Vi søger en klub der vil være med til at arrangere VM i krolf i 2022, helst i august.

Har man gode grunde, kan vi måske bytte rundt på stævner.

Vi har i bestyrelsen besluttet at det er frivilligt for medarrangører om det er med mad eller ej, bare IKKE ved VM – det skal være inkl. bespisning.

Nu har vi jo Corona varianter i omløb, der kan ændre alt, men som udgangspunkt planlægger vi VM med spisning.

Vi skal selvfølgelig til enhver tid følge myndighedernes retningslinjer.

Vi har indført et minimumsbeløb til medarrangøren.

5.000 kr hvis det er uden mad, 7.000 kr hvis det er med mad.

Det vil sige, at når regnskabet gøres op, får medarrangøren først garantibeløbet, og derefter deles resten ligeligt med DKU.

Alt efter deltagerantal, madens pris og sikkert også andre faktorer, kan man tjene mellem 7 og 12.000 kr.

Kom frit frem og læg billet ind på et VM. Der er penge at tjene, og arbejdet er ikke uoverkommeligt, hvis man deles om det.

Jo før I søger, jo større chance er der for at få stævnet.

Vi har ansøgere til DM og ParKrolf, så der er det ikke akut.

Har I spørgsmål, så ring eller skriv til DKU.