Klubmesterskaberne en success, ikke mindst pga. det dejlige vejr. Hans, Mikael og Ole R de nye klubmestre.

Når vejret er godt, er så at sige alle krolfstævner gode, og dermed også dette,

Verdens ældste krolfklub - krolfklubben i Ødis Kroge (KØK) - afholdt klubmesterskaber på Lene og Peters historiske bane. Den blev lavet i 1985, og er stort set uændret siden da. Et enkelt hul er flyttet en meter eller to, mens resten er hvor de altid har været. Omgivelserne har ændret sig meget, men altså ikke hullerne.

Det er klubbens 26. klubmesterskab og endnu engang gik det forrygende. I dagens anledning havde jeg lavet en lille bane rundt om vognskuret. Den var ganske kort og til den nemme side, hvilket Mikaels bedste runde med 4 hole-in-one på 19 slag også beviste.
Den gamle bane har det med at blive mere uberegnelig end ellers når der er mange spillere på den, og det gjorde den ekstra vanskelig. Den var lavet en anelse om så det hul der ellers genbruges kun skulle benyttes en gang, men umiddelbart syntes jeg jo at det havde gjort den lettere. Peter Majnz og Henriette Andersen gik de bedste runder på 26 slag i de indledende runder, men i semifinalen blev de overgået af Ole Reeckmann der gik på 24 slag. Ole sluttede helt fantastisk med 4 hole-in-one på stribe.

I finalen kom Lene Jacobsen, Gunnar Søndergaard, Mads Madsen, Ole Reeckmann, Anns Sjørup og Hans Johnsen.
Mads, Ole og Hans kæmpede hårdt om titlen, og på hul 8 havde de alle 3 22 slag. Herfra så Hans sig ikke tilbage og vandt sikkert med 30 slag foran Ole med 34 og Mads med 36 slag. Herefter kom Lene med 36, Anne med 42 og Gunnar med 43 slag.

IMG 20170902 210549Gunnar, Anne, Lene, Mads, Ole og Hans.

i Slagspil var det Mikael Christensen der var bedst med 111 slag, lige foran Peter Majnz med 112 og Hans Johnsen med 114. Vivi Reeckmann var bedste dame med 118 slag på 5. pladsen, lige efter Mads Madsen også med 118 og foran Peter L. Christensen med 120 slag.

IMG 20170902 211047
Peter C., Vivi, Mads, Hans, Peter M. og Mikael. 

Pokalkrolf spilles baglæs på banen af 2 spillere og det er vundet spil når man fører med 3 slag eller laver hole-in-one.
Antal deltagere ved mesterskaberne gjorde at der var 3 spillere i finalen. Per Kristensen, Britta Christensen og Ole Reeckmann havde slået alle ud undervejs, og som sig hør og bør, var der kamp til stregen. Kampen bølgede frem og tilbage de første 6 huller, men på en af banens sværeste huller lavede Ole hole-in-one, og så var han mester.
Britta og Per spillede videre, og da de kom til endnu et meget svært hul, lavede Britta hole-in-one, og så var hun nr. 2.

IMG 20170902 211323
Per, Britta og Ole.

Alle der ikke var med gik faktisk glip af en dejlig dag. Der var gratis grillede pølser og gratis øl til frokost. Der var usædvanlig godt mad fra Seggelund Cafeteria til aften og oven i købet islagkage til dessert, og så kan man vist ikke forlange mere for de 100 kr de kostede at spille og spise.
Præmier var der også. Ud over hvad klubben havde købt, var der sponsorgaver fra Smurfit Kappa og Novadan. Alle med fine placeringer fik noget, plus enkelte andre med mere eller mindre tilfældige placeringer.
Vi gav også en kurv til Kirsten og Sten, som delte hovedansvaret ved ParKrolf, som jeg i øvrigt også har høstet en hel del ros for - især vejret.

Alt i alt en fremragende dag, hvor klubbens 25 års jubilæum blev fejret stille og roligt, og hvor vi brugte nogle af de ca. 5.600 kr vi tjente på ParKrolf.

 Her er alle resultater sorteret på fornavn.