Nyserne i Nysted ser sig ikke i stand til at afholde DM, når tiderne er så usikre som de er. Hverken i maj eller senere på året.

DKU vil nu arbejde på at finde en anden klub der med forholdsvis kort varsel kan og vil overtage arrangementet.

Da Corona stadig spøger, bliver det ikke i maj, men der er ledige datoer sidst i juli eller først i august, eller engang efter 6. september.

Vi vil gerne have fastsat hvem der tager tjansen og datoen så hurtigt som muligt, og så ser vi på detaljerne bagefter.

Så hvis I har mod på at afholde et stævne - og derved tjene en klatskilling - så skriv endelig til formanden eller stævneudvalget.