Op • Holdene • Intern • Stævner • Mesterskaber
 

Krolfklubben i Ødis Kroge



Klubmesterskaberne 2010

Lørdag den 4. september var der klubmesterskaber i Krolfklubben i Ødis Kroge hos Lene og Peter. Der var 47 deltagere denne gang, hvilket er et fint antal.
Der var sparet sammen til en KÆMPE kurv med alverdens lækkerier til formanden og hans familie. Det skal I alle have en KÆMPE tak for.

Vi var heldige med vejret. Det var ikke hedebølge, men en OK temperatur og selv om der af og til viste sig en lille mørk sky på himlen, kom der ikke noget vand. Heldigt, for vi havde stolet på vejrudsigten og undladt at stille pavillon op.

Her er 3 af krolfspillets vigtigste ingredienser.


Koncentration


Afslapning (pub-crawl kan være trættende).


Hygge

Vi startede med pokalkrolf baglæns på banen, og der skete de sædvanlige overraskelser og alligevel var der en af de tidligere mestre der kom frem til finalen.
Villy har allerede vundet 3 gange, selv om det er 15 år siden sidst. Om det var høflighed eller almindeligt uheld der gjorde at han lod Eigil komme foran ved jeg ikke, men det blev altså Eigil der vandt. Den 3. mand i finalen var Søren C., men han steg ret hurtigt af og var bare tilfreds med at være kommet så langt.


Eigil (1), Villy (2) og Søren C.(3)

Så begyndte selve hovedrunden hvor alle skulle igennem banen 3 gange. Allerede fra starten var banen blevet utrolig hurtig og glat. Ikke kun hvor græsset var væk, men stort set alle steder. Det var faktisk ret ekstremt visse steder, og man måtte indstille sig på en helt anden bane end den man var vant til.
Desværre resulterede de ekstreme forhold i flere 10'ere, hvilket jo ikke er meningen med krolf, men der var faktisk ikke rigtig noget at gøre ved det, andet end at leve med det og taget en trøste-bajer bagefter.


Hans købte sig en trøste-bajer af klubben.


Andre havde selv fustage med og indtog forfriskningerne ultra-nervøst (eller hvad det nu hedder)

De 3 runder udgjorde slagspillet, og den suveræne vinder blev Lene H. med 93 slag. Nr. 2 blev Otto Olsen med 98 slag, og endnu engang måtte Søren C nøjes med en 3. plads med 100 slag. En trøst var at han var foran faderen der også havde 100 slag på 4. pladsen.


Lene H (1), Otto (2), Søren C (3)

De 36 bedste spillede semifinaler og de 6 vindere gik i finalen.
Semifinale 1 vandtes af Helle med 32 slag, i en kamp hvor Kirsten lå lige med Helle indtil sidste hul, som desværre var det meget drilagtige hul 4. Helle endte 7 slag bedre end Kirsten, som dumpede ned på en 5. plads. Nærmest kom Inger C. med 35 slag.
Semifinale 2 blev vundet af Hans med 34 slag, og ingen var i nærheden. Faktisk var Eigils 39 det der kom tættest på.
Semifinale 3 blev suverænt vundet af Thomas med 28 slag uden at lave hole-in-one. Ret fantastisk på den dag. Nærmest var Egon P., men han var 8 slag efter.
I semifinale 4 var der hård kamp om sejren. Efter hul 6 førte Peter C med 1 over Niels og resten var hægtet mere eller mindre af. Hul 7 var det lige, hul 8 og 9 førte Niels med 1, hul 10 førte Peter med 1, hul 11 førte Niels med 1 da han lavede hole-in-one, hul 12 lavede Peter hole-in-one og Niels var utrolig tæt på. Sisse var bagefter uhyggelig tæt på at pære Niels i hul til en 1'er, men han fik en 2'er og dermed vandt Peter med 1.
Semifinale 5 vandtes af Erik med 36 slag, men først efter omkamp med Sten, som ellers var bagud med 8 slag på efter hul 8. Erik kom i uføre de sidste 4 huller og blev hentet, men vandt altså omkampen.
Semifinale 6 blev også vundet på 36 slag. Det var Villy der klarede disse paragraffer. Tove stod lige med Villy efter hul 10 hvor Villy fik en 1'er og Tove fik hole-in-one, men de sidste 2 huller gav Villy en 3-slags sejr.
Finalens 3 først huller var alm. krolfspil, hvor Villy lagde sig i spidsen da han havde en hole-in-one på hul 2.
Resten lå nogenlunde lige.
Så kom det første af flere rædselshuller - hul 4. Thomas fik 7, Erik fik 8 og Peter fik 10 og så var det løb kørt - skulle man da tro.
Hul 5 havde også udviklet sig til et rædselshul med en mystisk fjeder i bunden og en magnet der vendte forkert. Her fik Villy så en 10'er hvor resten nøjedes med 2 eller 3.
Hul 7 gav også en del slag. Her startede Peter sin serie på 6 2'ere i træk. Erik fik 3, Villy og Helle fik 4, Hans og Thomas fik 5, så nu førte Helle og Hans med 22, Thomas og Villy havde 24, Erik 25 og Peter 26.
Altså intet afgjort endnu.
Efter hul 9 havde Helle og Hans 27, Thomas 28, Erik 29, Peter 30 og Villy 31.
På de sidste 3 huller viste Hans stabilt spil og sluttede med 3 gange 2 og endte på 33 slag. Helle og Thomas endte på 35 slag, og her vandt Thomas omkampen. Peter fik 36 slag (forbandede 10'er), Erik og Villy 38 slag. Her vandt Villy omkampen.


Helle (3), Hans (1), Thomas (2), Peter C(4), Villy (5), Erik (6)

Til sidst gik vi alle op til Inger og Villy der endnu engang var så flinke at lægge hus til spisningen. Det var rigtig god mad og vi endte op med præmieoverrækkelse og hædring af de dygtige og/eller heldige spillere.

Her er resultaterne sorteret på navn.

Her er et link til et show med alle billeder.

Oversigt over klubmestre
År Bane Kampspil Slagspil Pokalkrolf
1992 L&P Ole Christiansen Ole Christiansen Willy Christiansen
1993 I&W Niels Thorhauge Andersen Niels Thorhauge Andersen Peter Christensen
1994 L&P Henrik Madsen Olav Petersen Willy Christiansen
1995 I&W Peter Christensen Peter Christensen Willy Christiansen
1996 L&P Ove Poulsen Willy Christiansen Ole Christiansen
1997 I&W Peter Christensen Peter Christensen Jan Eliasen
1998 L&P Egon Poulsen Olav Petersen Carsten "Muffe" Nielsen
1999 I&W Ib Svangren Knud Frostholm Olav Petersen
2000 E&K Thomas Fænø Peter Christensen Blenda Schnegell
2001 Nye Martin Nielsen Peter Christensen Lene Henriksen
2002 L&P Carsten "Muffe" Nielsen Knud Frostholm Peter Christensen
2003 I&W Lotte Sørensen Willy Christiansen Inger Christiansen
2004 E&K Peter Christensen Olav Petersen Tove Jacobsen
2005 Nye Sten Andersen Willy Christiansen Carsten Jensen
2006 L&P Willy Christiansen Peter Christensen Peter Christensen
2007 I&W Inger Pedersen Hans Johnsen Lene Henriksen
2008 Elise Hans Johnsen Peter Christensen Peter Christensen
2009 Nye Sten Andersen Erik Mathiesen Sten Andersen
2010 L&P Hans Johnsen Lene Henriksen Eigil Fabricius

PLC 06-09-10