Rabat 2 ved 1 handel over 3.000 kr og så indføres der en ny Rabat 3 ved handel over 6.000 kr.

Fidusen for butikken skulle gerne være, at der kommer færre, men til gengæld større kunder, da indehaveren håber klubberne koordinerer deres indkøb lidt.
Alle og enhver kan jo komme og sige de er medlem af en klub under DKU, så derfor vil indehaveren have 1 og kun 1 fra hver klub der kan opnå rabat. Hvis butikken intet hører fra klubben, er det helt automatisk formanden.

Der findes en lignende aftale med klubber under DAI, men her er det konsulenterne der kan bestille med rabat.

Hvert rabattrin giver 20 kr i rabat på køller og 10 kr på kugler, så man kan ret hurtigt regne ud hvornår det kan betale sig for en klub at melde sig ind i DKU (kontingent er for tiden 100 kr pr. klub og 5 kr pr. medlem).

Her et link til prislisten

Senere på året regner jeg med at få låg til hullerne, men herom senere.

1/1 Forslag til generalforsamlingen

Hvis der er forslag der skal med på generalforsamlingen, skal man være opmærksom på, at de skal være formanden i hænde senest 1. februar 2009.

16/12-2008 Spillets opfinder død

Det er med dyb sorg at jeg må meddele, at krolfspillets opfinder og æresmedlem i DKU, Frits Henriksen, er død, efter længere tids sygdom.
Frits fik leukæmi i 2007, og det tappede ham først langsomt for kræfter, men især i efteråret 2008 gik det stærkt tilbage, og kort før jul måtte han desværre give op.
Frits blev 79 år.

Bisættelsen foregik i stilhed. Der var bårebuket med "Tak for spillet" fra DKU.

Æret været Frits' minde.

Her er en link til nogle mindeord.


Du kan finde nyheder fra 2008 i arkivet.


PLC 22-07-10