DKU arbejder på at strukturere indendørs krolf, og vi prøver at få gang i en serie træf i region Sydjylland.

Indendørs træf 2023/2024

Oversigt over træf.

Tilmelding.

Se Resultater her

Årets indendørs SuperTræffere.

Lunderskov søndag den 15. okt. - Slut.

Vojens lørdag den 18. nov. 2023 kl. 12:30 - ca. 17:00 - Slut.

Bevtoft lørdag den 13. jan. 2024 kl. 13:00 - ca. 17:00 - Slut.

Gram søndag den 11. februar 2024 kl. 13:00 - ca. 17:00. Se invitationen.

Skodborg lørdag den 24. februar 2024 kl. 13:00 - ca. 17:00. Se invitationen.

Hammelev lørdag den 9. marts 2024 kl. 13:00 - ca. 17:00. Se invitationen.

 

Specifikation af regler indendørs

Her er et par regler specificeret til indendørs brug. Der er intet nyt i reglerne, da de er nøjagtig de samme som udendørs.

Udslag må foregå indenfor 85 cm (en køllelængde og lidt til) fra begge sider af hullerne ligesom dette også gælder ved startstedet.

Kuglen skal være helt nede i hullet. Ligger der 2 kugler over hullet er der ikke nogen som er i hul og man skal vente til næste har skudt så én af kuglerne falder ned.

Der blev besluttet at definere udeområderne ved kanter eller bander således at hvis kuglen ligger indenfor en køllehoveds længde op ad forhindringen, skal den lægges ud svarende til en køllehoved længde. Ved indflytning koster det et slag, og når kuglen tages ud skal den ligge 1 meter fra hullet og må ikke genere øvrige kugler, som reglerne er ved udendørs.

Hvis kuglen bliver skudt ud af andre er det gratis at lægge den ind, der hvor den blev skudt ud altså en køllehoved ud fra muren/banden.

Generelt om indendørs træf

 Region Sydjylland er jo i virkeligheden er en sammenslutning af regionerne Sydvest, Sydøstjylland og Sønderjylland.
Nedenstående gælder foreløbig KUN Sydjylland, men er man interesseret og bor i andre regioner, så tilmeld jer gerne, så vi kan få et overblik over hvem der spiller indendørs og har interesse i at komme ud til andre.

Sydjylland

Klubberne kan melde sig til bare at deltage, eller til at arrangere et træf.

Melder man sig til DKU træf-serien, er man garanteret invitationer til 3-4 træf i løbet af vinteren.

Vi vil selvfølgelig prøve at lave det geografisk inddelt, men da vi aldrig har prøvet det før, kender vi intet til interessen.

Flere klubber i Kolding og Haderslev kommuner er dog interesseret og har tænkt sig at deltage, men vi skal da have mange flere med. KOM FRIT FREM.

Et træf vil typisk have mellem 48 og 72 deltagere, men det er den arrangerende klub der bestemmer antallet,

Hvis man er arrangør, kan man være heldig at tjene lidt penge, men det bliver ikke nogen guldgrube – vi spiller kun for sjov.

DKU samler på resultater og inviteret de bedste fra hvert stævne til Supertræffet sidst på sæsonen. Supertræffet arrangerer DKU – eventuelt sammen med en klub.

Der spilles rent slagspil og vi regner med 2 baner alle steder.

Turneringen er lidt op til den arrangerende klub, men der skal spilles minimum 1 runde på hver bane, men også gerne 2 runder på hver. Det fremgår selvfølgelig af invitationen.

Det kan laves med opdeling af spillerne i 2 eller flere grupper. Flere grupper betyder flere spillere og at man har dommere, men nok også lidt trængsel i nogle haller. Det er den arrangerende klub der bestemmer.

Tilmeldingen til træf-serien koster intet, men deltagelse gør. Vi har vedtaget 75 kr pr. spiller som en standardpris, og pengene går ubeskåret til den arrangerende klub. De skal så betale præmier, rengøring, halleje og hvad der ellers måtte være. Der er tilmelding og betaling som ved udendørs træf.

Vi har også vedtaget at den arrangerende klub stiller med kugler til alle, så alle har samme betingelser.

Om det er læderkugler eller sandfyldte tennisbolde eller læderkugler i tennisboldestørrelse er ligegyldigt, bare der er kugler til alle.

Tilmelding foregår via denne formular (ses også som menupunkt i menuen ovre til højre under Krolfermenu).

Se også disse instruktioner for indendørs krolf træf og denne side om leje af udstyr.