Kolding kommune har sat gang i et krolfmesterskab for 60+ spillere

Torsdag den 31. august kl. 10 til 15 afholdes der 60+ mesterskab i krolf ved KFUM Hallerne i Kolding.

Det er Kolding kommune der sætter det i gang via projekt "60+ Frisk", DAI der styrer stævnet og DKU og KØK der bakker op med en masse spillere - forhåbentlig.

Alle klubber i Kolding kommune er inviteret til at stille op, men selv om jeg har skrevet 60+, betyder alder ikke noget. Meld dig til hvis du har tid.
Grunden til jeg skrev 60+ er at det starter torsdag formiddag kl. 10, hvilket automatisk begrænser deltagerantallet væsentligt i KØK.
Jeg er sikker på det bliver et hyggeligt stævne med glade krolfspillere, uanset om man vinder eller ej - altså faktisk lige som alle andre krolfstævner, og for at gøre det klart for alle, så støtter DKU stævnet 100%, da vi anser det for at være et godt arrangement for både øvede og begyndere.
Man kan nemlig tilmelde sig i 2 rækker - begynder/let øvet og øvede - og man bestemmer selv hvilken række man stiller op i.

Jeg håber at KØK's medlemmer bakker op om dette initiativ, selv om der spilles efter DAI's regler. Jeg regner det ikke for noget problem, da de få forskelle der er, sjældent opleves under spillet, så det er bare at stille op og spille det bedste man har lært.

Projektleder Lene Lebech, Kolding kommune, har skrevet følgende til klubberne:

Kære alle krolfspillere / foreninger

Jeg sender hermed en invitation til det første kommunale krolf mesterskab i Kolding.
Mesterskabet afholdes i et samarbejde mellem Projekt 60+ FRISK, Dansk Arbejder Idræt, Dansk Krolf Union og KFUM krolf.
Krolf er de senere år blevet en meget populær sportsgren, hvor man både har et godt socialt fællesskab, får masser af frisk luft og får styrket såvel bentøjet som koordineringsevnerne.
Vi håber med denne lille event at sætte fokus på krolf, så mange flere får lyst til at spille sammen med jer ude i klubberne.
Vi inviterer bredt ud, så med på denne mail er vores registrerede idrætsklubber, DKU medlemmer, DAI medlemmer, alle vores brugerstyrede huse, Idræt for alle samt Ældresagen.
Alle kan være med til dette arrangement, der stiles op i 2 rækker – nybegyndere/let øvede eller øvede. Der er selvfølgelig præmier til de vindende hold.
Mesterskaberne afholdes torsdag d. 31/8 2017 v KFUM Hallen i Kolding – se mere i vedhæftede invitation ift. tilmelding.
Vi glæder os til at se rigtig mange af jer til en festlig og fornøjelig dag i krolfens tegn.

På glædeligt gensyn – og god sommer til alle

Her er et link til selve invitationen.