![]() |
|
|
|
| År | Mester | Nyserne | Antal hold |
|---|---|---|---|
| 2007 | DKK 1 | Nr. 1 i 1. div. Ø samlet nr. 3 |
69 |
| 2008 | KØK 4 | Nr. 3 i 1. div. Ø |
74 |
| 2009 | Baskerne 2 | Nr. 1 i 1. div. Ø samlet nr. 2 |
77 |
Nyserne er Lollands første krolfklub, og verdens 9. af slagsen.
Navnet er inspireret af hjembyen, Nysted, og et af medlemmernes høfeber.
Nyserne i Nysted havde inviteret en masse klubber fra det
østlige Danmark til jubilæumsstæve en hel lørdag. Faktisk var det 2 jubilæer på
en gang. Klubben Nyserne fyldte 10 år og Nysted by afholder 600 års byjubilæum
helt 2009.
Ikke kun DKU-klubber stillede op, så det var en dejlig blandet forsamling. Der
var deltagere fra Østerbro, Vesterbro, Vallø, Vordingborg, Bogø og så
selvfølgelig en masse fra Nyserne. Desuden var der 2 farisærer fra KØK i vest,
men de var specielt inviterede til at tage sig af selve turneringen. Alt i alt
58 spillere.
Vallø hører under ældresagen og Vordingborg under DAI, men det er ret
underordnet, da det jo bare drejer sig om at have en hyggelig dag, og det fik
vi.
Der var 3 baner og vi spillede 1 runde på hver bane, med en times frokost
indlagt i midten. Halvdelen af spillerne blev startet i flere puljer på en gang
på banerne, og når de havde spillet, var det den anden halvdels tur til at
spille. Det koster lidt ekstra tid, men det spiller ikke nogen rolle, når man
har tid nok.
Da der var optælling var der 3 der stod lige på 98 slag. Den ene var Peter fra
KØK, men da han var fra vest kunne han ikke vinde, og så havde de 2 andre i
øvrigt også med bedre runde end ham. De 2 andre havde 3 100% ens runder, men da
den ene var Peters kone Lene fra KØK, kunne hun heller ikke vinde, så titlen gik
til Nanna Lyngdal Christensen, Nyserne.
En meget passende vinder, da det i sin tid var Nanna der var initiativtager til
at stifte Nyserne, og samtidig lidt tankevækkende, at ingen kunne slå en dame på
81 år - og det inkl. nr. 2 fra DM i kampspil og den regerende verdensmester i
slagspil.
Derefter blev folk delt i 2. De 36 bedste blev sendt af sted i 6 kampspils
A-semifinaler og resten deltes i 6 B-semifinaler, hvilket endte op i en A- og en
B-finale med hver 6 deltagere.
A-finalen havde deltagelse af 5 spillere fra Nyserne og 1 fra Bogø, men det
forhindrede faktisk ikke Jørgen Svangren fra Bogø i at snuppe 1. pladsen, men
Nyserne var vist også meget gæstfri og hjalp Jørgen i hul flere gange. Jørgen
brugte 32 slag, hvor Inge havde 35 slag.
B-finalen blev vundet ret suverænt af Jørgen Nielsen fra Vordingborg, foran
spillere fra Bogø, Nyserne, Østerbro og 2 fra Vallø.
Til sidst var der fællesspisning hvor der var masser af dejlig mad og hyggeligt
samvær. Stor ros til Nyserne som arrangører og spillerne for den gode stemning.
Det var et helt igennem afslappende og hyggeligt stævne, som blev afholdt i
smukke omgivelser og i godt krolfvejr.
I resultaterne er spillerne tildelt en placering afhængig af
placering i semifinalerne. Finalisterne spillede jo om det, så det er ikke så
underligt at de har fået placeringerne 1-6 og 37-42. Dem der blev nr. 2 i
semifinalen fik alle en placering nr. 7, nr. 3 til 6 er sat til 13, 19, 25 og
31. I B-runden er de sat til 43, 49 og 55. Var der flere der stod lige, har de
fået samme placering.
Her er resultaterne af
Nysernes jubilæumsstævne 2009.
Der kommer billeder i løbet af de næste dage.
Her er lidt skriv fra Nyserne selv.
af Bent Pedersen, Nyserne
Som tidligere nævnt i Folketidene afholdt Nysted Krolfklub "NYSERNE"
lørdag den 20. juni et stort stævne for klubber øst for Storebælt.
Der deltog spillere fra Østerbro og Vesterbro, København, fra Vallø og
Vordingborg fra Sjælland og fra Bogø samt selvfølgelig fra Nysted, i alt 58
spillere.
Arrangementet startede kl.10:00 og de sidste gik hjem ved 20-tiden. Nysted
boldklub gjorde en stor indsats. De sørgede for telt, mad og drikke til de mange
deltagere. Sandwich til frokost og middag fra "Den gamle Gård".
Der blev spillet kampe hele dagen flot styret af Peter Christensen, formand for
Dansk Krolf Union, som havde planlagt stævnet på sin computer.
Vinderen af slagspillet blev Nanna Christensen, Nysted. Vinderen af A-rækken
blev Jørgen Svangren, Bogø og af B-rækken Jørgen Nielsen, Vordingborg.
En helt igennem dejlig krolfdag hvor også nogle interesserede tilskuere dukkede
op i løbet af dagen.


PLC 31-10-09