Her er de første skriverier fra turen, som med et par knuder alligevel var en kæmpe success.

Forord

af Peter Lyngdal Christrensen

Der kommer lidt forskellige forfattere ind over skriverierne. Tak for bidragene.
Folk i busserne og os der kørte selv havde forskellige oplevelser, men jeg har udelukkende hørt positive bemærkninger.

Forrest er Grethe og Mogens' beretninger. Derefter kommer min historie og sidst resultaterne.

 

Tur til Bad Hindelang                                           

af Mogens Christensen, Gram

Tidligt om morgenen den 5. juli 2016 startede to busser med 90 personer fra Jylland og Fyn med kurs mod Bad Hindelang i Sydtyskland. ”Sydbussen” startede ved 7-tiden i Glud og samlede så op ned til Sønderjylland med sidste opsamling i Toftlund.

”Sydbussen”

Vi var 49 glade og forventningsfulde krolfspillere i chauffør Oles bus, og humøret var højt fra starten. Irena og Poul havde trykt et sanghæfte, som blev flittigt brugt.

Bent Kudsk sørgede for, at der var kaffe på kanden, og der kunne også købes diverse drikkevarer i bussen.

Efter en behagelig tur, nåede vi sidst på eftermiddagen frem til overnatningshotellet, Hotel Eydt i Kirchheim. Her blev vi fra begge busser indkvarteret på gode værelser, og vi fik serveret god aftensmad og morgenmad inden det næste morgen gik videre sydpå.

Endelig nåede vi så frem til rejsens mål: Armin Gross’ Hotel Prinz Luitpold-Bad i Bad Hindelang.

Vi fra ”sydbussen” blev med det samme indkvarteret i super dejlige værelser, der for de flestes vedkommende havde en formidabel udsigt til flotte bjerge. ”Nordbussen” måtte videre til et andet hotel, da der første nat ikke var plads til os alle på Prinz Luitpold-Bad.

Torsdag og fredag formiddage var der arrangeret busture, dels til et besøg på Tysklands ældste familiebryggeri, Zötler, og dels til en flot bjergtur, med afslutning på en lille gårdrestaurant.

Ind imellem blev krolfbanerne brugt flittigt. Det var jo ikke baner, som dem vi er vant til i flade Danmark. Også udstyret var noget anderledes end det kendte, så man blev virkelig udfordret på de stejle skråninger.

Opholdet på hotellet oversteg alles forventninger. Glimrende værelser, lækker mad og et fantastisk personale, der med smil, godt humør og kvikke bemærkninger var med til at gøre opholdet til en stor oplevelse.

Hvordan de Åbne tyske Mesterskaber forløb, kan læses andetsteds.

Om søndagen blev der spillet krolf efter danske regler og med dansk grej. DKU’s formand Peter Christensen stod for arrangementet, som forløb virkelig godt. Dog var varmen næsten ved at gøre det af med os. Selv om stævnet blev udsat til hen på eftermiddagen, var det så varmt, at flere måtte opgive at spille anden runde.

Mandag d. 11. juli gik det så igen hjemad, og hjemturen blev noget mere dramatisk end udturen. Første ”slag” kom, da vi nåede Hotel Eydt. Her ventede man os først dagen efter, så det satte gang i nødplan 1. Et eller andet sted var det gået galt med kommunikationen mellem hotellet og busselskabet. Hotellet kunne kun have dem fra ”nordbussen”, så vi andre måtte fragtes hen til et andet hotel i nærheden, som kunne tage os med så kort varsel. Det viste sig, at det var et prima hotel med flotte værelser og en glimrende betjening, så der var ikke megen utilfredshed med den ombytning.

Næste dag bød også på dramatik. ”Nordbussen” var ved at tabe et baghjul, så de måtte stå 7 timer i nødsporet i bagende sol uden vand og mad, til de blev hentet af en bus, som var blevet rekvireret fra Danmark.

”Sydbussen” havde ingen uheld, så vi var hjemme til den beregnede tid.

Bortset fra de par uheld, var det en fantastisk oplevelse at være på sådan en tur med så mange krolfspillere, og jeg tror, at alle har rigtig gode minder med i bagagen fra turen.

 

”Nordbussen”

af Grethe Bjerre, Villersø

Denne bus startede i Villersø kl. 06.30 og samlede op i Ødum og i Stilling. 41 glade krolfspillere fra Østjylland med kurs mod Sydtyskland.

