Der er 1. div. i 5 regioner, og alle regionsvindere går direkte til DM slutspillet.
Da 5 (og i øvrigt også 7) hold ikke er særlig godt at lave slutspil med, spiller de 2 tabere fra regionsfinalerne på Fyn og Sydjylland om 1 ekstra plads.

Region Midjylland Øst, Hovedstaden og Storstrøm har kun 1 pulje i 1. div., så her går TRIF, Østerbro 1 og Nyserne 1 direkte til DM slutspillet.

Regionsfinalerne Fyn og Sydjylland var begge henlagt til Middelfarts baner, da taberne jo skulle spille mod hinanden. Der er 3 baner, så der var en kamp på hver bane og den 3. kamp mellem taberne blev selvfølgelig spillet på den 3. bane.

I region Fyn var det Baskerne 2 og Baskerne 3 der vandt hver sin pulje, og efter en intens kamp sejrede Baskerne 3 overraskende med 11-5.

Hos Sydjylland var det KØK 2 og DKK 1 der kæmpede om titlen. Det er 2 hold der har været med siden den 1. turnering i 1993, så de har spillet rigtig mange spændende kampe mod hinanden.Denne var også spændende, men mest inden kampstart, for det viste sig at dagen og banen passede KØK 2 bedst. Efter doublerne stod det lidt overraskende 8-0 til KØK 2, og da singlerne blev delt, endte den med en 12-4 sejr til KØK 2.

DKK 1 og Baskerne 2 spillede derefter om den ekstra plads i DM slutspillet i en kamp der lige så godt kunne have været DM finalen. Holdene fulgtes ad via 2-2, 4-4 til 6-6 efter damesinglerne, som i øvrigt begge endte uafgjort.
I herresingler afgjorde DKK 1's drenge sagen, så det endte med en 10-6 sejr og en plads i DM slutspillet.

Her er Erik J. Pedersens rapport fra dagen:

Vi havde lige som 2. division lånt banerne af Middelfart Krolf, men vi havde valgt at holde slutspil både for Fyn og Sydjylland. Der var to hold fra Fyn. Det var Baskerne 2 og Baskerne 3, fra Sydjylland var det KØK 2 og DKK 1. Disse hold skulle spille om at blive regionsmester, de to tabende hold skulle spille om plads nr. 6 i DM slutspillet d. 22 september 2013 hos Blommenslyst Krolf.

Resultatet blev at fra Sydjylland blev det KØK 2 og fra Fyn blev det Baskerne 3 som blev regionsmester. Så skulle DKK 1og Baskerne 2 spille om den plads i DM slutspillet. Her blev resultatet at DKK 1 vandt.

Jeg vil gerne takke spillerne for at de havde lidt tålmodighed med mig og dem der skulle spille om formiddagen. Vi var lidt forsinket på grund af at vi spillede med 3 hold af gangen, men ellers gik det rigtig godt. Vejret blev rigtig fint årstiden taget i betragtning. Jeg syntes altid det er sjovt at være med til at arrangere slutspil, det er jo mange gange eliten i de forskellige divisioner, mange gange er der et specielt humør for alle vil jo gerne vinde.
Også blandt 1. division vil jeg gerne takke alle spillerne samt alle der ville hjælpe, for det var de samme som hjalp mig om formiddagen.

                                                                            Den ansvarlige Erik J Pedersen.