DGI har skrevet lidt om den gradvise åbning for udendørs aktiviteter på deres krolfside.

Landet åbner lige så stille, men vi krolfspillere skal lige holde et vågent øje med hvad der er lovligt og især hvad der IKKE er.

Vi må i øjeblikket være op til 50 personer ved organiseret udendørs krolf, og det betyder at langt de fleste klubber må træne som i de gode gamle dage. Man skal dog holde 2 m afstand hvis muligt og altid mindst 1 m.
Det er nemt nok at holde afstand mens der spilles, men det er ikke så nemt ved opstart og efter spillet, hvor folk har en tendes til at stimle sammen.
Nogle få klubber hvor der er mere end 50 personer til træning, må dele det hele op i 2 gange 50. 

Mht. holdturneringen gælder det ligeledes, at man skal holde 2 m afstand hvis muligt og altid mindst 1 m.
DGI skriver "Krolfspillere må gerne sætte sig og drikke kaffe og spise medbragt mad i forbindelse med aktivitet, men med hensyntagen til de øvrige restriktioner, der er i øjeblikket.".
Især bemærkningen "med hensyntagen til de øvrige restriktioner" er vigtig. Jeg gentager: Man skal holde 2 m afstand hvis muligt og altid mindst 1 m - også ved kaffedrikning.

Forsamlinger på 50 er planlagt til at udvides hen ad vejen til 75 den 6. maj, 100 den 21. maj og helt afskaffes den 11. juni.
Men husk der står PLANLAGT. Det vil sige, at det ikke er faste datoer og tal, og at det kan ændre sig med få sekunders varsel.

HUSK!  - Pas på hinanden.

Her er et link til DGI side.