Op • DM • VM
 

Sponsorer

A-post A-post, Kolding

tac TAC, Fredericia

ABBElectric A/S

Ascon Ascon, Ålborg

sportspartner Sports Partner, Haderslev

euroskan Eoroskan Rejser, Haderslev

bgbank BG Bank, Vojens

hydrotexaco Hydro Texaco, Hoptrup og Haderslev

unibank UniBank, Christiansfeld og Haderslev

favør Favør, Christiansfeld

Intersport Intersport, Haderslev

Q8  Q8, Haderslev

Gdr. Benny Bonde, Nørbygård, Marstrup
H. C. Juhl, Haderslev
Aller Mølle, Aller
Sønderjysk Landboforening, Haderslev
Calle Musik, Vojens
Holmberg, Vojens
P. J. Schmidt, Vojens
Willy Paulsen, Vojens
Holger Rasmussen, Fjelstrup
Haderslev kommune
DLG, Haderslev
Frellsen Kaffe, Haderslev


VM kommer til Haderslev, hvor jeg i den forbindelse arbejder sammen med Landbrugets Seniorklub som i krolfverdenen hedder Agrarerne.

Landbrugets seniorklub startede op i juni måned 1999, og inden sæsonen var slut, havde de 40-50 mennesker der gik og spillede krolf fredag formiddag og tirsdag aften.


VM i Haderslev den 5. august

Det hidtil største VM blev afholdt ved Haderslev Dam, på det grønne anlæg omkring Søsportscentret.

Der var 118 spillere der gik 4-5 runder på de 2 baner, hvilket gav 90 kampe i alt.

Det var også første gang vi prøvede at spille på 2 baner, og det virkede fint. Hvid bane var sværere end lilla, længere på de første huller og mere kuperet på de sidste, men til gengæld var der nok flere opsatte drillerier på lilla.

På hvid bane blev der i gennemsnit brugt 37,5 slag og på lilla var det 36,5. Samlet blev det således til 37 slag i gennemsnit.

Tidsplanerne holdt bedre end normalt, hvilket især skyldtes tavlepassernes til tider hektiske indsats. Tak til alle tavlepassere!

Der skal også lyde store takker til Beredskabstjenesten, Haderslev kommune og Agrarerne med Arne Wind i spidsen. Alle har været meget nemme at arbejde sammen med.

Højtaleranlægget var også til stor hjælp, så det var nok ikke sidste gang vi havde sådan et stillet op.

De 2 telte fungerede også fint. Det ene havde Haderslev kommune lejet os til billige penge, og det andet lånte vi af Beredskabstjenesten.

Beredskabstjenesten stod også for maden, og det var simpelt hen fremragende til billige penge. De tjente intet på det, men fik vist at de kunne klare en sådan opgave så let som ingenting. Kokken fortalte de startede ved kaffetid og de var klar med maden kl. 19:00. Flot!

Vejret var ikke godt, men heller ikke skidt. Der var lidt "snusk" i luften et par gange, og en enkelt gang kom der en lille byge, men for det meste var det bare overskyet. Personligt er jeg ligeglad – bare det ikke regner – så den smule vand der kom, kan jeg sagtens leve med.

Finalen blev lige så spændende, som finaler nu engang skal være.

Ib Svangren, Aller, og Hanne Kristensen, Nyborg, førte efter 4 huller, men Bent Jacobsen, Fredericia, Kent Deluga, Nørre Aaby, Jørgen Kjær, Kelstrup, og Jan Dyrok, Asperup, var ikke hægtet af endnu.

Jan havde et mindre uheld på 3. hul, hvor han kom til at slå til en forkert kugle, og det kostede et par slag ekstra.

hanneib.jpg (38580 bytes)

Hanne, Ib (skyder), Jørgen og Bent (bag dommeren med hatten).

Bent på vej til hil 5.

Kent og Ib følger spændt kuglens vej mod hul 7.

Da der var spillet 8 huller, havde Ib 17 slag, Bent 18, Hanne 22 , Kent 23, Jørgen 28 og Jan 30.

Det kørte ikke rigtigt for Jan, og håbet om mirakler svandt hurtigt.

Bent putter til en 2'er på hul 8.

På hul 9 og 10 brugte Ib 2 treere og Bent 2 toere, så nu førte Bent med 1 foran Ib og 5 foran Hanne. Jørgen halede ind på Hanne og Kent, men manglede stadig 3 og 1 slag.

Før sidste hul havde Bent 25, Ib 26, Hanne 30, Kent 31, Jørgen 32 og Jan 37 slag.

Altså en kamp mellem Bent og Ib. Bent lagde sig så en toer ville være meget usikker og risikabel, og Ib lå så en toer var mulig, men noget usikker pga. den noget humblede undergrund.

Bent lagde sig ind til en sikker treer, og så var det op til Ib at putte for at få omkamp.

Det gik ikke lige efter planen og Ib smuttede ned af bakken bag hullet og måtte bruge en firer, så ny verdensmester i kampspil blev altså Bent Jacobsen, Fredericia (ViGo’e) med kun 28 slag. Bent fik Den Gyldne Kugle overrakt af den afgående verdensmester, Lene Henriksen.

Ib Svangren, Aller (KØK) brugte 30 slag, Hanne Kristensen, Nyborg (Baskerne) 33, Jørgen Kjær, Kelstrup (Agrarerne) 34, Kent Deluga, Nørre Aaby (NÅK) 34 og Jan Dyrok, Asperup (Baskerne) 40 slag.

Jørgen og Kent spillede omkamp om 4. pladsen, og her vandt Jørgen med en hole-in-one på 3. omhul.

finalel.jpg (39004 bytes)

Finalisterne : Bent Jacobsen, Ib Svangren, Hanne Kristensen,
Jørgen Kjær, Kent Deluga, Jan Dyrok.

Nr. 118 og sidst - og dermed den stolte indehaver af Den Firkantede Kugle - blev 7-årige Anna Lyngdal Wulff fra Bangsebro ved Nyk. F (Nyserne).

I slagspil havde Jan Dyrok mere held med anstrengelserne end i finalen. Han gik de 4 tællende runder på i alt 120 slag, bl. a. med 2 runder på 28 slag, som blev dagens bedste (1 på hver bane). Som ny verdensmester i slagspil fik Jan Den Gyldne Kølle overrakt.

Nr. 2 blev Peter Christensen, Ødis Kroge (KØK), med 123 slag og nr. 3 blev Bent Jacobsen, med 124 slag. Bedste dame blev den nu tidligere dobbelte verdensmester, Lene Henriksen, Ødis Kroge (KØK), med 128 slag på 4. pladsen.

Ud over Jan’s 2 runder på 28 slag, gik også Bent Jacobsen 2 runder på 28 slag, men også Carsten Nielsen, Kolding (KØK), og Lene Henriksen gik runder på 28.

bentpeter.jpg (24876 bytes)

Ny verdensmester i kampspil Bent Jacobsen, Fredericia (ViGo'e)
sammen med turneringsleder Peter Christensen, Ødis Kroge.


Klik her for at se flere billeder.


Resultater

Efterfølgende fil indeholder resultaterne fra stævnet : resultat.txt


PLC 22-07-10