Et par søde ”stewardesser” (Lars og Karin Olsen) gjorde turen behagelig med servering af diverse drikkevarer, og alt forløb fint. Vi mødtes med den anden bus i Kirchheim, hvor den første overnatning skulle finde sted.

Anden overnatning – i Bad Hindelang – var for os fra ”Nordbussen” i et flot hotel ”Allgäu Stern”. Dette hotel var dog ikke nær så charmerende som Hotel Prinz-Luitpold-Bad, som vi ankom til dagen efter.

Opholdet der var det rene svir. Et fantastisk hotel, pragtfuld natur, herligt vejr, skøn mad, dejlige mennesker – og en masse krolf.

Stævnerne gik godt. Det var meget varmt at spille, og nogle måtte nøjes med at deltage i en enkelt runde – men alle, som ønskede det, fik mulighed for at deltage i krolfspillet.

Som beskrevet af buslederen fra ”Sydbussen” var hjemturen lidt mere problematisk end udturen, men alt blev klaret, og alle nåede hjem – til sidst.

De sidste fra ”Nordbussen” så solen stå op, inden de kunne vælte ind under dynerne.

Det var en herlig tur.

Tak for en rigtig dejlig tur – og for godt og hyggeligt samvær – samt klap på skulderen, da der var ved at ”gå ged i den”.

Hilsen  

Jette, Mogens, Hans og Grethe.

 

Sommertur 2016

af  Peter Lyngdal Christensen, KØK

Sommertur 2016 var noget helt særligt, da Grethe Bjerre, som både er DGI’er og DKU’er, besluttede sig for at lave en tur til Hotel Prinz Luitpold Bad ved Bad Hindelang i Alperne.

14068273 10210611513626513 3148299330171557281 n

90 deltagere meldte sig, og det blev en rigtig god tur med et par enkelte humpler undervejs.
Ud over de 90 i de 2 busser, var der 2 der tog toget og 3 der kørte selv, så der faktisk var 97 danskere på hotellet inkl. buschaufførerne. Her kommer en historie set fra de 5’s side.
De 2 der tog toget var veninderne Dorte og Anita Christensen fra Nykøbing F., og de 3 var Lene Henriksen, Peter og Nanna Christensen.
Pigerne badede hver morgen og der blev også badet flittigt om eftermiddagen, både i det udendørs og det indendørs bassin, men jeg skriver ikke om dette ved hver eneste dag.
Mandag den 4. juli tog Lene og Peter fra Ødis Kroge til Nysted på Lolland for at samle Nanna op.
Tirsdag gik turen til Tyskland via Rødby-Puttgarten og ned igennem Tyskland.
Vi havde et ophold ca. halvvejs på Hotel Schloss Sweinsburg ved Neukirchen. Et ganske hyggeligt sted i en lille by i det gl. Østtyskland tæt på den Tjekkiske grænse. Nu har vi set det.

IMG 20160705 173328

Tirsdag var også afgangsdag for busserne. En ”Nordbus” fra Djursland og en ”Sydbus” som tog de sydlige deltagere. Der var overnatning ca. i midten af Tyskalnd i Kirchheim.
Onsdag
Vi tog vi retning mod Bad Hindelang hvor vi ankom til kaffetid, og så var der ellers bare dømt afslapning.

14188622 10210611514346531 6923315055144163579 o

Der havde været noget kommunikationskludder mellem Grethe og Hotellet, så den første nat måtte den ene bus overnatte på et andet – og i øvrigt også ganske udmærket -hotel i nærheden.
Torsdag
Den ene bus var på bryggeri og den anden på tur.

Bryggeri3

Vandretur63

Vi 5 brugte dagen på afslapning, badning og indtil flere runder krolf.

IMG 20160709 091537

Aksel Møller Petersen, Christiansfeld, havde været uheldig på en trappe, hvor, som han selv sagde, en ung mand var kommet til at skubbe til ham, så han var snublet. Han havde taget fra med en hånd, men et eller andet skete, så armen var ret øm. Så slemt at Aksel meldte fra til krolf, og så er det slemt.
Aksel gik til læge da han kom hjem, og det viste sig at noget var brækket.

Aksel

Fredag
Nu var den anden bus på bryggeri og den ene på tur, og det var fremragende vejr.

