Særslev 1 og Agrarerne 3 vindere af region Fyn og Sydjylland

I Bøgeskov ved Fredericia blev der spillet om regionsmesterskaberne for Fyn og Jylland.

I den fynske finale mødtes Baskerne 3 og Særslev 1, hvilket selvfølgelig blev en tæt finale.
Særslev kom foran med 3-1 og senere 6-2, men alle ved at Baskerne er stærke i singlerne, så intet var sikkert.
Damerne spillede lige op med en sejr til hver side og en runde på 25 slag til Inge fra Særslev. Normale runder var på 30-35 slag, så det var rigtig godt.
Herresinglerne skulle så redde det hele for Baskerne, men Særslev gjorde modstand og begge singler endte uafgjort, og dermed vandt Særslev mesterskabet med 10-6.
Særslev 1 skal nu til Hadbjerg for at spille om DM, og Baskerne 3 ud i en ekstra kamp for at komme til DM.


Særslev 1

I den sydjyske finale var det Agrarerne 3 og DKK 1 der mødtes. Det startede lige med 2-2, men så vandt Agrarerne de 2 næste doubler så de var foran 6-2. DKK skulle så til at vågne, men Agrarerne var stadig bedst og kom foran 9-3 i damesinglerne, og så var det for sent at vågne. DKK vandt de 2 herresingler, men det reducerede kun nederlaget til 9-7 og Agrarerne 3 sendes direkte til DM i Hadbjerg. DKK får endnu en chance mod taberne fra Fyn.


Agrarerne 3

De 2 tabende hold, DKK 1 og Baskerne 3, mødtes om en ekstra plads i DM slutspillet, og da det er nr. 1 og 2 fra sidste år, er der lagt op til en hård kamp.
DKK kom foran 3-1 og de holdt fast i denne føring til herresinglerne via 5-3 og 7-5. Igen skulle Baskernes herrer under stort pres prøve at redde kastanierne ud af ilden, og igen var presset for stort - eller modstanderne for gode. DKK gik runder på 27 og 28, hvilket var rigtig pænt, og så er det altså svært at hente pinde for modstanderne. Slutresultatet blev 10-6 til DKK 1 som så også kommer med til DM slutspillet og kan dermed forsvare titlen. De er vel egentlig favoritter, da både nr. 2 og 3 fra sidste år ikke kommer med - men de tabte jo til Agrarerne, så de er også med i favoritfeltet.


DKK 1


Baskerne 3