DKU arbejder på at strukturere indendørs krolf, og vores første tiltag er en serie træf i region Sydjylland, som jo i virkeligheden er en sammenslutning af regionerne Sydvest, Sydøstjylland og Sønderjylland.

 

Sydjylland

Det gælder altså foreløbig KUN Sydjylland. Andre regioner tages op når behovet opstår.

Man kan melde sig til bare at deltage, eller til at arrangere et træf.

Melder man sig til DKU træf-serien, er man garanteret invitationer til 3-4 træf i løbet af vinteren 2020/2021.

Vi vil selvfølgelig prøve at lave det geografisk inddelt, men da vi aldrig har prøvet det før, kender vi intet til interessen.

Flere klubber i Kolding og Haderslev kommuner er dog interesseret og har tænkt sig at deltage, men vi skal da have mange flere med. KOM FRIT FREM.

Man tilmelder klubben og så prøver DKU at planlægge nogle træf, hvor der er 3 klubber der deltager, ud over arrangørerne.

Disse 3 klubber får et max. antal spillere de må stille med, og så har den arrangerende klub rådighed over resten. Enten til eget forbrug eller til at inviteret flere klubber.

Hvis man er arrangør, kan man være heldig at tjene lidt penge, men det bliver ikke nogen guldgrube – vi spiller kun for sjov.

DKU samler på resultater og inviteret de bedste fra hvert stævne til Supertræffet sidst på sæsonen, som DKU arrangerer – eventuelt sammen med en klub.

Der spilles rent slagspil og vi regner med 2 baner alle steder.

Turneringen er lidt op til den arrangerende klub, men der skal spilles minimum 1 runde på hver bane, men også gerne 2 runder på hver.

Det kan laves med opdeling af spillerne 2 eller 3 grupper. 3 grupper betyder flere spillere og at man har dommere, men nok også lidt trængsel i nogle haller. Det er den arrangerende klub der bestemmer.

Tilmeldingen til træf-serien koster intet, men deltagelse gør. Vi har vedtaget 50 kr pr. spiller som en standardpris, og pengene går ubeskåret til den arrangerende klub. De skal så betale præmier, rengøring, halleje og hvad der ellers måtte være. Der er tilmelding og betaling direkte til den arrangerende klub.

Vi har også vedtaget at den arrangerende klub stiller med kugler til alle.

Om det er læderkugler eller sandfyldte tennisbolde eller læderkugler i tennisboldestørrelse er ligegyldigt, bare der er kugler til alle.

Tilmelding til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest 1. april 2020. Grunden til at vi skal være tidligt ude, er den simple, at vi skal have reserveret hal-timer.

De klubber der allerede har givet forhåndstilsagn om at deltage, de skal også lige melde helt klart tilbage til mig. Ja, vil deltage – Ja, vil arrangere. Hører jeg intet er det et nej.

Se også disse instruktioner for indendørs krolf træf og denne side om leje af udstyr.