Bryggeri5

Vandretur51

Jeg fik masseret benene for at være klar til dagen efter. Armin havde fået et par afbud, så han skulle bruge nogen til at spille allerede fredag, og Lene meldte sig frivilligt. Hun spillede godt og det så lovende ud, men rigtig mange skulle spille dagen efter.
Om eftermiddagen var vi en tur i Sonnthofen for alm. shopping. Da vi kom hjem var der et vældigt postyr omkring den ene bus. Under en vende manøvre var den kommet til at hænge på bagenden, så hjulene mistede jordforbindelsen. Den kunne i hvert fald ikke komme fri ved egen kraft.

Bus3

Igen gik hotellets personale – direktøren, dennes fader m. fl. – i gang med en redningsaktion, og også denne opgave blev klaret perfekt. Man bliver mere og mere imponeret over dette steds formåen.

IMG 20160709 201800

Lørdag
Lørdag var den helt store spilledag og vejret var utrolig godt, grænsende til lidt for varmt.
spillerne blev inddelt i grupper med 4-5 spillere og nogle frivillige skoleelever var blevet uddannet til dommere, og så af sted til en af de 2 baner.

14124331 10210611511986472 5244901901350803125 o

Når første bane er spillet, samles alle ved Jägerstube og så kan man få pølser, brød m.m. og noget at drikke med levende alpemusik til. Det giver altså en helt speciel stemning.
Så bliver man sendt ud til den anden bane med samme dommer og modstandere.

Musik

SpillePause

Banerne er visse steder meget lig danske, men andre steder rigtige bjergbaner op og ned af bjergsiderne.

Spil1

Afstandene er længere end i Danmark, somme steder endda op ad bakke oven i hatten, men til gengæld er udstyret uvant og noget mere ”dødt” end vores nylon kølle/kugler. Man føler sig virkelig på udebane.

Polak

Alle var dog forberedte på at det ikke var normalt, og kastede sig ud i det med krum hals.
Når man er færdig med 2. runde, er det sådan set slut. Nogle sidder så og får en stille forfriskning, andre tager sig en middagslur og Anita, Dorte og Lene tog tyske Sandra med på en vandretur i bjergene.

MedUdsigt1

Mor og jeg tog bilen til Cafe Polit oppe på en bjergside, hvor vi havde aftalt at mødes til eftermiddagskaffe.
Vi fik også Kaiserschmarrn, som jeg synes var pandekagedej, bare i klumper. Men lille Sandra spiste af det som en fugl – flere gange sin egen vægt.

IMG 0075

Da vi kom hjem, var der afslapning og klargøring til aftenens banket.

IMAG0054

Da vejret var fremragende, foregik det udendørs og som sædvanlig var der disket op til den helt store guldmedalje.

Gris

Personalet havde længere til forsyningerne så de summede rundt som om man var kommet til at pære til et hvepsebo. Men sure tjenere findes ikke på hotel Prinz Luitpold Bad. Såmænd ikke engang mellemfornøjede. De suser glade rundt og har tid til en spøg her og der, og så videre til næste opgave, samtidig med at der skal være styr på hvem der bestiller hvad. Slet og ret imponerende!!

IMG 0104

Personale

Så kom vi til præmieoverrækkelsen. Der er ”De Tyske Mesterskaber” for damer og herrer forbeholdt tyskere, og så er der ”De Åbne Tyske Mesterskaber” hvor udlændinge også er velkomne.
De tyske mesterskaber interesserer vel ikke os danskere så meget, men vinder hos damerne blev Renate Finkel foran Sandra Kampa og Magdalena Blanz. Hos herrerne var det Roman Blanz, Albert Gross og Tobias Blanz der var de bedste.
I de åbne mesterskaber blandede vi danskere os ret meget. Hos damerne vandt Lene Henriksen, KØK med 77 slag foran Renate Finkel med 80 og Sandra Kampa med 81 slag. Og så må jeg vel hellere nævne min søster Dorte på en delt 4. plads med 83 slag.

VinderDamer

Hos herrerne var Mogens Christensen, Slotsbyen bedst med 74 slag foran Peter L. Christensen, KØK og Roman Blanz med hver 75 slag.

