Kjeld Pedersen, Særslev og Kate Jönsson, Baskerne var dagens vindere

På tre udfordrende men sjove baner hos Baskerne, blev der lørdag den 4. maj spillet træf på Båring Stadion.
Som altid foregik det i et adstadigt tempo, med 3 spillende runde og 1 runde som oversidder, hvor man enten tager en slapper eller tager en tællerunde – og det fungerer fint.

Som altid driller banerne nogen mere end andre, og mest drillende var de overfor Mona Kristensen, DKK, som blev dagens benjamin med 111 slag – men det udløste da en trøstepræmie.

1714838362135

Anderledes strygende gik det for vinderen hos herrerne. Kjeld Pedersen, Særslev vandt i overlegen stil med 74 slag på de tre runder – hele 7 slag bedre end de næstbedste på 81 slag. Tillykke med den flotte sejr! Niels Knudsen, Baskerne og Søren Christensen, Mjølner delte 2. pladsen efter 3 helt ens runder. John Nielsen, Baskerne og Frede Hansen, Skydebjerg delte 4. pladsen med 88 slag, og sidste mand med point til supertræffet blev Niels O. Nielsen, KØK med 89 slag.

IMG20240504133607

Hos damerne dominerede hjemmeholdet: Kate Jönsson og Lene Rasmussen, begge Baskerne, havde 84 slag, men da Kate havde bedste runde, rendte hun af med sejren. 3. pladsen gik til Helle Jacobsen, KØK med 89 slag foran Ingrid Højgård, Hårby ligeledes med 89 slag – men dårligere bedste runde. Om de sidste point til supertræf var det tæt – men Jette Tinglev, Hårby og Margit Larsen, Hårby endte med 5. og 6 pladsen på bedste 2. bedste runde.

IMG20240504133923

 Se resultater her.

Slideshow 2024 Træf hos Baskerne