KØK 2p vandt pokalfinalen over Særslev Mix

4 hold havde kvalificeret sig til pokalsemifinalerne og det var KØK 2, KØK 4, Særslev Mix og Baskerne Mix.

Der blev spillet på ViGo'es bane i Bøgeskov, hvor den i dagens anledning var lagt om, og Joan B. Rasmussen, ViGo'e styrede det hele med en håndfuld hjælpere.

20210925 124224

Vejret var fremragende, og så går de fleste krolfarrangementer godt, og dette var ingen undtagelse.

Lodtrækningen havde maget det således, at jyderme mødtes i den ene semifinale og fynboerne i den anden.

KØK 2 og KØK 4 spillede lige op i mixdoublerne, men i doublerne kom KØK 2 foran med 6-2.

Damesinglerne gik til hver sin side, så det nu var 8-4, og så var der tvungen opgave for KØK 4's herrer.

Thomas spillede uafgort og Eigil tabte, så KØK 2 vandt 11-5 over KØK 4.

I den anden kamp kom Særslev først foran 3-1 og derefter 6-2, og da de tog sig af begge damesinglerne, var de foran med 10-2, inden herresinglerne blev delt til en 12-4 sejr over Baskerne.

Så var der middagspause.

20210925 103521

De 2 tabere besluttede at spille, selv om det hverken var nødvendigt eller gjaldt noget særligt; men for den gode ordens skyld, vil jeg lige nævne, at KØK 4 baskede Baskerne Mix med 11-5.

Finalen startede godt for KØK 2, da de kom foran 4-0 mod Særslev. I doublerne blev det endnu bedre, for nu førte de 8-0.

I damesinglerne forsatte KØK hvor de havde sluttet i doublerne, og så var føringen oppe på 12-0. 

Det forhindrede ikke herrerne i at forsætte og gøre arbejdet færdigt, så slutresultatet blev en aldeles sikker sejr på 16-0 til KØK 2 over Særslev Mix.

KØK 2 - KØK 4: 11-5
Særslev Mix - Baskerne Mix: 12-4

KØK 4 - Baskerne Mix: 11-5
KØK 2 - Særslev Mix: 16-0

20210925 144953
KØK 2