![]() |
|
|
Stiftet : ?? - krolf startet i 1999. Klubben Landbrugets Seniorklub Haderslev er en underafdeling af Haderslev Amts
Landboforening - senere Sønderjysk Landboforening. I forbindelse med krolf, stiller klubben op under navnet Agraerne. Baner Klubbens første bane er på kommunens grønne areal lige før vandrehjemmet mellem Erlevvej og Søsportscentret. Bane nr. 2 kom til i år 2000, og ligger lige ved siden af Søsportscentret. Holdenes placeringer
Klubmesterskaber 2008 af Arne Wind, formand for Landbrugets Seniorklub - Haderslev (Agrarerne) Lørdag den 27. sept. holdt Seniorklubbens " Agrarer " sit 10. klubmesterskab i det skønneste septembervejr - en sæsonafslutning med højeste deltagerantal - idet 94 krolfspillere nød den smukke dag ved Søsportscentret - hele eftermiddagen blev der dystet på livet løs - man gav hinanden kamp til stregen. 24 hold udkæmpede dysten i slagspil - henholdsvis 12 damehold og 12 herrehold, så fordelingen var helt lige - der blev spillet 2 runder ( kampe ) - damerne vanligvis på grøn og rød bane og herrerne på blå og gul bane - klubmestrene blev herudfra fundet. Nr. 1 og pokalvinder ( klubmester ) hos damerne blev Kis Wind med 59 slag - nr. 2 og 3 blev henholdsvis Kirsten Lillelund og Anne Marie Juhl - her blev der brugt et par slag mere - nr. 1 og pokalvinder ( klubmester ) hos herrerne blev Arne Urup også med 59 slag - nr. 2 blev Jørgen Kjær også med 59 slag, men Arne Urup havde bedste runde med 27 slag - nr. blev Niels Dixen - men med nogle ekstra slag - dagens bedste runde tog Kis Wind sig af med 26 slag. Pokalvinder for " hole-in-one " blev vundet af Johanne Erichsen - men der var 4 om buddet, så der måtte omkamp til - Johanne måtte op imod 3 herrer - efter første hul blev een sat af - ved andet hul fik Johanne de sidste 2 herrer sat på plads - således skal det gøres - godt klaret Johanne. Efter de to runder holdt vi pause, der blev spist sandwich og nydt en øl eller sodavand - man fik samtidig udvekslet synspunkter om spillets forløb ( gik det godt eller det modsatte - ja, krolfspil er som hundehandel - det går op eller ned - men samværet og fællesskabet er i højsæde). Efter pausen blev spillet igen sat i gang - men her blev der afprøvet den nye ide med 2 spillere med 1 kugle - deltagerne blev denne gang delt op i hold a 6 deltagere ( 3 damer og 3 herrer ) - og således at damerne slog først til hullerne med lige tal ( 2-4-6- o.s.v.) -herrerne blev henvist til de øvrige huller med at slå først - alle syntes, det var hyggeligt - man var både medspiller og modspiller - og var resultatet ikke helt tilfredsstillende, kunne man hurtigt finde årsagen hos medspilleren, selvfølgelig på venlig måde - konkurrencemæssigt var det hele holdet, der skulle klare skærene - hold nr. 5 blev vinder og blev præmieret med hver en flaske spirituslignende drikke, det samme gjorde de 3, der i spillet havde " hole-in-one " - så mon ikke der har været fest i hjemmene. Efter disse to runder blev der tid til en velfortjent kaffepause - herefter blev pokal- og præmieuddeling afviklet - hertil var der sponsoreret mange fine gaver - dette er vi meget glade og taknemlig for - den positive holdning, der udvises overfor krolfaktiviteten samt glæden ved sommerens sammenkomster til et spil krolf. Sluttelig lev fra deltagerne udtrykt en stor tak til de implicerede personer, der har brugt tid på at muliggøre gode oplevelser for krolfspillerne - dels ved at holde banerne med græsslåning m.m. dels ved klargøring af spilledagene m.m. Dagens endelige afslutning var vanligvis med nedtagning af flaget til sangen "Der er et yndigt land". PLC 30-10-09 |