VinderHerrer

Søndag
Søndag havde vi aftalt at spille dansk krolf. Først gik aftalen på kl. 11, men det var bagende, stegende hedt, så vi turde ikke spille alligevel. Vi udsatte det til kl. 3, men det hjalp faktisk ikke det store, så flere valgte ikke at stille op og andre kun at tage 1 runde, simpelthen af sikkerhedsmæssige årsager.
Anita, Dorte og Lene tog på vandretur i bjergene, hvor de så en ”klamm” – en smal kløft hvor vandet kan blive ret vildt om foråret når sneen smelter. Senere fandt de et gasthaus i bjergene, hvor de lige blev frisket op.

IMAG0065

IMG 0195

Banerne var ændret til noget kortere afstande og fladere områder, men stadig udfordrende.
Jeg havde nogle tekniske problemer med print. Det var som om min danske computer og den tyske printer jeg havde lånt, ikke rigtig forstod hinanden. Det blev klaret med receptionens hjælp, og så gik vi ellers i gang.
Da alle havde spillet 2 gange, var det langt over spisetid, men personalet havde taget højde for det, så der var ingen problemer overhovedet.
Det var kun en ”for sjov” turnering, så der var ikke de store præmier, men lidt har også ret.
For damer var det Anne Lise Schmidt, Gram der vandt med 67 slag, foran Birgit Svoldgård, Hammel med 72 slag – det samme som Sandra Kampa, München og Tove Dethlefsen, Gram.

DKDamer

Hos herrerne var det Tage Læssøe Nielsen, Grenå der vandt med 57 slag. Herefter kom Iben Sørensen, Juelsminde med 61 slag og Hans Peter Trans, Toftlund.
Mandag
Først var der afsked med ”busserne” som skulle vende næsen hjemad.

Chauf

Alle

Hoteldirektøren Armin havde reserveret hotelbussen, og legede tourguide for os 5, Sandra og et par andre tyskere.
Vi blev guidet op på et bjerg og holdt pause på et gasthaus, hvor pigerne afslørede at det var der de havde været i går.

14138722 10210611519186652 5922341921479293775 o

Så blev planen ændret, og vi tog op ad serpentiner vejen mod Ober Joch, men stoppede lige der hvor sidste sving er når man kommer nede fra. Ud til kanten, og så er der ellers et fantastisk view ud over dalen.Det er selvfølgelig ekstra smukt i godt vejr.

IMG 20160711 123958

Da busserne kom til deres midtvejs hotel, var der kikset noget i kommunikationen, og den ene bus måtte overnatte på et andet hotel. Også dette var ganske udmærket.
Tirsdag
Nu var der omslag i vejret. Faktisk truede udsigten med regn, men det afholdt os ikke fra at køre til Lindau, en by godt 1-1½ times kørsel stik vest for Bad Hindelang. Lindaus gl. bydel ligger på en ø ude i Bodensee og er en flot og levende by.

14195280 10210611520066674 7491104188757336128 o

14102651 10210611520266679 6745619876511220127 n

Vi slentrede rundt i byen, indtil det begyndte at regne. Så søgte vi ly på en restaurant hvor vi fik frokost og da det blev ved med at regne, satte vi GPS’en til korteste vej hjem. Det førte os ind gennem Østrig og ad fine små veje det første stykke vej og alt i alt var det faktisk en ret flot tur vi havde været på.
Og det var så her busserne kørte hjem til Danmark. Det vil sige, at Nordbussen var ved at tabe et hjul, så de måtte vente 7 timer i nødsporet, før der kom en frisk bus fra Danmark.

BusStop1

Onsdag
Afgang efter morgenmaden og så gik turen mod nord. Denne gang havde vi ophold i Weimar, og det er en by vi kan anbefale. Det er en gl. universitetsby med masser af unge mennesker og et gl. centrum med den ene italienske restaurant efter den anden.

IMAG0076

Torsdag
Af sted mod nord og igen med færgen til Rødby og de sidste 30 km til Nysted hvor Nanna blev afleveret.
Fredag kørte Lene og Peter så hjem til Ødis Kroge.

IMAG0052
Anita, Dorte, Peter og tyske Sandra

Resultater

 StillingDamer

StillingHerrer

Her er et link til søndagens danske bjergkrolf turnering.

Login

Log bare ind, det er ganske ufarligt. Det giver lidt mere adgang at være logget ind.

God fornøjelse

Krolfermenu

Sponsorer

Klik på logo
Støt vores sponsorer,
de støtter os.